torsdag den 3. november 2011

FORÅR ?



Jeg glæder mig i denne tid

nu åbnes vintergækken hvid

så ved jeg forår kommer

nu dagens timer længes mer,

jeg solens klare lue ser

den nynner blidt om sommer.



nu rammer den det klare hav

som arver glød i form af rav

dem sætter jeg i kæden.

jeg ejer hele livet her

når lyset er min hjertenskær

Og lyset føder glæden.



Og glæden tar jeg med i nat

hvis jeg er ene og forladt

og gir den mine sorger

så kysser den dem alle væk

og skriver med usynligt blæk

at den er livets borger



Den flytter ind i læbens hud

og giver som sit gæstebud

et smil i andres øje

så ved man dog at solens skind

når det som glæde rykker ind

kan vinterens mørke bøje.

TID



Tidens tanke tumlende trummerum

Tidens trodsigt tænkende træghed

Tidens tankevækkende troværdige tavshed

Tidens talrige tungsindige tænkende

Tidens tossede tegngivende tanke

Tidens tillidsvækkende tænkende talenter

Tidens trange tilflyttede tanker

Tidens tankevækkende transplanterede tarme

Tidens tænkende tusmørke tillidsmænd

Tidens tremmer tænkes tilbageholdene

Tidens topmænd tænker trusler

Tidens tanks tænkes tidoblet

Tidens tusind tanker taler.

Novembernatten

ude i novembernatten
er de gamle dage
revet af kalenderblad
som er ladt tilbage

ude i novemberkulden
er de store stemmer
ord der ligger under mulden
noget man fornemmer

ude i novembertågen
mildnes alle tanker
natten bliver uglevågen
hjerterne de banker

ude på novembervejen
høres trin af ælde
jeg er ganske vist min egen
novembernat fortælle