Afsked på afstand

Du elskede - du mærker
jeg er jo lige her
og alle himlens lærker
den tone til dig bær!
Jeg magter ej at savne 
din krop så tæt, dit værd
men hjertet må nu favne 
trods afstand står vi nær! 

Min kærlighed kan række

usynligt efter dig

og gennem sjælen trække

din krop helt ind til mig!

Jeg trykker dine hænder

jeg kysser på din kind

jeg er her til det ender

til lyset når dit sind!

I tanken må jeg tage
vor afsked, sidste kys
som alle andre dage
vi tænder fælles lys!
I afskeden med livet
der ånder ud og dør
samhørighed er givet
trods intet er som før!

Farvel, du farer ikke
vild på den sidste vej
i tanken ved din side
vi følges, du og jeg!
Vi fandt liv i hinanden
i venskab, kys og leg
mærkbart ind i forstanden
mærk mig, jeg er i dig!

Fornemmer mens du svinder
din hånd, i min, på trods -
af afstand, sjælen binder
så stærkt er vi ét os!
Gå til den anden side
gå over himmelens bro
for du og jeg vi vide
afstand forgår af tro!

Astrid Søe. 2020. Salme til afskeden hvor vi ikke må sige farvel til en døende, da vi som mennesker ikke under coronavirus epidemien ikke må være tætte, men skal holde afstand. Sjælesorg er også at fornemme at man kan være ganske nær en anden, i tanken, i sindet og vide at det menneske ved at man er tilstede, trods afstand.
Kan indtilvidere synges på: At lære er at ville (melodi undervejs)

At komme som ukronet konge i tro

At komme som ukronet konge i tro

at sige, slap af, hvor Gud er, er der ro!

At give sit liv og at ville enhver

om du; skæv eller skør, normal eller sær

At mødes ved bordet og sidde hele tæt

at dele det hele og selv blive mæt

at mærke at venskab gir nærhed og mod

at vaske sin tanke, sin krop og sin fod

Men selvom han sejret med kærlige ord

så blev han forrådt ved sit eget bord

blev mobbet og drillet og dømt til at dø

og dem der kan hjælpe står ikke i kø

Så hænger han der og hænger lidt ud

og spørger “Hvor er du, hvor er du min Gud?"

"Hvorfor er du borte, jeg mangler dit ord.

Jeg tørster. Tilgiver. Nu fuldbragt - jeg tror"

Så lukker han øjet og livet går ud.

Men så står han op og han rejser til Gud

for selvom han døde på korset og skreg

var døden en gave til dig og til mig

Og er du i knibe, og græder og ser

fortryder, sir undskyld, tilgives og ler

så ved du at Kristus langfredag hang ud

og viste: elsk ALLE, som stærkeste bud

Det sker jeg selv får øje på

Det sker jeg selv får øje på
at livet næsten går i stå
og føles lidt alene
så kan jeg pludselig huske på
at der er noget jeg kan nå
så intet føles ene

Jeg kan ta' fejl og blive væk
en gåde, som et brev med gæk
gul som en påskelilje
men du sir' pyt, tage dagen på
og husk mig, i det himmelblå
opstå som påskevilje!

Jeg kan tag' fodbad og bli' ren
og vifte med en palmegren
og samle mine venner
ta' kage med og dele ud
det er mit påskestjerneskud
et lys i dig jeg kender

Jeg kan fortælle hvad jeg tror
og vide at du tror mit ord
og turde meget mere
og jeg kan spørge alt jeg vil
det er at høre troen til
at høre til blandt flere

Min påske er et rodet puslespil

melodi: Nu lyser bøgens blade atter op

Min påske er et rodet puslespil
af brikker der skal passe til hinanden
i alle farver, former der er til
og lægges med opstandelsesforstanden

En brik har store palmeblade på
der løftes som en hilsen når du kommer
at sejre uden kongekrone på
i troen rig, men dog med tomme lommer

En brik er ren og skær som vand i dåb
du vasker vores vid i vand og væren
en brik er brød og vin som delehåb
at dele er som ilt i atmosfæren

En brik er sort og koster livet selv
et kors på Golgatha med død og smerte
men tillid kan man ikke slå ihjel
tilgivelse er rytmen i dit hjerte

En brik er stenen der er rullet væk
fra graven hvor din krop lå kold og døde
og som en fuglerede i en hæk
opstod til liv i påskemorgenrøde

Min påske var et rodet puslespil
med brikker der lå spredt i alle dele
men påsken samler, det som Gud kun vil       
og at du selv er brikken i et hele     



Min påske var et rodet puslespil
nu passer alle brikker i et hele
død og opstanden, det er ligetil
pas på hinanden og husk på at dele
at dele er at samles til et hele


og mærkes hvor vi passer på hinanden

et kys på panden
nemt med kærlighedsforstanden

opstanden fra de døde



en brik er tegn som askeonsdags grå
der nænsomt bliver tegnet på min pande

Min rokketand er min barnetro

Min rokketand er min barnetro
for lige under den der gro
en ny som jeg kan bruge
den rokker som en rullesten
fra graven rulled du jo en
for intet kan dig kue

Min rokketand sidder løst og skråt
snart går den løs og det er godt
den klikker på min tunge
selv gav du slip og genopstod
fra korset som din kindtandsrod
og ånde i din lunge

Min rokketand faldt pludselig ud
midt i en salme om min Gud
og æblet fra din have
men ud af dig opstår en ny
i påskemorgensolens gry
taknemlighedens gave

Et barn der ånder på ruden

Et barn der ånder på ruden
og tegner et kors som besked
at mærke helt under huden
og synke længere ned

Langfredag forvirrer og famler
sin smerte, sin tvivl og sin tro
hvordan kan jeg leve og være?
hvordan kan jeg vokse og gro?

Et barn der ånder på livet
og opstår i lyset igen
for påskemorgen er givet
men mørk er vejen derhen

Nu tænder de lyset på gaden
og bussen rumler forbi
du delte ved bordet af maden
og opstod som en kolibri

Jeg dækker dit bord og jeg kalder
jeg deler den mad som vi har
du løfter os op når vi falder
i himmelen har vi en far

Konfirmationssalme fra den gamle af dage - grundtvig (ish)

Tone: Er lyset for de lærde blot

Er livet sand mangfoldighed

af sjæl og sind og virke

da stråler frit din kjærlighed

når hjertet er din kirke.

Når våbenhusets dør er høj

og ordet skaber verden

fra bondeblomst til stolt levkøj

en frihed i din færden

Sat fri og fyldt med fortids ord

der råder og regerer

ta selv på livets nadverbord

er óg at eksistere!

Et håndtryk fra det himmelblå

en stjerne fyldt med drømme

at tvivle fortsat og forstå

at gå mod tidens strømme

En fortsat fri forundret færd

at hige og at søge

din undren er din hjertenskjær

og ingen sjæleskøge.

Hvor dannelsen er livets ånd

en ledsager for livet

er mulighed, en fremstrakt hånd

og tillid ganske givet

Kom frihed, se nu dagen gry

og ungdom gå i møde

hvor håb og mod blir til på ny

opstanden fra de døde.

At favne livets flygtighed

at finde egne måder

at så sit eget blomsterbed

bliv til i livets gåder

Til ungdommen af 2018 - I al ærbødighed jeres hengivne ven

"N.F.S. Grundtvig"

Konfirmations salme 2017. Til ungdommen

Melodi: Livet er en morgengave - noget om helte.
Kan også synges på: "Jorden drejer om sin akse", "Noget om helte" og på "Nu går våren gennem Nyhavn."

Tekst: Astrid Søe 2017

Der er sjældent store løfter
garanti og sikkerhed
der er afgrund, dyb og grøfter
der er løvfald i dit bed.
-Det er der du løfter modet
ser at dagen gryr og gror
det er der du mærker blodet
og blir til i delte Ord

Når du deler skam og skylden
når du rækker ud af dig
vil du inderst mærke fylden
du er broer, du er vej.
-Du kan tage, du kan give
du kan tie, du kan dø
men med nadverbrødets skive
er du aldrig blot en ø.

Du har ingen hast i livet
du har tid og rum og klang
heller ikke ta for givet
du er både ret og vrang.

Hvad er opskriften til livet?
Hvad skal vælges til og fra?
du er set og mødt og givet:
Helligånd og himmelfar

Du skal gå og du skal løbe
skævt og lige som du vil
du er ikke en amøbe
undervejs så blir du til.
Du skal ikke ballancere
livet det er ingen snor
for dit værd er meget mere
du fik plads på denne jord.

Byg af kærligheden broer
der kan bære fællesskab  

glem nu alt om metaforer  

overflade, egotab.

Sammenhænge avler livet
værn om håbet, lad det gro   

håb og kærlighed er givet
du er favnet i din tro.

Konfirmationssalme

Salme til konfirmation 2017 over serien SKAM

Melodi: Forårsdag af Anne Linnet

Tekst: Astrid Søe 2017 – Salme til konfirmanden, skrevet over serien SKAM.

Der går du, mellem ord af pligt og ære

Der går du gennem viden, tro og lag

Jeg spør’ dig kan du elske, overbære?

Og skelne mulm og nat, fra dag?

Jeg ved at dagen bærer lys og længsel

Jeg ved at mørket sænker ånd og lyst

Jeg ved man siger sjælen er et fængsel

der sættes fri på livets kyst

Men ser du, der er ingen sikker måde?

Forstår du kærlighedens store håb?

Kan du begribe evighedens gåde?

Og høre tvivl og sorgens råb?

Jeg ved at tro er ånd af liv og længsel

jeg ser at mennesket er mulighed

jeg ved at ungdom søger og skal finde

jeg ved, dit indre ved besked

Men når jeg fejler, når jeg mærker skammen?

Og når jeg ærgrer, raser og gir op?

Og når jeg falder ud og knuser rammen?

Og livet visner i min krop?

Da vil jeg hviske, alt er dig tilgivet

at fejle er at lære nu og her

korsfæstet og opstanden - ind i livet

tilgivelse er tillid værd

Du siger jeg kan læne mig mod livet?

Du siger jeg må bruge store ord?

At jeg er fuldbragt, elsket og tilgivet?

Drive-in på livets nadverbord?

Jeg sir at du er dagen der begynder

et håb der gror af altet og bliver ved

forladt er vores skyld og alt vi synder

blot vær mit påskeliljebed

Konfirmations sang. til ungdommens mod

Der er dage der kan fylde

Livet ud med syn og sang

Og en plads på livets hylde

Du skal fylde ud engang

Endnu går du ud i dagen

Med dit eget unge vid

Holdningsmod og stillingtagen

Barneliv og teenagetid

Der kan være svære dage

Der har fyldt og fundet sted

Der er ting der ”går i kage”

Pis og lort og nak og æd!

Men alligevel er dele

Af det sorte man får se

Også noget der gir’ et hele

I det store: At bli’ til

Du har fyldt og du har levet

tænkt og tumlet og er klar

Du er efterhånden blevet

Færre spørgsmål, flere svar

Du kan tænke dybe tanker

Filosofisk mål og med

Eksistens, etik som anker

Går nu ud og find dit sted

Der er måder man kan være

Der er veje man kan gå

Og af dig der kan vi lære

Man kan være ”rå som få”

Du har skilt dig ud fra massen

Du har trådt dit eget spor

Givet livet en på kassen

og opstå til i livets ord!

Der er tid og der er måder

Der er håb og drøm og tro

Der er mange store gåder

Der er dem der bygger bro

Der er tillid der bør mindes

Der er sådan nogn’ som dig

Gudskelov for at du findes

Du er lige noget for mig!

Melodi: Noget om helte

Tekst: Astrid Søe 2016