Og fuglene kalder og himlen er blå
Og baretærstiden kommer
Og maler med grønhed det der var grå
Og nætterne lyser af hjerte og sol
Forglemmigej og en bly viol
Opkogte kinder og fregner i flor
Fugleunger der pipper i kor
Marken der vejer i brise og vind
Solen der skolder på næse og kind
Asfalt der smelter og dufter af hav
Havet der bugner af fisk og af rav
Gamle kommoder der males på ny
Iskiosker åbner ved strand og i by
Slanger der zigzagger ud fra et skjul
Og kun et halvår til det bliver jul
Sommer med sand og med saft og kulør
Ukrudt i haven og ny trillebør
I hængekøjen en doven filur
Kærester der kysser og atter gør kur
Skolen der lukker og ferie og fri
Sommer du klimtrer en skøn melodi!
//Astrid Søe 2013