November

November november forventningens tid

så gråt er dit hår og din tunge er blid

du drager med dage derinde i skjul

og lover at snart, ja snart er det jul

November november forløsningen tid

hvor tågen gør blind, usigtbar, så hvid

hvor træet står nøgent og viser sit kød

hvor bladet er visnet i jordens skød

November november så kort er din tid

din stjernehimmel har kaldet mig hid

dit lys er et genskær af det er var til

din tone en klang af; jeg ved hvad jeg vil

November november forkrøblingens tid

jeg kalder på dig og du hvisker - Ja gid..

du ønsker og løfter en sjæl og en hånd

du stilnes med mørke og bliver til ånd