Grundtvig ÅNDline

Grundtvig fortæller om de frie skoler i bedste ÅNDlinestil:

https://youtu.be/Led6xu6AVvM

Folketingets åbning. "Ingen er uundværlig, men alle er uerstattelige"

"Ingen er uundværlig, men alle er uerstattelige".

Det skrev filosoffen Peter Kemp der døde 4. august 2018. 

Hvad han mener med de vigtige ord, er at alle kan undværes, selvsagt. Så hvis et menneske forsvinder fra en skole, skifter job eller noget lignende, så kommer der bare et andet menneske og overtaget jobbet eller pladsen i skolen. 

Vi er ikke uundværlige. Der kommer et nyt menneske i vores sted -

Men det nye menneske erstatter ikke det menneske der var der før.

Ingen kan erstattes.

Ingen er ens og derfor er netop det særlige du rummer som menneske, i enhver sammenhæng vigtigt og uerstatteligt.

Alle har den store og særlige værdi at de er uerstattelige.

Hvis et eneste menneske i et fælleskab vælger at bryde det fælles besluttede og dermed udsætter sig selv for en eventuel "udelukkelse" fra samfundet, da udsætter mennesket et helt fælleskab for at miste det allervigtigste der findes.

Det fælles vi har skabt sammen.

At vælge sig det til, at være en del af et fælleskab er at give en flig af sin skæbne til hinanden.

At være skoleelev, kollega, efterlønner, nabo, efterskoleelev, pensionist, højskoleelev, studerende, jobfritaget, jobsøgende, vred, gal, skæv, glad, ja bare slet og ret at være borger i danmark, så er det, det samme fælleskab vi taler om. 

Idag åbner folketinget. Det er demokratiets festdag. En dag hvor vi alle skal huske på at er dybt afhængige af hinanden. Vi er et skæbnefælleskab, på godt og ondt.

Det ene menneskes valg påvirker de andre, om vi vil vedkende os det eller ej.

At være i samfund betyder at vi bøjer os for hinanden og finder mødesteder. Læner på hinanden i tillid til at mennesket vil mennesket det godt.

Det koster noget i tilliden at vælge at bryde fælleskabet. Den tillid kan genoprettes og vi er så heldige at tilgivelse findes mellem mennesker.

Men vi har et ansvar der hver dag går hånd i  hånd med tilliden. Det håndtryk kan ingen fornægte.

Med det nyt folketingsår kommer valget.

Det glæder jeg mig til da et altid flyder med gode løfter om dette og hint - om de så holder vand er en helt anden sag.

men et er sikker - nogle vil erstattes af andre politikere og noget politisk vil blive erstattet med ny politik. Vi skal vinke farvel til nogle af de siddende folkevalgte og byde nye velkommen på Tinge.

De nye erstatte de gamle, men de gamles aftryk vil sidde endnu, deres særkende og særegne holdning. 

Tak for kampen til dem der skal gå nye veje og tak for tiden og tilliden.

Det skal aldrig underkendes hvilket slid det er at være folkevalgt. Hvor meget og hvor svært det er at skulle forvalte folkets tillid.

Tilliden må og skal være ukrænkelig og ubrydelig og vi skal på denne festdag genhuske den tillid og ydmyghed - også som folk også som medborgere.

Tænk godt over det - hver dag - hvordan du vælger at agere og leve. Det er ikke bare egoistvalg du tager, men dine valg er fælles valg. Også selvom du måske tænker at det ikke påvirker de andre. Der tager du fejl.

Vi er hinandens muligheder, sagde Grundtvig.

Og det at være hinandens mulighed forpligter livet ud.

Pas på det fælles vi har skabt, det er skrøbeligt og smukt. 

Det er mere end bare tilfældigheder. 

Det er større end bare os selv.

Det er faens besværligt at være fælles, men endnu mere umuligt at gå enegang.

Tillykke, de folkevalgte er igen "in the building"

Det vi ved som ikke gælder
det vi kan som ikke tæller
det vi gør som ingen ser
det vi skal som hjælper fler
det vi flytter for en anden

det er kærligheds-forstanden!

Midt i en samtid. sang

Midt i en samtid af hastværk og lastværk og hunger og håndslag og håb

sidder et men’ske og bader forstanden i danskvand fornyet i dåb.

Ingen kan finde et hoved og hale på livet der tikker afsted

skynd dig og kom så, på farten og hurtigt, så løb dog for du skal jo med.

”Du ku begynde med at se

at der hvor alt kan ske

ikke er en støbeform skabt af andres værd

og selvom du nok kom

for at lave livet om

ku det være du sku huske det du var og er

-du er jo lige her”

Tit har vi stået og længtes mod tiden hvor verden er sat på standby

fægtet og fumlet og frisat og fremmanet form af den kommende vej.

Midt i et krav er der pligter og ansvar og forsvar og besvar og nu –

-snubler et men´ske i snore der retter på det der var dig, troede du.

”Du ku begynde med at se

at der hvor alt kan ske

ikke er en støbeform skabt af andres værd

og selvom du nok kom

for at lave livet om

ku det være du sku huske det du var og er

-du er jo lige her”

Intet er lovet og givet som løfter der trænger sig på som en ven

ingen formaning og råd du skal vrage før livet det opstår igen.

Brevkasser, papkasser, madkasser, glo-kasser, kasser der spærrer og står

ganske i vejen for vinden der ønsker at elske med dig og dit hår.

”Du ku begynde med at se

at der hvor alt kan ske

ikke er en støbeform skabt af andres værd

og selvom du nok kom

for at lave livet om

ku det være du sku huske det du var og er

-du er jo lige her”

Valg der skal træffes på kanden af verden og livet og men’sker iblandt

mistro og løgne og tavshed og tvivlen og måben, men hvad er nu sandt?

Indfald og udfald og frafald og nedfald der vejes og måles og blir

levende først, der hvor samtalen rækker sig frem og du endelig sir:

”Du ku begynde med at se

at der hvor alt kan ske

ikke er en støbeform skabt af andres værd

og selvom du nok kom

for at lave livet om

ku det være du sku huske det du var og er

-du er jo lige her”

Så kommer tvivlen og tillid og håbet og modet og kysser din mund

kærlighed lever, samhørigt og ærligt og råber: Se selv, du er rund!

Frirum af færden og fortsat forankring der fængsler frimodigt og ømt

der er din grund til at finde et sted hvor DIN postkasse altid bliver tømt!

”Du ku begynde med at se

at der hvor alt kan ske

ikke er en støbeform skabt af andres værd

og selvom du nok kom

for at lave livet om

ku det være du sku huske det du var og er

-det derfor du er her”

Find dig i grundloven eller find dig i hvad som helst! Grundlovstale 2017

Grundlovstale 2017 - Grundlovsmødet på Orenæs Saloner kl 13:30-15:30

Vi er hinandens mulighed.

Find dig i grundloven eller find dig i hvad som helst!

Det er på alle måder både festligt og u festligt at fejre grundloven.

Festligt fordi vi med grundloven har taget en beslutning om at ville hinandens forskelligheder og taget skridt til at forløse en fælles medbestemmelse i hinandens liv.

Samfund betyder at finde sammen.

Og et samfund passer ikke præcist på den enkelte, men er et mødested mellem mange.

Mødesteder er festlige. De vil noget, vi vil noget, med hinanden.

Grundloven er u festlig fordi den minder os om at forskellighederne kan briste.

At vi ikke kan leve på fredelg vis sammen, uden at skrive regler og lovbøger hvori vi skal agere og udleve vores samfundsgerninger.

Et samfund er ikke givet på forhånd, men er en gradbøjning mellem mennesker der lever i et geografisk område.

Det er på sin vis u festligt.

Nede i kolonihaven er der gnidninger om perlegrus eller ej og på tinge skal de folkevalgte beslutte sig til om man må brænde bibler, koraner eller ugens rapport – uden at det skal have opsættende virkning for den enkelte borger.

Grundloven er på mange måder en skæbnebog for et samfund.

Den skal sætte fri, men til hvad og for hvem?

Friheden kan man ikke skalte og valte med.

Den er uløseligt bundet med ansvaret.

Grundloven har den ene opgave at fortætte ansvarstagen, så friheden kan gå på frierfødder uden blusel, i et folk.

Grundloven er et stykke frimodigt tekst der gør et folk myndigt.

Ikke bare magthaver magelighed, men en egentlig tillidserklæring til medborgerskabstanken.

Historien kender vi forfra og bagfra.

Også gnidningerne ved grundlovens indførelse.

Er vi oplyste nok til at styre et samfund?

Er folket virkelig bedste regent?

Kan man overlade magten til ”pøblen”?

Medbestemmelse er krævende.

Det er ikke biologisk indbygget, men et stadigt eksperiment mellem mennesker i en politisk menneskelig evolution.

Det er den form vi har kortest erfaring med og som er mindst gennemtestet.

Mennesket er vandt med at en drager for og resten følger. At vi udpeger en leder og lader flokken vandre i de fodspor.

Ikke så meget anderledes end savannes hierarki.

Grundtvig havde det svært med grundloven, ikke fordi han ikke mente at folket skulle have medbestemmelse, men fordi han mente at medbestemmelse må holde hånd med oplysning.

Et uoplyst folk kan ikke agere i myndighed.

Med grundloven satte vi oplysning først.

Vi valgte at hele folkets fylde er tillidsbærende og ansvarsmuligt.

Der findes vel ikke større tillidserklæring end at få overdraget et ansvar, ikke bare for en selv, men for ens medmennesker.

Derfor er grundlovsdag en festdag. Fordi den fejrer troen på et oplyst medborgerskab, på næstekærligheden.

Oplysning være skal vor lyst

Og det så kun om sivet

Men først og sidst med folkeryst

Oplysningen om livet!

Grundtvig

Oplysning er vores løsen i nord, oplysning for Loke, såvel som for Thor.

Når vi koger grundloven ind til smertegrænsen er der kun den magiterning tilbage: oplyst ansvar til frihed og mulighed for hverandre i gensidig tillid.

Det er da et festligt eksperiment mellem mennesker – og vi eksperimenterer stadig og famler os frem i hinandens mulighed.

I går aftes kom jeg hjem fra Wittenberg efter endnu et besøg hos den gamle Luther. Det gør noget ved ens tillid.

Luthers teser, der siden rev så meget med sig og skabte reformationen, er en tillidserklæring fra et menneske, til mange mennesker.

Luthers teser er også en maggiterning af tillid. Spørge må man vel, fra menneske til menneske og alt skal drøftes, i den brede offentlighed. Også religion og røgelse.

Luthers teser er størst når man husker at de åbner samtalen og ikke er endegyldige svar. På samme vis lever vi i dag. Vi er mødestedet mellem holdninger og vores grundlov lover os at vores holdninger ikke skal skamme sig over noget, men kunne holde til at blive modsagt.

Vi øver os stadigt i at være samtalens oplyste land.

Og særligt i denne tid er samtalen under pres.

Ikke blot retten til at ytre sig, men muligheden for at føle sig fri i holdning og ord.

Det er fordi vi har en smule ondt i tilliden.

Det gør ordene hårde og glatte. Debattonen uforsonlig og spørgsmålet mindre vigtigt end svaret.

Også selvom vi gør vores bedste for at minde hinanden om at tilliden fra menneske til menneske og fra folk til folk er vigtigste værdi.

Men når tilliden ikke på samme vis sætter os fri og frimodige i samfundet, så halter helheden.

Kun den der har modet til at lægge sin skæbne i andres hænder er rigtigt fri.

Uden bånd og i egentlig tillid.

Det frisætter også egne ståsteder og holdninger.

Vi taler i samtiden meget om at bygge bro.

Broen er selvsagt tilliden der bærer håbet fra den ene til den anden.

Simon og Garfunkel har sagt det så hjertegribende:

I'll take your part, oh, when darkness comes

And pain is all aroundLike a bridge over troubled waterI will lay me downLike a bridge over troubled waterI will lay me down

Tillid er at lægge sig selv ned, at være et vadested i oprørt vand.

En trædesten af tillid.

Tillid kan ikke tvinges – sådan skrev jeg engang for mange år siden.

Det kan den stadig ikke.

Brobyggeri kan ikke gennemtvinges.

Det er noget der opstår uden rettesnore og ingeniørtegninger.

Terror på London Bridge er tillidskrig.

Hvad der binder os sammen, over bælt og sund, flod og åløb, hånd i hånd og menneske til menneske, knuses under andres vilje.

Mod denne vilje ved vi at kun tillid kan sejre, tillid og frimodighed mod håb, kærlighed og samhørighed.

Tillid er noget der gror på os, noget der slår ind, i kærlighed, i handlemåde og i sindelag.

Samfundet er bygget af gensidig tillid.

Det er tillidens eneste fundament.

Vi behøver ikke tale om lighed, broderskab eller retfærd hvis tilliden er tilstede.

Mennesket muliggør hinanden.

Mennesket er intet om vi, som sømanden, kun har sin enegang…, som Peter Kemp skrev engang,

Ingen er uundværlige men alle er uerstattelige!

Grundloven er ægteskabets papir vi har på hinanden som borgere.

Vi lover at elske og ære, i medgang og modgang. Og hører samhørigheden op må vi forlade det samfund vi var en del af.

Man kan ikke vælge grundlaget fra.

Man kan bygge videre på det, man kan debattere, demonstrere, modsige, men grundlaget som tillidserklæring står alligevel fast. Den er urokkeligt idet at det er den beskrevne tillid mellem mennesker.

”Kærlighed og intet andet, elsker op en helteæt”

Find dig i grundloven, eller find dig i hvad som helst!

God grundlovsdag – jeg elsker også dig, til døden os skiller.

Tak for tilliden.