torsdag den 27. november 2014

snABELa

Ikke være, ikke løbe,
ikke kære, ikke svøbe,
ikke bruge årets dage
på et guldkorn ladt tilbage

Være til i længsels vilje
så og spire gravens lilje
uden viden uden kny
løfte den der ligger syg

Grave brønden søge vand
mellem overskudsforstand
sætte livet fri til livet
uden grund og ganske givet

Gemmer røde trådes spor
blot på helt humane ord
fri for trug og hundeæde
fenrisglam er og tilstede

Det til trods går dagen ud
som et håbets stjerneskud
lander midt i ord og nat
nu som modersmærke sat

Gå dog udenfor og læn
på fru månes porcelæn
kolde skulder ryst og rusk
kun en ligvogns golde kusk

For i morgen kalder dagen
vågen på et krøllet lagen
med dit bryst og læbefylde
månen lander på en hylde

For når sol i dagens klæder
svinder som et viskelæder
gamle ord og fagters tegn
far vel Abel, far vel kain.







mandag den 24. november 2014

Jeg går hvor livet ender

Melodi: der truer os i tiden:
Tekst: Astrid Søe 2014

Jeg går hvor livet ender
på markens pløjejord
hvor rundgang endnu vender
grundlaget på mit bord
i hænder der greb fat
om roden på en nælde
hvor frøet sidst blev sat

Befriet gennem grebet
af mange slægters liv
kulturlag efterabet
i jord til bord motiv
vi høster som vi sår
og kender gennem tider
grobund fra tidlig vår

Med harvens stærke tænder
og hønens eget æg
et liv i dine hænder
og morgenstubbet skæg
det nærmeste vi ser
naturens grund og skæbne
nedfældet i dit ler

Du henter mine kerner
og sætter knold og kim
vasker, flår og fjerner
pakker i frost og rim
dog hjemme ved mit bord
da husker jeg naturen
indkøb og låneord

Jeg går hvor livet ender
på markens pløjejord
og fletter mine hænder
og nynner tætte ord
om frugten af dit vid 
jeg knaser mine tænder
naturligt bid for bid