tirsdag den 29. oktober 2013

Blæs



Der er noget helt essentielt ved den usynlige blæst der fejer gulvet rent, henter liv, tegner død, flytter rundt på det vandte, knuger og spærrer inde. Og skønt du er skjult, ser vi dine fingre stryge gennem håret og gråne landskaber. Dine hænder ryster et hus, løfter et tag, dræber, løfter roden fra livets træ. Og dagen derpå, underligt stille, ikke engang sådan rigtigt lykkeligt, selvom alle Kyllinger er i live og ræven ikke havde bidt dybere end end knapt til knoglebenet. Og alligevel vemodigt i fornemmelsen og erkendelsen af at livet er så småt og tilfældigt. At vi puster os op og alligevel mister pusten blot naturen et øjeblik får trang til at minde os om hvor små vi er. Jeg kan tage dig, når og hvor som helst, jeg kan knuse dit kranie i min næve, eller brænde dig til glemsel. Det er godt, det er fint, det er vilkåret. Og derfor med blæstens gave, igen et gennemsigtigt landskab. En hvirvelvind af blade der trække gennem luften og væk. Grene der nøgent og blottet står tilbage. Som tilværelsen når den finder sit nu. Fugle der lander som lys og liv og læner sig forsigtigt mod en stamme, dagen derpå. I hel og gennemrislende eksistens. Dødens vilkår virker igen naturgivent og gennemtænkt. Selvom det er pludseligt og skarpt som en blåmusling der trædes under bare tæer. Og rynkerne der var der længe før du så dem. Samler vi op, hvad du tabte, gennem livet, i blæsten, i vinden, i vilkåret. Og du fik ret. Din kost fik fejet efteråret bort og vinteren imøde. Længslen efterlod du, som flydende ark ved næste bølge. Eller det aftryk af viden den knækkede gren bar i barken tidligt i morgenlyset. Vi er så latterligt små trods storhedsvanviddet . Tak for det. Sådan er det bedst. Sådan er vi bedst. I blæst.

...eller noget

mandag den 28. oktober 2013

Manden på pælen

















Melodi: Mich. Carr - Tekst: Aage Steffensen, 

Manden på risten - (Risten på Vesterbro)

Tekst: Astrid Søe 2013


Jeg hænger hver aften på pælen,
mens jeg kigger på Vesterbro.
skønt nogen har bortskåret hælen,
jeg får ingen våde sko.
Jeg hænger og smiler med mulen,
og blikket er fast, men nært.
jeg klattes af lorte fra fuglen,
men smile det har jeg lært.
Jeg har jo en holdning til alting
ej vrøvl skal du høre fra mig .
Min holdning kan tåle det hele
så jeg hænger på din vej.
Jeg napper en vælger i farten
et kryds, i en lyskrydsfelt,
jeg'r både for eu og garden,
og øko og brød af spelt.
Nu gad jeg vide om pappet, plakaten og mit fjæs,
gir mange stemmer, jeg hænger og blir lidt hæs.


Nu kommer en storm denne vej,
jeg frygter jeg falder ned,
måske den blæser på mig,
og mit pap det går af led,
jeg hænger og kigger på andre,
der smiler og hænger ud,
jeg håber at blæsten må vandre,
så andre må stå for skud,
jeg hænger med Df og V'er,
med I og med A og B
med ø og med andre lokale
med sf og så C,
det er dejlige nætter på pælen,
vi taler om stort og småt,
en enkelt hun virker lidt kælen,
en anden er super hot,
nu gad jeg vide om om jeg mon er vælgerne mand?
om jeg skal ende, som stormen i et glas vand.


//Astrid Søe 2013

søndag den 27. oktober 2013

Ja, pyt

Det blæser og stormer
Af lykke og liv
Det filer og former
Et efterårsskriv
Et blad falder om
Udgået for liv
Og jorden sir kom
Tilbage og bliv
Til muld og mage
For liget påny
Om hundrede dage
Vil vårspirer gry
Som sole i jord
Der lyser af nyt
Opstanden i ord
Det stormer, ja pyt.

//Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk

lørdag den 26. oktober 2013

Vintertid


Stil uret tilbage,
et år eller dage,
en time, en stund,
men nok til et blund.

Tag tiden tilbage,
og sylt den i lage,
og gem den til siden,
når du mangler tiden.

//Astrid Søe 2013

fredag den 25. oktober 2013

Men det gør sgu ik så meget..



















Der er klumperne i sovsen,
der er dryp på lokumsbræt,
køleskabet er fra Skousen,
men jeg kører ikke træt,
selvom vasketøjet flyder,
bordet ikke tørres af,
er det nu alligeveller,
dig jeg holder meget af.

Der er glemte bryllupsdage,
der er indkøb uden vid,
der er kaffe, der er kage,
der er spild af rum og tid,
men det gør sgu ik så meget,
for du sender mig et smil,
sådan skævt og helt dit eget,
som en kærlighedsventil.

Der garagen fuld af skruer,
Black and decker til halvfjerds,
og en gæld der går og gruer,
en halvfærdig kryds og tværs,
men hvem drømmer vel om brunsvir',
når du er mit et og alt,
sådan en man altid tilgir,
du jo den som jeg har valgt.

Der er hul i tag og træsko,
der er hængerøv og vom,
der er larm og ingen madro,
for du lader ik som om,
at forstå at det du flytter,
med det ene; du er dig,
det sgu nok fordi det nytter,
lige for sådan en som mig.

Melodi: Livet er en morgengave.
Tekst: Astrid Søe 2013

www.livsoplevelse.dk

torsdag den 17. oktober 2013

At strække sig


Et stjerneskud er nattens dræ

 Tone: Septembers himmel er så blå
 Tekst: Astrid Søe Maj 2003

 At strække sig, som livets træ
 med sjældent håb mod himlen.
 Et stjerneskud er nattens dræ
 oplyser jer i vrimlen.
 Det lys kan bryde ensomhed
 og finde vej blandt alle
 med ét slog stjernen i jer ned
 og kærligheden kalde.

 At hænge livets frakke op
 på kærlighedens bøjle
 at møde én med nøgen krop
 og klædeskabets nøgle.
 At gense egne glemte spor
 i himmellegemers vandring
 at vælge liv, med et enkelt ord
 alt kendt, og dog forandring.

 Hvad kærlighed kan sige to
 med ord der sjældent glipper
 når tro og liv igen vil gro
 og hjertet ikke slipper.
 Et krav om nærhed, tillid, bod
 i håbets himmelsenge
 et nøgent møde med dit mod
 når stjernens gnister fænge.

 At gi’ hinanden livets sand
 et timeglas der tæller
 vort livsløb gennem vådevand
 hvor hvert et sandkorn ælder.
 At trodse død med kærlighed
 og vide den oplive!
 når livets sol en dag går ned
 vil jeres stjerne blive!

M.I.S.
















Til Eleven:
Har du husket at grine i skolen i dag?
Har du husket at vippe på stolen?
Har du husket at ingen er dum eller svag?
Har du husket en krølle på kjolen?
Har du husket at at spørge og finde et svar?
Har du husket at viden er vejen?
Har du husket at komme og være helt klar?
Har du husket at ta del i legen?
Har du husket at være en ven der er god?
Har du husket at danse og synge?
Har du husket at lytte og være i ro?
Har du husket at hoppe og gynge?
Har du husket at klassen er vigtig hver dag?
Har du husket din bog og din taske?
Har du husket at hejse et fødselsdagsflag?
Har du husket din mad og din flaske?
Har du husket at skolen udvikles af dig?
Har du husket at gide de andre?
Har du husket at skolen også er leg?
Har du husket at DU alt forandrer?

Til Læreren:
Har du husket at grine i skolen i dag?
Har du husket fortælling og sange?
Har du husket at ingen er dum eller svag?
Har du husket at trøste de bange?
Har du husket at at spørge og finde et svar?
Har du husket at viden er vejen?
Har du husket at komme og være helt klar?
Har du husket at ta del i legen?
Har du husket at læring i nærvær er god?
Har du husket at lyse og tænde?
Har du husket at lytte og være i ro?
Har du husket en verden at vende?
Har du husket at klassen er vigtig hver dag?
Har du husket dit ansvar og viden?
Har du husket at hejse et fødselsdagsflag?
Har du husket omhu til tiden?
Har du husket at skolen udvikles af dig?
Har du husket at tro på de andre?
Har du husket at skolen også er leg?
Har du husket at DU alt forandrer?


//Astrid Søe 2013





Der findes en have

Der findes en have hvor håbet gror vildt
og træernes kroner gir skygge
der findes en have hvor modet er frugt
og vandet er næret af lykke
der findes en have hvor troen er fri
og viljen er grene der bærer
der findes en have hvor kærlighed gror
og mennesket altid vil være.
Der findes en have hvor liv avler liv
og ingen skal sulte og tørste
der findes en have hvor hjertet gir lyd
i kærlighed du er den største.

//Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk

#Frugtsommelighedens gave

onsdag den 9. oktober 2013

Ønske

Når lykken den læner på nye der gror
Når livet forståes i knæhøje ord
Når dagen betyder et ja og et vil
Og fremtiden byder sig velvilligt til
Når rejser begyndes og mod ruges ud
Og ønsker er fanget i stjerneskud
Da kender man håbet som var det et barn
Man bærer i livet og siden på arm.

//Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk

lørdag den 5. oktober 2013

I november...


Novembers strejf af lys 

 Tone: Bjarne Haahr hvis du ikke rigtigt tror
 Tekst: Astrid Søe

 I novembers strejf af lys
 Genopleves sommerens gys
 Og hvor bladet rådner stille hen
 vi dufter den igen

 Efterårets ro og mag
 Lægger livet lag på lag
 I et sylteglas med sløjfe på
 Til vi igen opstå