I skole på afstand

Så går det løs med pen og blæk
og matematisk regning
jeg holder mig 2 meter væk
og tegner på en tegning


Jeg sidder ved mit eget bord
og lytter til min lærer
kvadratrod og et navneord
(og mega sure tæer)

Jeg vasker hænder rigtigt tit
og hoster i mit ærme
og undgår alt coronaskidt
og alt for store sværme

Vi holder afstand selvom vi
alligevel er nære
kun fire timer må vi bli'
i klasse- atmosfære

Nu er det slut med skærm og spil
og lillebror der larmer
i venners nærvær blir jeg til
mens forårssolen varmer

kloge Ole

Se der går jo Ole klog
med sin næse i en bog
man sku tro de hængte sammen
ligsom kirken og dens amen

ka han ikke bare spille
fodboldt eller være stille?
ta' en ps3 og fyre
med misiler på en myre?

læreren spørger ham om alt
kæledækken blir han kaldt
hvorfor skal han spille smart?
det er ikke særligt rart

Men han skulle bare vide
at jeg sagtens kunne gide
så'rn at kunne det han kan
være videnskabensmand
-------------

Se der går den seje Peter
og han fatter ik en meter
jeg ku ønske han vil lege
han sir skrid og hold din kaje

Han kan spille blod og drible
jeg ka læse jeg kan skrible
han kan tæve dem der driller
jeg får tæv og går med briller

hvorfor må man ikke være
ven, når man ka li at lære
bar' fordi jeg spiller skak
vil jeg ik ha tæv som tak

Han er Peter, jeg er Ole
jeg kan li at gå i skole
men jeg holder ikke af
at bli peget af hver dag

Børnedigt om skole

Alle skriver ABC'er
under suk og mange veer
sidde stille skrive flot
frikvater og ha' det godt
fælleskab, forskellighed
for din klasse er for fed!

Man skal være helt din egen
der er ikke noget i vejen
hvis du bare ikke driller
går med venskabsgode briller
selvom nogen larmer, tramper
til din lærer han får kramper

Nogen de får tit skæld ud
kommer sent, er kedelig knud
andre nørder med fysiker
det er godt til statestikker
ens for alle er den sag
de skal vokse op en dag

Hvis I passer på hinanden
taler rart og slut med fanden
griner med og ikke af
ska' det nok gå godt hver dag
husk at være ægte venner
husk at holde alles hænder

//Astrid Søe