torsdag den 10. marts 2016

Bag himlens endeløse grå


    Et øjeblik af viden
et nu, kun du kan nå
at færdes gennem tiden
giv slip, stå op og gå.

Der er i verdens mørke
et strejf af sandhedsrøst
bær vand hvor der er tørke
og ræk ud efter trøst.

     Der er i nådens gåde
en stolt ubundet vej
at enes med sin måde
at være du og jeg.

At vide det som gælder
at favne tvivl og tro
når altings lys fortæller
først fæstne, siden gro.



     Der er i ord vi samler 
et ukendt sprog om alt 
ukueligt det famler
og løfter hvad der faldt.

Og se, i dagens vrimmel
er solens lys på vej
en ufortrøden himmel
har åbnet sig med dig.

Melodi: Jeg ved en lærkerede

Poeten og lillemor anno 2016

Det er lilletirsdag og jeg har taget kjole på,
Sådan halvlang med lidt blomster, ja det kan du nok forstå,
Men han siger at han altså ikke skal ha klinket noget,
For hans computer den er stadig ved at load.
"Så hvis I møder min mand der ude i cyberspace,
Så vær sød at sig' at lillemor har lavet bøf bernaise,
Der er både bløde løg, kartofler og ja; sovs,
Og han kan få det lige efter sit behovs!"

Så nu sidder jeg med "søndag" og har lavet kryds og tværs,
Og jeg mangler bare synonym for "ensom" og "pervers",
Så jeg kalder ind til manden min, han sidder bag sin skærm,
Men han har ikke tid til til synonym og term.
"Så hvis I møder min mand der ude i cyberspace,
Så vær sød at sig' at lillemor har lavet bøf bernaise,
Der er både bløde løg, kartofler og ja; sovs,
Og han kan få det lige efter sit behovs!"

Så nu dækker jeg til kaffe med citronmåne og stads,
Mens min mand han bander højlydt, vist et drew der giver knas,
Jeg kan høre at han chatter med en dame stemme nu,
Og hans stemme bliver underlig og lyder næsten ru.
"Så hvis I møder min mand der ude i cyberspace,
Så vær sød at sig' at lillemor har lavet bøf bernaise,
Der er både bløde løg, kartofler og ja; sovs,
Og han kan få det lige efter sit behovs!"

Så nu går jeg ind og spør' om vi skal tá et lille put,
Men det vil han ik', fordi hans download endnu ik' er slut,
Så nu må jeg gå i seng igen, alene uden ham,
For han skal opgradere noget med nogen ram!
"Så hvis I møder min mand der ude i cyberspace,
Så vær sød at sig' at lillemor har lavet bøf bernaise,
Der er både bløde løg, kartofler og ja; sovs,
Og han kan få det lige efter sit behovs!"

//Astrid Søe, med hilsen til samtiden ;-)

mandag den 7. marts 2016

Drillevise til Hr. Lunde Larsen

melodi: jeg ejer både mark og eng

Som dansk minister må man vide alt om gris og ko
og produktionens danmark er det sted hvor man bør bo
så ved man alt om gylletank og bonden og hans tarv
det ikke noget for Auken, næ, den slags er bedst i arv
"Så ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
og der er fler på lager"

Måske har jeg forregnet mig en smule med de ord,
for nu har Auken sladret til sin slægt og mest sin mor!
Og så er fanden løs i Laksegade og "Æ Gaf"
og Axelborg har heller ikke budt mig ind på kaf'
"Så ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
og der er fler på lager"

Jeg står som bonden på hans toft og glor på mark og eng
og spiser økospelt og ingefær på morgenseng
jeg'r nede med det dersens miljø og så natur
og spiser ikke æg fra høns der sidder i et bur
"Men ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
og der er fler på lager"

Jeg ved jo godt det ikke gik, så godt med videnskab
jo jo, bevars for mig, men ikke for min embedsstab
Og Grundtvig siger selv at "Ordet skaber hvad det sir"
lidt kopipast besparer kornfedt på det der papir!
"Så ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
og der er fler på lager"

Nu er jeg altså ved at være træt af mediepræk
de våger over mig ved hvert et ord og mindste træk
så facebook er min bedste ven og Løkke holder hånd
jeg sidder også lige til venstre ved vor herres ånd!
"dog ret beset, er jeg kommet til, at svine uden kvote
det går vist ikke helt og giver ikke pote
så jeg sir, jeg beklager
fra mig, og så Vor Herre"

Drillevise til Hr. Lunde Larsen

Men har det noget med Gud at gøre? Børnesalme

Tro og håb og kærligheden
holde hånd og håbe alt
række hen i evigheden
prøv at lyt, der bliver kaldt
"men har det noget med Gud at gøre?
tænk selv, hvad kan være større!"

Livet fyldt med små mirakler
venner, kærlighed og sjov
blæksprutter med små tentakler
lejerbål og birkeskov
"men har det noget med Gud at gøre?
tænk selv, hvad kan være større!"

Se en fugl og markens lilje
korn og frø og vejr og vind
nattens drømmefyldte vilje
solens varme på din kind
"men har det noget med Gud at gøre?
tænk selv, hvad kan være større!"

I begyndelsen var ordet
siden blev det dit og mit
brød og ånd ved nadverbordet
vaske fødder ganske tit
"men har det noget med Gud at gøre?
tænk selv, hvad kan være større!"

Vi har fælleskab i verden
dagligt brød og gådeliv
og du følges i din færden
liv er gaven, gå og giv
"men har det noget med Gud at gøre?
tænk selv, hvad kan være større!"

Børnesalme - melodi og noder undervejs fra komponisten :-)

Nøjsomt forårsskriv

Der er vår og vejr og vandet
der er vilje, vej og vær
der er mildhed over landet
vintergækkens nik især
en erantis gule tænder
og en stængel der er stærk
der er to der holder hænder
midt i vårens skaberværk

Der er tiden der er gået
der er vinterskjulte håb
huskesedler der er nået
manifest i vårsomt råb
og mens dagen vagtsomt hviler
på en flig af evighed
får mit cykelhjul ventiler
og lidt gødning til mit bed

Der er skjulte spor af ælde
på en pløjemark i Thy
og selv danefæ fortælle
vår er liv, igen, på ny
der er fuglesang og frihed -
en forelsket vindueskarm
der vil læne sig på solen
og gå sammen arm i arm

Der er kaffekrus og kager
der er hverdags stille liv
der er stormen der bedager
i et nøjsomt forårsskriv
der er marts i mine årer
der er sol i mine spor
når kalenderen melder forår
genopstår den grønne jord

Tekst: Astrid Søe 2016
(kan synges på: Jorden drejer om sin akse eller nu går våren gennem Nyhavn.)
*Vårsomt: Astridsk nyord der smager af gensplejsede ord som "varsomt" og "spædt men kraftfuldt"