En smoothie med Kierkegaard

Det er ikke så længe siden jeg hang ud med Søren Kierkegaard over en smoothie og en croissant.
Lidt i læ for vinter bide blæst
på udendørsstole med menneskegrill
ved cafeen i københavn.

De samme brosten og de samme ansigter
spredte øjeblikke og ingenting overhoved ingenting at gide
som den krikke Hr. Kierkegaard forsager.
og øjeblikket der ikke må gentages
ikke på nogen måde
og vi cirkler i samtalen uden at gentage pointer eller prioritet
dagsordner giver ikke mening og der klinkes ivrigt på glasset med metalskeen
og lidt gammel indtørret caffelatte skum på bordet sætter sig ærbødigst på ærmet.

Vi har ikke travlt som sådan, ikke hastværk
som de andre idioter
der med ildrageren rager på hinandens privatsfære og glemmer at tjekke rejsekortet ud.
Vi betaler regningen, uden at dø, men tæt på
og går fremmelige gennem byens kringelkrog
og halvhjertede neonskilte.

"Gift dig", siger Søren Kierkegaard før han letter på hatten og går
men haster tilbage og hvisker med varm ånde i mit frostkolde øre
- "men du vil fortryde det"
han drejer omkring så skødefrakken danser ballet i en arvart af svanesøen.
bogstaver
ubehjælpsomt
på sms
- "gift dig ikke"
- du vil fortryde det.
lol.
smiley.
lol

Vi er også ord.

Vi er også ord

nu er vi her

den her verden 

forestiller ikke os 

fanatismens ansigter

oplevelser af terror tager ordet og

rædslen stiger når

daglige beretninger fra en verden i strid fortættes og

beskærer et forår mens

troende hjerter i vinterløbet

som går svangre med 

håbets vinger

hvor viljen og troen på

et samfund, en verden

i samdrægtighed

for at lære 

tegn til tale

brydes med 

angst og tavshed 

kampen om ilden 

blev 

til kampen om ordet

ordet er frit

Læses igen nedefra og op!

//Astrid Søe 7. Januar 2015

Høst

Når korn og kuling kaster

Med strågult hår og bindegarn

Sit tørklæde med kvaster

Og støvet vinduskarm

Selv ploven sukker ivrig glad

Når bøgen krøller i sit blad

Så går jeg gennem livet

Tak, alt hvad jeg blev givet

Fra mulden mageløs

I markens mørke fure

Hvor livet usagt sover ind

Mens vinter endnu ruger

Et urørt barnesind

Dog længes endnu fuglen ud

Som silhuetter stjerneskud

Forlader vingesuset

Og flyver over huset

I natten mageløs

Endnu august må råde

For vejr og vind og himmelblå

September finder nåde

For alt vi overså

Og solen kaster glemte smil

Med anelser om lun april

Skønt året lægger løvet

Så har du aldrig tøvet

Og opstår mageløs

Taknemlighed og tanke

Kastanier i en barnehånd

Og hyben vi skal sanke

I sagn og sang og ånd 

Farvel til sommerlette syn

Og kornmods vrede himmellyn

Taknemligheden henter

I myter og legender 

En verden mageløs

//Astrid Søe 2014
melodi: den blå anemone

Når jeg sover

Når jeg sover
gemmes altet
på en pude uden foer
når jeg sover
fødes atter nye ord

Når jeg drømmer
gennemlever
livet sine egen selv
når jeg drømmer
er jeg himmelhvælv

Når jeg vågner
mine kræfter
bliver formet som en hind
når jeg vågner
kys min kind

DANSKE DUMSMARTE DIGTE (udgivelse bog)

Til hverdagsvanding af livets træ

Om forlov du lille danmark, et enfoldigt tak for nu
Du har holdt kulturen hævet, selv når koppen gik i tu
Du har målt dit liv og skænket, af en kande uden hank
Du har løftet kraven når du så at skuldrene de sank
Du har rørt den store verden, med en tro på det du er
Du har lært dit folk at vokse, vare ved og sætte bær
Du har rost det ord der gælder, du har villet være vær
Derfor lever folkedrømmen i det nu der kommer nær
Med en vandkande i hånden trisser du til vækster ud
Mens du vander, gror af livet, stedsegrønne danske skud
Så til kaffen på terrassen og rouladen på et fad
Tak for hverdag, tak for dansen, tak fordi du stædigt gad


En opsamling af vers, digte, rim og sange til dumsmarte danmark.

Hyldest, krise, politik, mad, kultur, samfund, befolkning, længsel.

Pyt!

Ordet skaber hvad det nævner.

www. livsoplevelse. dk
www. astridsoe. dk

Køb den hos din boghandel eller her:
http://www.gucca.dk/danske-dumsmarte-digte-verdsligt-talt-bog-p249505

Lommeulden filosofi

Med et hurtigt greb i lommen,

bliver hele verden til,

der er sand og ostekommen,

en kastanie er på spil

Der er nullermænd fra navlen,

der er krummer fra Hobro,

knækket kridt fra skoletavlen,

servietter fra en kro.

Femti øre jeg har fundet,

en billet fra Mols til Mars,

skrabelod som jeg har vundet,

huskeseddel på mælk og fars.

Der er otte mælketænder,

brev fra en jeg elsker højt,

aftryk efter mine hænder,

lærkers glade fuglefløjt.

Sten med hul fra tur ved havet,

en papirklips fra mit job,

savsmuld efter jeg har savet,

lommeuld og livets krop.

Der er noget ganske særligt,

ved hvert minde som der bor,

tømmer nænsomt, stille, kærligt,

lommefilosofisk foer.

//Astrid Søe 2012 #Lommeulden filosofi
melodi: egetræet tungt af alder

www.livsoplevelse.dk

Du dejlige november.

            

Melodi: Hvad var det dog der skete? (Den blå anemone)

Du dejlige november, du gråner gennem ventetid,

på tåspids gennem dagen, langmodigt vinter vid.

Du lukker sommerdøren blid,

og fryser jorden hård og hvid,

og solen leger gemme,

mens alle kan fornemme,

at tiden toner ud.

Du dejlige november, din tone der går ned i mol,

og stemmen hæs med feber, mens marken bliver gold.

Et egern samler nød og agn,

og frygter for det store savn,

af fordums frugtbar fylde,

og sommertidens gylle,

er glemt til næste år.

Du dejlige november, med gavekatalogers drøm,

og frakker med reflekser, som værn mod bilers strøm.

Når bilens motor mangler glød,

men vågner af et hjertestød,

når huen kradser panden,

og trykker på forstanden,

og læbens sprukne kys.

Du dejlige november, med sjap og fugt i sko og skov,

en rynke på din pande, novembers egen lov.

Dit ansigt gammelt, gemt og godt,

og sjælen blød, men kødet rådt,

med ånde fuld af tåge,

din tåre den vil love,

at længslen varer ved.

Du dejlige november, med mørke dages indre skær,

og kinder der må gløde - jeg har dig særligt kær.

Du stilner lys og liv og lyd,

og fuglen søger efter syd.

Alligevel du favner,

den brik som alle savner,

- et svar på gådeliv.

Du dejlige november, med tro på det der holdt og stod,

et træ der mister løvet, men stolt har fundet rod.

En gammel myte på din mund,

i knæet gigt og øjets blund.

Din ælde rummer livet,

nu dør hvad vi blev givet.

farvel, opstå påny.

//Tekst: Astrid Søe 2012

Schyyy sov du nu og ti

Det træ der står så ene
har ingen æt at læne mod
det træ der strækker grene
og rødder efter vårens flod
skal kende dunkle dage
før bladet er tilbage
nu hviler du langmodigt
i vinter vokse hi
på forårsdansen frodig
- schyy sov du nu og ti

 

//Astrid Søe 2012

Lyrikoplæsning - til musik

http://soundcloud.com/mors-menageri/hvad-tog-den-milde-sommer

Efterårsnat i August

Det dufter af stængler der synker mod jord,
af blade der glemmer at gribe,
og midt i det hele der står jeg og glor,
og vinker far vel til en vibe,
Nu sætter en stjerne sig lænselsfuldt ned,
og skynder på året der runder,
alt blir til jord i mit blomsterbed,
og efterårsnatten blunder.
//Astrid Søe 2012

Nytår

Tælle til to, tælle til ti
at tælle til nytår, hvorfor? fordi:
For at finde en ende og mærke det gry
at føle det spirende liv på ny
at vinke og hilse og tage afsted
at pakke en kuffert med det der skal med
at ville det nye og se det der svandt
at afrunde noget og give det kant
at krumme en tå med næsen i sky
og råbe med tillid på nytår påny.