lørdag den 9. juni 2012

At du er til


At du er til

er ikke et spørgsmål

der bliver stillet med tvivl.

Det ved vi begge to.

Ja. Faktisk bliver spørgsmålet

slet ikke stillet.

Egentligt findes spørgsmølet slet ikke,

i vores bevisthed.

Vi kender ikke ordene

der sammensætter spørgsmålet.

Vi kan måske slet ikke tale?



Vi kan måske slet ikke tale.

Vi kender ikke ord

der kan sammensættes.

I vores bevidsthed

findes sådanne spørgsmål ikke.

Ja. Faktisk stiller vi

aldrig spørgsmålet.

Vi ved begge to

at et sådant spørgsmål

ikke ville have været

stillet med tvivl.

Du er jo til.

//Astrid Søe 1988

Nyt kommer til


Hvert et ord er en rejse i livet,

ikke blot noget du skal ta for givet,

nyt kommer til og gammelt forgår,

lær dig det til, som du ikke forstår.

Vær nænsom i brug men gør sproget dit ejet.

med ret da dit ord blir målt og vejet.

//Astrid Søe 1988