Valentinsdag / årsdag for terror i København

Forladte friheds former

og eftergivent mod i fjord

i spørgetidens normer

og efterladte ord

i angst og bævens ånd og ar

en skæbnesvanger februar

et glimt at ukendt vilje

for evigt som en tilje

urokkelig og gold

Et nu, der nærer mørke

med øjne der kan bære lyn

usikker ukendt tørke

og skimmelgænger syn

et øjebliks umættet magt

en maskemagers sidste akt

så stilhed gennem landet

indhyllet tidevandet

har spor af dåd og dag

Opstået håb og hele

og tætte tanker hvor I faldt

taknemligt må vi dele

et brød og livets salt

så blomster på den frosne sti

i tillid viger død og krig

I mødte dødens komme

men livet er ej omme

når I, i os er til

Befri det mod vi kender

lad kærligheden stå som vagt

og ræk mig dine hænder

gør ordet til vor pagt

vær værn mod håbløshed og frygt

vær mødested for noget trygt

vær hjerte og vær viden

i nuet, eftertiden

i sjæl og sind og ånd

//Astrid Søe 14/2 2016

(Kan synges på melodi: den blå anemone)

Det tar tid...

Det tar tid at lære livet udenad og gennemsvedt
Det tar vid at mestre livet mellem linier, overset

Det tar tid at leve livet fuldt og helt og uden grund
Men at miste det til gengæld det tar kun en lille stund.

//Astrid Søe 2014

Det dit eget!

Husk at livet bliver større
hvis du tør at turde tørre,
det du gemmer inderst inde
der hvor kun du det kan finde
husk at dele stort og småt
hæng det ud og ha det godt.
Husk at turde mer af meget,
brug af livet; det dit eget!

Bæredygtigt bedre vid

Bæredygtigt bedre vid
er målet 2020
svinehunden blir frigid
reptilhjernen må krybe
kummefryseren gir op
kul og krig må blegne
målet hos fru pigalopp
en helt ufarlig fregne!

//Astrid Søe 2014

KUNSTEN

Kunsten kan frisætte, ændre og forme,
størkne, forandre, stilne og storme,
ryste, regere og ruske til ro
og midt i kunsten der udspringer tro.

kunsten kan virke og være og vandre,
spille et puds og alting forandre,
kaste en skygge og stjæle en tid,
ændre en verden og skabe dit vid.

Kunsten går solo og oplyst omkring,
ilden forandres i evighedsring,
i fordumssproget i forfærdre mund,
løfter kun kunsten historiens stund.

Kunsten forfatter i ånd og i sprog,
øjebliksbilled af skabelsens bog,
her er din rod og herfra din vej,
kunsten er ja og aldrig et nej.

//Astrid søe 2014

INDTALING. LÆR LEG LEV

LÆR LEG LEV
INDTALTE ORD OM LÆRING.


http://soundcloud.com/mors-menageri/laer-leg-lev-tekst-og-tale/s-WF9TC

M.I.S.

Til Eleven:
Har du husket at grine i skolen i dag?
Har du husket at vippe på stolen?
Har du husket at ingen er dum eller svag?
Har du husket en krølle på kjolen?
Har du husket at at spørge og finde et svar?
Har du husket at viden er vejen?
Har du husket at komme og være helt klar?
Har du husket at ta del i legen?
Har du husket at være en ven der er god?
Har du husket at danse og synge?
Har du husket at lytte og være i ro?
Har du husket at hoppe og gynge?
Har du husket at klassen er vigtig hver dag?
Har du husket din bog og din taske?
Har du husket at hejse et fødselsdagsflag?
Har du husket din mad og din flaske?
Har du husket at skolen udvikles af dig?
Har du husket at gide de andre?
Har du husket at skolen også er leg?
Har du husket at DU alt forandrer?

Til Læreren:
Har du husket at grine i skolen i dag?
Har du husket fortælling og sange?
Har du husket at ingen er dum eller svag?
Har du husket at trøste de bange?
Har du husket at at spørge og finde et svar?
Har du husket at viden er vejen?
Har du husket at komme og være helt klar?
Har du husket at ta del i legen?
Har du husket at læring i nærvær er god?
Har du husket at lyse og tænde?
Har du husket at lytte og være i ro?
Har du husket en verden at vende?
Har du husket at klassen er vigtig hver dag?
Har du husket dit ansvar og viden?
Har du husket at hejse et fødselsdagsflag?
Har du husket omhu til tiden?
Har du husket at skolen udvikles af dig?
Har du husket at tro på de andre?
Har du husket at skolen også er leg?
Har du husket at DU alt forandrer?


//Astrid Søe 2013

Sæt nu jeg elsker dig

Sæt nu jeg elsker dig.

At vågne

med et sæt

og vide at det er muligt

at jeg har sat mig

hos dig

i det

utænkelige satte

sæt dig selv

og se

for sæt nu

jeg elsker dig

//Astrid Søe 1992

# Fra rodekassen

Menneskeværd

Det stædige stålsatte menneskeværd
Er det der skal lede og bære
For den der er kommet mennesket nær
Har viden om hvad vi skal lære

I menneskeliv er forstandighed form
Der vægtes og elskes og æres
Og den der har set primaternes storm
Har set når klogskab fortæres

Befriet er den der måler i mod
Hvor tillid er ord vi tør råbe
At kærlighed er et menneskes rod
Og alting kan gro hvor vi håbe

//Astrid Søe 2013

www.livsoplevelse.dk

At bryde isen

At byde trods og bryde ud
Hvor verdenskanten ender
At lyse liv og dag i kuld
I håndtryk mellem hænder

Et menneske imødegåes
Af stærke ord og viden
Hvor ingen sættes i en bås
Optøes dit sind med tiden

Hvor isen tør af kærlighed
Polarnats stjerner drysse
I sprog og ånd der varer ved
Må hjertesproget kysse

At bryde isen indefra
Og bære ret og nåde
At dele er at være klar
I ødemark af gåde

Forbind forstandigheden vej
Og værn de nye tider
For viden er en indre leg
På bogens blanke sider

At vælge til et liv i lyd
En stemme der fortætter
Så stærk og klar en sjælden dyd
Oplys de mørke nætter

//Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk

# Tilegnet formidlere <3

Mastermind med mælketand.

Voksne hjerner de slår klik: kunjunktur og banker,

krise, tilbud, politik, tykke pusselanker,

I min hjerne tænkes tit, når jeg hører efter,

kan de voksne holder trit? De går rundt og kæfter!

Hvad er op og hvad er ned, hvad er værd at lære,

Syns at verden er for fed - voksne de er sære!

Jeg har syn, ide og smag, håb og mod med mere,

jeg er klar så ta' og spørg, hvis livet bider skeer.

Jeg forstår mit eget land og de folk der bor der,

jeg har tabt en mælketand, ligesom en morder,

alle er forskellige, selvom meget ligner,

vi har alle krop og gen, græder eller griner.

Jeg kan tænke jeg kan tro, jeg kan finde hale,

selvom kroppen stadig gro, ved jeg jeg kan tale,

jeg er ikke lille dum, jeg er fyldt med viden,

kender alt om himmelrum, læser tommeliden.

Jeg ved godt at krig og fred, finde på vor klode

jeg blir også mægtig vred, når krigen er på mode

jeg forstår at verden tror, børn har ingen stemme,

trods jeg er et lille nor, kan jeg medbestemme.

Jeg har tanker jeg har krop, ligesom en voksen,

jeg kan sagtens følge trop, og tænke ud af boksen.

Prøv at se den verdensdel, der kun når til navlen,

der er fyldt med kloge børn, babyer og savlen.

Du kan dit og jeg kan mit, det er let at mærke,

uden deling - lige vidt - sammen er vi stærke!

vi kan google, læse om alt hvad vi vil lære,

men vi samler allerbedst viden i det nære.

Jeg vil gerne lære jer, mer om livets sider,

men det kræver ligesom at, nogen af jer gider!

Voksne de skal lære mer, skolen er for livet,

Børn kan mere end I ser - det er ganske givet!

//Astrid Søe + en flok børn 2012

Det er sandt

Det er sandt at livet finder
stille steder at gå hen
det er sandt at livet vinder
alt vi tabte, hos en ven.

Det er sandt at døden kommer
som en sum af alt vi så,
inden livet går fra sommer
ind til himlens stedseblå.

//Astrid Søe 2012

lær og vær

Der er det med liv og læring
at det gerne går på tå,
og jo mere vi skal strække
os, jo mere kan vi nå.
Vi må bøje sind og tanke
i en frønnet lærebog
men hvis du går ud i livet
blir du endnu mere klog!

//Astrid Søe 2012

Hyldeste til hjernens alfa-stadie

Hyldeste til hjernens alfa-stadie

At lære er at lade vær,
og ikke kun at villle,
for når du tankerne er nær,
og tiden går til spilde,
når du er tabt i dagens drøm,
og verden lukkes ude,
så lukker hjernen end'lig op,
for sjælens egne rude.
I vågendrømme vækkes du,
til alt du samlet sammen,
og hvert et ord det lægges nu,
hvor det er fryd og gammen,
og af et vågent hverdagsblund,
blir skolerne så glade,
for læring sker den korte stund,
du er i alfa stade.

//Astrid Søe Maj 2012