November

November november forventningens tid

så gråt er dit hår og din tunge er blid

du drager med dage derinde i skjul

og lover at snart, ja snart er det jul

November november forløsningen tid

hvor tågen gør blind, usigtbar, så hvid

hvor træet står nøgent og viser sit kød

hvor bladet er visnet i jordens skød

November november så kort er din tid

din stjernehimmel har kaldet mig hid

dit lys er et genskær af det er var til

din tone en klang af; jeg ved hvad jeg vil

November november forkrøblingens tid

jeg kalder på dig og du hvisker - Ja gid..

du ønsker og løfter en sjæl og en hånd

du stilnes med mørke og bliver til ånd

Vår er

Vår er varme der kysser atmosfæren
vår er vraltende ænder ved en vej
vår er ukrudt der bryder hver en væren
vår er solkåde skolebørn i leg
vår er vækster der gror
vår er kærligheds ord
vår er dagen der længes højt mod nord

Vår er kjoler der kravler over knæet
vår er bøgen der springer tidligt ud
vår er frostsprængte sår der nu er læget
vår er nyvasket tøj der hænges ud
vår er gensyn og liv
vår er digte og skriv
vår er sjælen i ivrigt perspektiv

Vår er læber der nynner gemte toner
vår er fregner der spirer på en kind
vår er skyernes drivende ikoner
vår er stemning af frihed i dit sind
vår er barnet der ler
vår er øjne der ser
vår er kysset der ønsker meget mer

//Astrid søe 2014 - www.livsoplevelse.dk

kan synges på: Det haver så nyligen regnet

November med måde

November køber nye sko
der holder kulden ude
med velcroluk og snørrebånd
og ekstra holdbar snude

November samler virusnys
og honningmælk på sengen
og kogevand af nældeblad
jeg samlede på engen

November tæller sine børn
et år af frugtbar væren
og smiler gennem tågedis
opstår i atmosfæren

November viser årets høst
af sorger og af glæde
og bringer nærværs største ord
du var dog helt til stede.

//Astrid Søe 2013 - november

Himmelseng

I hængekøjens svale ly

Jeg tænker mig mod himlen

I hver en skøn og formbar sky

Den verdens vendte svimlen

I denne drømme fyldte stund

I et med atmosfæren 

Et sommerlykke længsels blund

Opslugt af liv og væren

Og snart vil solen krybe bort

Når klodens kugle drejer

Og dagen atter blive kort

Og blomst mod jorden nejer

Forinden må vi drømme stort

Tag sommeren ved hånden

Når solen åbner himlens port

I hængekøjeånden

//Astrid Søe 2013

www.livsoplevelse.dk

Sommer salig

Det sørme, det sandt, det sommer!

Og fuglene kalder og himlen er blå

Og baretærstiden kommer

Og maler med grønhed det der var grå

Og nætterne lyser af hjerte og sol

Forglemmigej og en bly viol

Opkogte kinder og fregner i flor

Fugleunger der pipper i kor

Marken der vejer i brise og vind

Solen der skolder på næse og kind

Asfalt der smelter og dufter af hav

Havet der bugner af fisk og af rav

Gamle kommoder der males på ny

Iskiosker åbner ved strand og i by

Slanger der zigzagger ud fra et skjul

Og kun et halvår til det bliver jul

Sommer med sand og med saft og kulør

Ukrudt i haven og ny trillebør

I hængekøjen en doven filur

Kærester der kysser og atter gør kur

Skolen der lukker og ferie og fri

Sommer du klimtrer en skøn melodi!

//Astrid Søe 2013

Lille vår

Lille vår som vover
Vilje gennem frost og sne
Lille vår som lover
Solen at få se

Lille vår du milde
Solens kringelkroge lys
Edderkoppen ville
Spin for spin fornys

Stille vår din tone
Runger gennem ben og marv
Erantis blad og krone
Spirer snart din arv


//Astrid Søe 2013

November testamente

November går og drysser med stjerneskud og løv,
Mens årets gamle ben, de råber "vent dog, tøv",
Med tøflerne på nakken og frakken omvendt på,
Der tøffer jo november med gigt i knæ og tå,
Før året går i graven og sidste dag er brudt,
November går og indfrier, alt hvad den har fortrudt,
Novemberkistebunden er fyldt med drøm og liv,
Med fjerpen ryster hånden, et testamente skriv,
"Til jer der blir tilbage når året løber ud,
Husk det var mig der gemte, på årets nye skud,
Husk løvets gyldne tæppe, der dækket græs og jord,
Igen i vårens komme, skal barsle og bli mor,
Jeg lagde kim til livet, i vuggen mens jeg sang,
En vinter hvile rolig mild novembervuggesang,
Og når du står en morgen i februar og ser,
En vintergæk, så ved du det er mig der mod dig ler",
November tabte pennen og lagde sig til ro,
Og nynnet blidt for livet, en spire der sku gro,
November går og drysser med løv og stjerneskud,
November ender aldrig, den bærer jordens skud.

//Astrid Søe 2012

Du dejlige november.

            

Melodi: Hvad var det dog der skete? (Den blå anemone)

Du dejlige november, du gråner gennem ventetid,

på tåspids gennem dagen, langmodigt vinter vid.

Du lukker sommerdøren blid,

og fryser jorden hård og hvid,

og solen leger gemme,

mens alle kan fornemme,

at tiden toner ud.

Du dejlige november, din tone der går ned i mol,

og stemmen hæs med feber, mens marken bliver gold.

Et egern samler nød og agn,

og frygter for det store savn,

af fordums frugtbar fylde,

og sommertidens gylle,

er glemt til næste år.

Du dejlige november, med gavekatalogers drøm,

og frakker med reflekser, som værn mod bilers strøm.

Når bilens motor mangler glød,

men vågner af et hjertestød,

når huen kradser panden,

og trykker på forstanden,

og læbens sprukne kys.

Du dejlige november, med sjap og fugt i sko og skov,

en rynke på din pande, novembers egen lov.

Dit ansigt gammelt, gemt og godt,

og sjælen blød, men kødet rådt,

med ånde fuld af tåge,

din tåre den vil love,

at længslen varer ved.

Du dejlige november, med mørke dages indre skær,

og kinder der må gløde - jeg har dig særligt kær.

Du stilner lys og liv og lyd,

og fuglen søger efter syd.

Alligevel du favner,

den brik som alle savner,

- et svar på gådeliv.

Du dejlige november, med tro på det der holdt og stod,

et træ der mister løvet, men stolt har fundet rod.

En gammel myte på din mund,

i knæet gigt og øjets blund.

Din ælde rummer livet,

nu dør hvad vi blev givet.

farvel, opstå påny.

//Tekst: Astrid Søe 2012

Efterårsnat i August

Det dufter af stængler der synker mod jord,
af blade der glemmer at gribe,
og midt i det hele der står jeg og glor,
og vinker far vel til en vibe,
Nu sætter en stjerne sig lænselsfuldt ned,
og skynder på året der runder,
alt blir til jord i mit blomsterbed,
og efterårsnatten blunder.
//Astrid Søe 2012

sommerregn

Se hvor grøderegnen falder
vasker sol og sommer væk
efter dråberne du kalder
lille gemte vintergæk.
Under lag af jord og ælde
er dit sommerbo så tyst
før du vokser i frem med vælde
gennem frost i vinterlyst.
Endnu hyldeblomsten dufter
endnu favner solens lys
endnu sommerlunt det lufter
grøderegnens sommergys

//Astrid Søe 2012 - midt i den smukkeste regn

Midsommer modenhed

Med modenhed blusser snart bål over land
når sommeren runder om livet
og svirrer med løfter til kvinde og mand
forbløffet af alt vi blev givet

En nat med en ild, der kun vidner om det
der brænder i hjerte og tanke
en nat hvor selv mørket får øjne at se
når midsommerhjerterne banke

En nat der er viet til svimmel forstand
og frugtbarheds svirren i luften
den nat timeglasset udløber for sand
og hjerterne mister fornuften

Astrid Søe 2012

Til den gammeldanske midsommerfest vi har holdt i tusindvis af år på dansk jord. Frugtbarhedens højtid.

Ånd og brød

Se nu daler æblesneen,
Himmelhvid og forårs lun,
Som en fødsel efter veen,
Blæst omkuld af vårmonsun.

Se nu falder blomsterfloret,
Æbletræets dræ i maj,
Og i lommen, gemt i foret,
Er et kærstebrev fra dig.

Se mit hår har slået rødder,
Se min kind er æblerød,
Midt i sneen, mine fødder
Træder sart som ånd og brød

 Astrid Søe 2012

Mig i Maj

Se en maj der gror med glæde,
blomstrer, bærer, pakker ud,
jorden fyldt med vækst og væde,
vokseværk og vågeskud.

Se en maj der pynter kloden,
som et kys der sætter spor,
og hvor end jeg sætter foden,
gror det frø der faldt i fjor.

Astrid Søe maj 2012

Vintervuggevisens vækkevise

Nu spirer tulipanerne og glemmer vinterhi
for jorden havde gemt et forår dybt derindeni
og mellem frost og februar fik vækkevisen vækst
da vintervuggevisen havde glemt sin egen tekst

//Astrid Søe 2012

Nytår

Tælle til to, tælle til ti
at tælle til nytår, hvorfor? fordi:
For at finde en ende og mærke det gry
at føle det spirende liv på ny
at vinke og hilse og tage afsted
at pakke en kuffert med det der skal med
at ville det nye og se det der svandt
at afrunde noget og give det kant
at krumme en tå med næsen i sky
og råbe med tillid på nytår påny.