HåndtryK - håndtryG

Hvad mennesker sammen har dannet

Kan spredes som ringe i vandet 

Hvor fred holder hånd

Er dannelsesånd

Et pludseligt håb

Og fremtidens dåb

Og ingen kan hindre at kærlighed er

Den eneste sammenhængs kraft der bær

Hvor livet får stemme

I hændernes gemme

I håndtryk af ære

Kan mennesket være

I frihed og tro

Forskellighed gro 

Våren har lagt, våren er vagt

Våren har lagt sig som tåger af tillid
sløret og søvnig, men vågen og mild
reden er bygget af kviste i fortid
og du står op, når vilje er ild.

Graver i ånden og kaster med håret
striber af lys fra midsommernat
uden fortrydelse vender du året
knoppes hvor løvet har dig forladt.

Op af en grav, med dugfriske lunger
stiger en vår som mennesketro
gammelt der faldt, nu fødes som unger
hvor du vil bygge, der vil jeg bo.

//Astrid Søe 2014