Jensen

I nattens muld og mørke

går gamle Jensen gennem byen

I halsen er der tørke

og lommen uden gryn

han samler flasker her og der

en skraldespand er særlig kær

og timer blir til dage

mens skægget på hans hage

det gror og sætter skud

Før nattens blir til morgen 

der ligger Jensen træt og kold 

og stille løber tåren

han hvisker "Gud i vold"

så lukker han sit sind, sin krop

og hjertets banken holder op

sov ind i kongens have

han fik et liv i gave

som endelig ebber ud

For Jensen gik fra livet

som ville alt for meget skidt

skønt meget var ham givet

som også dit og mit

men Jensen mistede sit mod

sit job, familie, hjerteblod

og uden kærligheden

var livet set fra neden

et koldt forandret sted

//Astrid Søe 2014
Kan synges på "den blå anemone"