Havregrødssang

melodi:jorden drejer om sin akse.

På min lange indkøbsliste 

står der: husk nu mælk og kød

jeg har orden på det meste

bønnerne de skal i blød

mel til boller og til jævning

æg og honning, fisk og bær

der skal være gær til hævning

på beløbet, tak som ber.

Middagsselskab med de nære

rester fra de riges bord

retterne er ganske sære

men rustikke, kendt fra nord

jeg kan blære mig med kunnen

jeg kan vokse i min mad

men jeg bør nok egentlig sende

tak til landmanden som gad.

Rucola og artiskokker

dem har andre sat i jord

gulerødder, ja for pokker

på det store kolde bord

jeg har alt hvad jeg begærer

men har intet sået selv

og den frugt som træet bærer

får jeg dog alligevel

Jeg kan huske mine bøffer

gik og gumlede på hø

et par tusind søde “øffer"

de blev født kun for at dø

men alligevel er tanken

at naturens løb er godt

alt der kommer, må gå planken

der har tusind slægtled trådt

Havregrøden står og simrer

koger over og blir brændt

ved komfuret fravær glimrer

jeg blir reddet sår’n omtrendt

for du smiler denne morgen

mens du vasker gryden op

for nu bærer jeg på våren

i min egen spire krop

Astrid Søe 2014

Noget der bestandigt sker

melodi: der dukker af disen:

Jeg går gennem asfaltens gader og grå
og plukker et menneske ord
om livet på landet hvor himlen er blå
og alting opstår gennem jord
jeg læner min pande mod muren og ser
at solen står op, mens jeg ler
naturen er kraft
vi altid har haft
og noget der bestandigt sker.

Jeg længes mod marken hvor kornet står tæt
og kilder mit knæ og min fod
jeg husker i kærlighed når jeg er mæt
at modet dog altid har rod
at alt hvad jeg vokser og gror er din lov
historien vendt med en plov
naturen er kraft
vi altid har haft
du spirer jo selvom jeg sov

Maskinerne drejer og diesel gir gas
og traktoren spærrer en vej
jeg holder i kø, trækker ud, giver plads
for høsten betyder for dig
at natten må bruges og kornet skal ind
før efterårsregnen og vind
naturen er kraft
vi altid har haft
du kender dens gang i dit sind

Jeg ved der er vilje og vej der skal nåes
og lykken er lune og vejr
og regnen skal komme til frøet der såes
og læhegnet værne især
du lytter til vinden og frosten der går
og ukrudt er kam til dit hår
naturen er kraft
vi altid har haft
din skæbne er skift år for år.

Astrid søe 2014

landbrugssang

tone: at lære er at ville

kulturlag vendt med ploven

omvæltet gennem tid

og regnens liv fra oven

gir kornet mere bid

i kerne og i saften

af slid og skabertrang

jeg nynner denne aften

naturens egen sang

vi henter ind af gaver

der ubemærket gror

på marken og i haver

og uden store ord

at dyrke og at drive

at lægge jordens frø

bedække og oplive

at fodre og at dø

At håbe og at ville

og finde frugt og frø 

i harvens smalle rille

at leve eller dø

trods helt moderne tider

og skemalagte år

er markens strakte vidder

et under gennem vår

jeg læser i avisen

at alt hvad der er mit

blir målt udfra devisen

kun gift og sprøjteskidt

men når jeg går i stalden

og mælkekvonten nås

historiens gamle kalden

med bonde sprog forstås