Mor måne står så føjelig, med barmen ganske blottet,
Men da hun solens stråler ser, hun ryger på skafottet,
for selvom venus kom forbi, med strejf af nye tider,
så må mor måne dukke sig, når nat mod dagen glider.
//Astrid Søe 2012
Viser opslag med etiketten skafottet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skafottet. Vis alle opslag
onsdag den 6. juni 2012
Abonner på:
Opslag (Atom)