landbrugssang

tone: at lære er at ville

kulturlag vendt med ploven

omvæltet gennem tid

og regnens liv fra oven

gir kornet mere bid

i kerne og i saften

af slid og skabertrang

jeg nynner denne aften

naturens egen sang

vi henter ind af gaver

der ubemærket gror

på marken og i haver

og uden store ord

at dyrke og at drive

at lægge jordens frø

bedække og oplive

at fodre og at dø

At håbe og at ville

og finde frugt og frø 

i harvens smalle rille

at leve eller dø

trods helt moderne tider

og skemalagte år

er markens strakte vidder

et under gennem vår

jeg læser i avisen

at alt hvad der er mit

blir målt udfra devisen

kun gift og sprøjteskidt

men når jeg går i stalden

og mælkekvonten nås

historiens gamle kalden

med bonde sprog forstås