Konfirmations salme 2017. Til ungdommen

Melodi: Livet er en morgengave - noget om helte.
Kan også synges på: "Jorden drejer om sin akse", "Noget om helte" og på "Nu går våren gennem Nyhavn."

Tekst: Astrid Søe 2017

Der er sjældent store løfter
garanti og sikkerhed
der er afgrund, dyb og grøfter
der er løvfald i dit bed.
-Det er der du løfter modet
ser at dagen gryr og gror
det er der du mærker blodet
og blir til i delte Ord

Når du deler skam og skylden
når du rækker ud af dig
vil du inderst mærke fylden
du er broer, du er vej.
-Du kan tage, du kan give
du kan tie, du kan dø
men med nadverbrødets skive
er du aldrig blot en ø.

Du har ingen hast i livet
du har tid og rum og klang
heller ikke ta for givet
du er både ret og vrang.

Hvad er opskriften til livet?
Hvad skal vælges til og fra?
du er set og mødt og givet:
Helligånd og himmelfar

Du skal gå og du skal løbe
skævt og lige som du vil
du er ikke en amøbe
undervejs så blir du til.
Du skal ikke ballancere
livet det er ingen snor
for dit værd er meget mere
du fik plads på denne jord.

Byg af kærligheden broer
der kan bære fællesskab  

glem nu alt om metaforer  

overflade, egotab.

Sammenhænge avler livet
værn om håbet, lad det gro   

håb og kærlighed er givet
du er favnet i din tro.

Konfirmationssalme

Salme til konfirmation 2017 over serien SKAM

Melodi: Forårsdag af Anne Linnet

Tekst: Astrid Søe 2017 – Salme til konfirmanden, skrevet over serien SKAM.

Der går du, mellem ord af pligt og ære

Der går du gennem viden, tro og lag

Jeg spør’ dig kan du elske, overbære?

Og skelne mulm og nat, fra dag?

Jeg ved at dagen bærer lys og længsel

Jeg ved at mørket sænker ånd og lyst

Jeg ved man siger sjælen er et fængsel

der sættes fri på livets kyst

Men ser du, der er ingen sikker måde?

Forstår du kærlighedens store håb?

Kan du begribe evighedens gåde?

Og høre tvivl og sorgens råb?

Jeg ved at tro er ånd af liv og længsel

jeg ser at mennesket er mulighed

jeg ved at ungdom søger og skal finde

jeg ved, dit indre ved besked

Men når jeg fejler, når jeg mærker skammen?

Og når jeg ærgrer, raser og gir op?

Og når jeg falder ud og knuser rammen?

Og livet visner i min krop?

Da vil jeg hviske, alt er dig tilgivet

at fejle er at lære nu og her

korsfæstet og opstanden - ind i livet

tilgivelse er tillid værd

Du siger jeg kan læne mig mod livet?

Du siger jeg må bruge store ord?

At jeg er fuldbragt, elsket og tilgivet?

Drive-in på livets nadverbord?

Jeg sir at du er dagen der begynder

et håb der gror af altet og bliver ved

forladt er vores skyld og alt vi synder

blot vær mit påskeliljebed

Men har det noget med Gud at gøre? Børnesalme

Tro og håb og kærligheden
holde hånd og håbe alt
række hen i evigheden
prøv at lyt, der bliver kaldt
"men har det noget med Gud at gøre?
tænk selv, hvad kan være større!"

Livet fyldt med små mirakler

venner, kærlighed og sjov

blæksprutter med små tentakler
lejerbål og birkeskov
"men har det noget med Gud at gøre?
tænk selv, hvad kan være større!"

Se en fugl og markens lilje
korn og frø og vejr og vind
nattens drømmefyldte vilje
solens varme på din kind
"men har det noget med Gud at gøre?
tænk selv, hvad kan være større!"

I begyndelsen var ordet

siden blev det dit og mit

brød og ånd ved nadverbordet

vaske fødder ganske tit

"men har det noget med Gud at gøre?
tænk selv, hvad kan være større!"

Vi har fælleskab i verden
dagligt brød og gådeliv
og du følges i din færden
liv er gaven, gå og giv
"men har det noget med Gud at gøre?
tænk selv, hvad kan være større!"

Børnesalme - melodi og noder undervejs fra komponisten :-)

Høstsalme

Høstsalme

melodi: Jeg ser de bøgelyse øer ud over havet spredt


Nu falder frugten nådigt ned og møder jord igen
et håndtryk fra naturen, opstandelse og ven
og knæet bøjer sig mod jord og løfter livet op
en ring af evig troskab en grænse uden stop

Ved marken læner træet sig mod vestenvind og kuld
og roden blotter livet og letter på sin muld
kastanjen lyser fuld af håb og kalder leg og ly
jeg kravler mellem grene og bliver barn på ny

I alt jeg fik og længtes mod, i høstens gavn og giv
var modet til at råbe, kom ind, min ven og bliv
du gik på vejen mellem ord og ledte efter mig
jeg høstede den lærdom, at jeg i alt er dig

At kende og at høres ved, imellem sprog og ånd
at løfte nogens skæbne og løsne stramme bånd
at give fred og huse liv og gøre dagen stor
at holde om hinanden i fælleskab og ord

Nu takker jeg for alt jeg fik, og længsler der blev mødt
forskellighed og vilje til både blankt og stødt
og når nu hylden kaster i velsignelse sit bær
så kan jeg atter sige; størst kærligheden er.

//Astrid Søe 10. september 2015