Lidt til og meget mere. Så kom den endelig, musikken hvor
man ikke kan undsige sig at være hjemme i en eller flere af de skiftende klange.
Hvor man end vender øret hen, finder man i den Aarhusianske musikgruppe
”Artless Society”, et sted at høre hjemme. Og man hører gerne til, både musisk
og menneskeligt igen og igen.
Med en fræk blanding af flamingo, banjo, elektro-asien og
britpop vender man sig uværligt mod nye og ukendte musiske tider og troen på at
kunst ikke kender grænser. Derfor er musikken udtryk en understregning af bandets
navn; det kunstløse samfund, hvor man finder sammen om nye toner og nye måder
at udtrykke sig på. Uden kunstig ret og vrang, men med simpel sammensat nydelse
og bagholdsangreb undervejs hvor man trode man ventede det, men alligevel
opdager at angrebet var anderledes end vanligt og kom en halv tone før end
ventet.
En gennemlytning af teksterne giver tanker et sted mellem
ground ziro, skabelsesberetningen og janteloven. Der er en underlig lyrisk genklang
af essensen af det indre liv vi helst ikke viser frem på storskærm, men som alle
indeholder. Stress og naivitet træder frem som gentagne rystelser fra toget der
stryger frem mellem svellerne og giver et metallisk indblik i et liv på skinner
der bare ikke hænger sammen i pendlerhverdagen. Forsangerens britiske lyd
klinger størst når kortet slår ind, som en ydre lydmur rundt om leadens bærede
tone.
Artless Society husker at musik er et stadigt legende
element og lader lytteren genkende de enkelte instrumenter, men overrasker
alligevel ved at bruge stilarter og klange der ikke umildbart hører sammen
eller hører instrumentet til. En ny og manglet artform der uværligt minder om
en pakke af det nye tyggegumme der er hårdt udenpå og med en blød masse indvendigt
der skifter smag og konsistens undervejs.
Den uventede klang har en bærende ren organisk grundtone,
der viser vej gennem de enkelte numre. Både dancemix og slowpotpori har
potientiale. Modigt at skabe musik der træder ved siden af og uden kunstkneb
pisser Artless Society nye territorier af på dansegulvet og i hængekøjen.
/Astrid Søe
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kære Blog-læser.
Efterlad gerne dit eget aftryk i ord og kommentarer.
God dag!