Ytringsfrihed

- Ytringsfriheden, holder den aldrig kæft?
Ytringsfriheden kan være svær at gabe over. Hverdagsværkstedet Mor's Menageri har skabt "hold kæft" bolchet med indskriften YTRINGSFRIHED. Tyg lidt på den.
Ordet skaber hvad det nævner, så hver gang vi kalder hinanden tudefjæs, mother fucker eller idiot, forfladiger vi hinandens egentlige indhold og bliver til det ordene nævner.

Mor's Menageri har skabt det store politiske "HOLD KÆFT" bolche YTRINGSFRIHED som et indslag i debatten om ytringsfriheden.
Hvornår byder det os at holde kæft, og hvornår er det bedst at kæfte op?
Prøv selv at få mening ud mellem tænderne mens du sutter på ytringsfriheden.
Frihed fylder, nogle gange mere end vi aner.
Frihed er først rigtig fri, når den står selv og ikke bruges som lokkemad eller logo.
Hvert menneske, sin frihed - også når det kommer til at ytre sig, så længe vi ikke kvæler andre i ordene.

For at fornemme hvordan det ville være at leve et sted hvor man ikke hylder ytringsfriheden, kan du tage "hold kæft" bolchet i munden og derefter se hvor svært det er at tale frit, med en stopklods i halsen.
Kommer der ord over læberne alligevel, vil de tage smag af bolchets sødme. Sødme er dejligt, men enhver må fra gang til gang finde deres eget ståsted, også hvis det har en bitter eftersmag.
Ytringsfriheden er så fri, at man må være villig til at gå mod strømmen.
I modstrømmen møder man frihedens dejlige brud - hun hedder ansvar.
Hvert menneske har pligt til at tage ansvar for ordene. Og når vi taler pligt, lyder friheden pludselig så indespærrende. Frihed har sin pris. Og prisen er altid den samme, at vi betaler med ansvarlighed.
Frihed under ansvar. Jo tak, med det er af den slags garantier, der ikke er garantier. Man kan ikke ud i luften tale om Frihed under ansvar, for det må hver gang siges, under ansvar over for hvad og overfor hvem. Ellers er frihedens grænser en gættekonkurrence og derfor i sig selv ufrihed. Ligger ansvaret ikke klart for dagen, så er det selvcensurens tid og smalkost for friheden.

Man kunne også bruge bolchet som en husker, når man møder et andet menneske. Samtale er ikke kun at holde på egen ord, men samtalen lever bedst hvor ordet er et mødested.
Hvor man, trods friheden til bramfrit at kaste andres holdninger i grus, har fornemmelsen for det andet menneske med sig i inderlommen.
Ingen har vundet eller er vokset i en samtale hvor man skilles uden at have imødekommet den andens ord. 

- Første pose er naturligvis sendt til Jyllands Posten...

- I 2010 modtog alle folketingsmedlemmer dette bolche og tekst om samfund til grundlovsdag.

http://livsoplevelse.dk/product.asp?product=18

Artless society - More ore less?

Lidt til og meget mere. Så kom den endelig, musikken hvor man ikke kan undsige sig at være hjemme i en eller flere af de skiftende klange. Hvor man end vender øret hen, finder man i den Aarhusianske musikgruppe ”Artless Society”, et sted at høre hjemme. Og man hører gerne til, både musisk og menneskeligt igen og igen.

Med en fræk blanding af flamingo, banjo, elektro-asien og britpop vender man sig uværligt mod nye og ukendte musiske tider og troen på at kunst ikke kender grænser. Derfor er musikken udtryk en understregning af bandets navn; det kunstløse samfund, hvor man finder sammen om nye toner og nye måder at udtrykke sig på. Uden kunstig ret og vrang, men med simpel sammensat nydelse og bagholdsangreb undervejs hvor man trode man ventede det, men alligevel opdager at angrebet var anderledes end vanligt og kom en halv tone før end ventet.

En gennemlytning af teksterne giver tanker et sted mellem ground ziro, skabelsesberetningen og janteloven. Der er en underlig lyrisk genklang af essensen af det indre liv vi helst ikke viser frem på storskærm, men som alle indeholder. Stress og naivitet træder frem som gentagne rystelser fra toget der stryger frem mellem svellerne og giver et metallisk indblik i et liv på skinner der bare ikke hænger sammen i pendlerhverdagen. Forsangerens britiske lyd klinger størst når kortet slår ind, som en ydre lydmur rundt om leadens bærede tone.

Artless Society husker at musik er et stadigt legende element og lader lytteren genkende de enkelte instrumenter, men overrasker alligevel ved at bruge stilarter og klange der ikke umildbart hører sammen eller hører instrumentet til. En ny og manglet artform der uværligt minder om en pakke af det nye tyggegumme der er hårdt udenpå og med en blød masse indvendigt der skifter smag og konsistens undervejs.

Den uventede klang har en bærende ren organisk grundtone, der viser vej gennem de enkelte numre. Både dancemix og slowpotpori har potientiale. Modigt at skabe musik der træder ved siden af og uden kunstkneb pisser Artless Society nye territorier af på dansegulvet og i hængekøjen.

/Astrid Søe

Det at savne er at se

Det at savne er at se

den der ikke mer er til

med et særligt mindesyn

der slår ned som klare lyn

Den der kender til at savne

ved at savn har mange navne

selv i sorg og eftertanke

smil og øjne der blir blanke

Det at længes er at finde

kærligheden dybt derinde

lad den mærkes, lev og giv
savn kan også give liv

Det at huske er at tro

at en sjæl kan evigt gro

som et minde i din tanke

i det hjerte som kan banke

Det at have elsket vildt

holdt omkring og smilet mildt

det at vide du er med

mens jeg lever, finder sted

Du kan fylde, du kan forme

du kan mildne livets storme

som et spor på livets vej

går du foran og er dig

Det at savne er at le

da jeg ser at du er til

i de kroppe ladt tilbage

ingen ender deres dage

//Astrid Søe 2011