tirsdag den 28. februar 2012

Til det Arabiske forår

En tekst, en tanke, tvivl og tro
og andre spirerier
kan mellemfolkeligt bygge bro
og give liv hvor intet gro
til evigheden frier

En eviggold forfrossen slet og dunkel fordumskilde
gir plads til frihedsfrugters fald, når du er ganske stille
men hvergang du gir sprog og ånd
og ord til det du møder
så går det glemte ud igen og folkeånden gløder.

At være til i livets ord
mens dagen tillidsvækkes
og dækker årets forårsbord
mens frygt og udåd stækkes

Vintervuggevisens vækkevise

Nu spirer tulipanerne og glemmer vinterhi
for jorden havde gemt et forår dybt derindeni
og mellem frost og februar fik vækkevisen vækst
da vintervuggevisen havde glemt sin egen tekst


//Astrid Søe 2012