søndag den 13. september 2015

Havregrødssang

melodi:jorden drejer om sin akse.

På min lange indkøbsliste 
står der: husk nu mælk og kød
jeg har orden på det meste
bønnerne de skal i blød
mel til boller og til jævning
æg og honning, fisk og bær
der skal være gær til hævning
på beløbet, tak som ber.

Middagsselskab med de nære
rester fra de riges bord
retterne er ganske sære
men rustikke, kendt fra nord
jeg kan blære mig med kunnen
jeg kan vokse i min mad
men jeg bør nok egentlig sende
tak til landmanden som gad.

Rucola og artiskokker
dem har andre sat i jord
gulerødder, ja for pokker
på det store kolde bord
jeg har alt hvad jeg begærer
men har intet sået selv
og den frugt som træet bærer
får jeg dog alligevel

Jeg kan huske mine bøffer
gik og gumlede på hø
et par tusind søde “øffer"
de blev født kun for at dø
men alligevel er tanken
at naturens løb er godt
alt der kommer, må gå planken
der har tusind slægtled trådt

Havregrøden står og simrer
koger over og blir brændt
ved komfuret fravær glimrer
jeg blir reddet sår’n omtrendt
for du smiler denne morgen
mens du vasker gryden op
for nu bærer jeg på våren
i min egen spire krop

Astrid Søe 2014

Noget der bestandigt sker

melodi: der dukker af disen:

Jeg går gennem asfaltens gader og grå
og plukker et menneske ord
om livet på landet hvor himlen er blå
og alting opstår gennem jord
jeg læner min pande mod muren og ser
at solen står op, mens jeg ler
naturen er kraft
vi altid har haft
og noget der bestandigt sker.

Jeg længes mod marken hvor kornet står tæt
og kilder mit knæ og min fod
jeg husker i kærlighed når jeg er mæt
at modet dog altid har rod
at alt hvad jeg vokser og gror er din lov
historien vendt med en plov
naturen er kraft
vi altid har haft
du spirer jo selvom jeg sov

Maskinerne drejer og diesel gir gas
og traktoren spærrer en vej
jeg holder i kø, trækker ud, giver plads
for høsten betyder for dig
at natten må bruges og kornet skal ind
før efterårsregnen og vind
naturen er kraft
vi altid har haft
du kender dens gang i dit sind

Jeg ved der er vilje og vej der skal nåes
og lykken er lune og vejr
og regnen skal komme til frøet der såes
og læhegnet værne især
du lytter til vinden og frosten der går
og ukrudt er kam til dit hår
naturen er kraft
vi altid har haft
din skæbne er skift år for år.

Astrid søe 2014



landbrugssang

tone: at lære er at ville

kulturlag vendt med ploven
omvæltet gennem tid
og regnens liv fra oven
gir kornet mere bid
i kerne og i saften
af slid og skabertrang
jeg nynner denne aften
naturens egen sang

vi henter ind af gaver
der ubemærket gror
på marken og i haver
og uden store ord
at dyrke og at drive
at lægge jordens frø
bedække og oplive
at fodre og at dø

At håbe og at ville
og finde frugt og frø 
i harvens smalle rille
at leve eller dø
trods helt moderne tider
og skemalagte år
er markens strakte vidder
et under gennem vår

jeg læser i avisen
at alt hvad der er mit
blir målt udfra devisen
kun gift og sprøjteskidt
men når jeg går i stalden
og mælkekvonten nås
historiens gamle kalden
med bonde sprog forstås