Alting lyser i dit sind, mildt som sol og sange,
som en sommerdag du bær, nætterne så lange,
rundt om dig er frugt af det, du har sat i verden,
du er den der holder fast, midt i andres færden.
Du kan holde hånden fast, der hvor andres falde,
du kan høre hviskeord, uden nogen kalde,
det er hjertets rette sprog, det at kunne lytte,
du er den der hører til, intet kan det bytte
Du er født til solens lys, alle dine dage.
under bål og brand i glød, livet er din mage,
Når du rejser dig og ser, verden fuld af vrimmel,
bliver hjertet let fordi, du er en stump himmel
////Astrid Søe 2012
..
fredag den 22. juni 2012
Du er livet
I midsommernattens stille
lys, der gnistrer gennem nat
får vi lov at møde livet
som en stille hengemt skat
ingen hast og ingen vilje
tvinger tungt en arv af ord
midt i ilden gror en lilje
fyldt med sommer blomsterflor.
I et frugtbart nu der gløde
mellem tid og dag og år
hyldeblomsterne er grøde
fra et kys da det var vår
Smuk som bølgerne i kornet
ruller kærligheden blidt
nådeslys fra månehornet
du er livet, dit og mit.
//Astrid Søe 2012
lys, der gnistrer gennem nat
får vi lov at møde livet
som en stille hengemt skat
ingen hast og ingen vilje
tvinger tungt en arv af ord
midt i ilden gror en lilje
fyldt med sommer blomsterflor.
I et frugtbart nu der gløde
mellem tid og dag og år
hyldeblomsterne er grøde
fra et kys da det var vår
Smuk som bølgerne i kornet
ruller kærligheden blidt
nådeslys fra månehornet
du er livet, dit og mit.
//Astrid Søe 2012
stærkest
Du har måder der kan fænge
selv den fristede filur
du har tanker der kan spænde
frit imellem mol og dur
Du er den, der favner fanden
uden mådehold og gnæk
du er den der har forstanden
mellem tit tit borte væk
Du er den der slår til søren,
du er den der samler alt
du er den der åbner døren
men hvem så dig da du faldt?
//Astrid Søe 2012
selv den fristede filur
du har tanker der kan spænde
frit imellem mol og dur
Du er den, der favner fanden
uden mådehold og gnæk
du er den der har forstanden
mellem tit tit borte væk
Du er den der slår til søren,
du er den der samler alt
du er den der åbner døren
men hvem så dig da du faldt?
//Astrid Søe 2012
Det er sandt
Det er sandt at livet finder
stille steder at gå hen
det er sandt at livet vinder
alt vi tabte, hos en ven.
Det er sandt at døden kommer
som en sum af alt vi så,
inden livet går fra sommer
ind til himlens stedseblå.
//Astrid Søe 2012
stille steder at gå hen
det er sandt at livet vinder
alt vi tabte, hos en ven.
Det er sandt at døden kommer
som en sum af alt vi så,
inden livet går fra sommer
ind til himlens stedseblå.
//Astrid Søe 2012
lær og vær
Der er det med liv og læring
at det gerne går på tå,
og jo mere vi skal strække
os, jo mere kan vi nå.
Vi må bøje sind og tanke
i en frønnet lærebog
men hvis du går ud i livet
blir du endnu mere klog!
//Astrid Søe 2012
at det gerne går på tå,
og jo mere vi skal strække
os, jo mere kan vi nå.
Vi må bøje sind og tanke
i en frønnet lærebog
men hvis du går ud i livet
blir du endnu mere klog!
//Astrid Søe 2012
sommerregn
Se hvor grøderegnen falder
vasker sol og sommer væk
efter dråberne du kalder
lille gemte vintergæk.
Under lag af jord og ælde
er dit sommerbo så tyst
før du vokser i frem med vælde
gennem frost i vinterlyst.
Endnu hyldeblomsten dufter
endnu favner solens lys
endnu sommerlunt det lufter
grøderegnens sommergys
//Astrid Søe 2012 - midt i den smukkeste regn
vasker sol og sommer væk
efter dråberne du kalder
lille gemte vintergæk.
Under lag af jord og ælde
er dit sommerbo så tyst
før du vokser i frem med vælde
gennem frost i vinterlyst.
Endnu hyldeblomsten dufter
endnu favner solens lys
endnu sommerlunt det lufter
grøderegnens sommergys
//Astrid Søe 2012 - midt i den smukkeste regn
Abonner på:
Opslag (Atom)