Viser opslag med etiketten børnedigt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten børnedigt. Vis alle opslag

onsdag den 15. april 2020

I skole på afstand

Så går det løs med pen og blæk
og matematisk regning
jeg holder mig 2 meter væk
og tegner på en tegning


Jeg sidder ved mit eget bord
og lytter til min lærer
kvadratrod og et navneord
(og mega sure tæer)

Jeg vasker hænder rigtigt tit
og hoster i mit ærme
og undgår alt coronaskidt
og alt for store sværme

Vi holder afstand selvom vi
alligevel er nære
kun fire timer må vi bli'
i klasse- atmosfære

Nu er det slut med skærm og spil
og lillebror der larmer
i venners nærvær blir jeg til
mens forårssolen varmer

tirsdag den 9. februar 2016

Dannelse børnedigt

Hvad er dannelse du kære?
Viden om det ganske nære
det du møder uden tvang
menneske og livets sang
steder, måder, sæd og skik
hvad du må og får og fik
mulighed og frisat lyst
fuglen i dit eget bryst
vilje, trang og uløst tro
midt iblandt dem livet gro
og hvis du tør zoome ind
dannelsen er i dit sind

tirsdag den 25. august 2015

Mig og mine venner. Børnesang


Jeg har ikke lange arme
jeg har ikke lange ben
jeg kan allerbedst li varme
ikke dem der kaster sten
jeg er barn og jeg er vigtig
jeg er fræk og jeg er glad
jeg er ikke gennemsigtig
jeg er rund og ikke flad

Jeg har tanker som kan vokse
jeg er klog på mange ting
tænker ikke ind i bokse
tinsoldater tingeling
jeg er vild og jeg er stille
jeg er leg og jeg er lær
jeg er cykle jeg er spille
jeg er glad når du er nær

Jeg går hver dag til min skole
med min taske, bog og pen
vipper lidt på klassens stole
taler med min bedste ven
jeg kan li at være sammen
have tid og lære nyt
jeg kan bedst li fryd og gammen
uvenskab er bare yt

Jeg er god til alfabetet
og til data, matematik
tegner ikke på tapetet
og er rar og go og kvik
sådan er enhver i verden
både Hassan, Bo og Per
glem prinsesserne på ærten
vi er mere end I ser

Vi forstår at være venner
hjælpes ad og ville mer'
fremmet eller en du kender
konge, klovn eller barber
det betyder aldrig noget
hvad du kommer fra og vil
venskab er hvad vi har fået
tak fordi at du er til!

//Astrid Søe. Kan synges på "Jorden drejer om sin akse"




mandag den 28. april 2014

Børnedigte - Lille Louise hun døde af grin

Lille Louise hun døde af grin
midt i en time i skolen
da faldt hun om i latter og hvin
så bøgerne faldt fra reolen
læreren måbed, eleverne skreg
hvad var der sket med Louise?
Hun læste en bog "Nej sagde kaj"
Og hvem kan la vær med at fnise?
For rigtige bøger er gysen og gru
og eventyrverdener der vokser
så find dig en bog og tag den i brug
til litteraturen dig bokser


//Astrid Søe 2014 - livsoplevelse.dk

#Børnelitteratur #Peter Mouritzen




lørdag den 5. april 2014

Godnat min smukke

Godnat min smukke klode kær
Godnat min elskede så nær
Godnat min frænde og min ven
Godnat læg dagen stille hen
Godnat til tanke og til tro
Godnat i tryghed og i ro

//Astrid Søe

torsdag den 3. april 2014

Den flaskehalsen peger på - pisatesten

Pisatesten målte Jørgen
på hans evner, mål og gøren
Jørgen skrev og regnet tal
flaskehalsen den var smal

Jørgen faldt fra gennemsnit
fy og føj og noget skidt
flere lektier mere slid
fat det nu din lille skid.

Jørgen græd og gik i stå
er jeg dum, en af de få?
er min IQ under 0?
Alt blev sort, han var et hul!

Jørgen under dynen lå
kinden den var askegrå
jeg kan intet alt er tabt!
Hvorfor blev jeg egent'lig skabt?

Jørgens mor kom ind og sag'e
der er endnu håb tilbage!
Hvilket, spurgte Jørgen trist
håbet var så ganske pist…

Dine venner banker på
om du vil på skateboard stå?
med et kickflip stod han op
Jørgens evner var i top.

Jørgen han er genial
merværdi universal
et talent i "rend og hop"
kald ham aldrig mer et flop!

pisatesten tester unger
så fortabelsen den runger
for en egentlig merværdi
skabes uden hieraki.

//Astrid Søe 2014







torsdag den 17. oktober 2013

M.I.S.
















Til Eleven:
Har du husket at grine i skolen i dag?
Har du husket at vippe på stolen?
Har du husket at ingen er dum eller svag?
Har du husket en krølle på kjolen?
Har du husket at at spørge og finde et svar?
Har du husket at viden er vejen?
Har du husket at komme og være helt klar?
Har du husket at ta del i legen?
Har du husket at være en ven der er god?
Har du husket at danse og synge?
Har du husket at lytte og være i ro?
Har du husket at hoppe og gynge?
Har du husket at klassen er vigtig hver dag?
Har du husket din bog og din taske?
Har du husket at hejse et fødselsdagsflag?
Har du husket din mad og din flaske?
Har du husket at skolen udvikles af dig?
Har du husket at gide de andre?
Har du husket at skolen også er leg?
Har du husket at DU alt forandrer?

Til Læreren:
Har du husket at grine i skolen i dag?
Har du husket fortælling og sange?
Har du husket at ingen er dum eller svag?
Har du husket at trøste de bange?
Har du husket at at spørge og finde et svar?
Har du husket at viden er vejen?
Har du husket at komme og være helt klar?
Har du husket at ta del i legen?
Har du husket at læring i nærvær er god?
Har du husket at lyse og tænde?
Har du husket at lytte og være i ro?
Har du husket en verden at vende?
Har du husket at klassen er vigtig hver dag?
Har du husket dit ansvar og viden?
Har du husket at hejse et fødselsdagsflag?
Har du husket omhu til tiden?
Har du husket at skolen udvikles af dig?
Har du husket at tro på de andre?
Har du husket at skolen også er leg?
Har du husket at DU alt forandrer?


//Astrid Søe 2013





tirsdag den 10. september 2013

Melonmanden Mogens

Melonmanden Mogens var gået i seng
så sur som en syltet rødbede,
for dagen igennem da havde han søgt
at finde og rode og lede,
men ikke et eneste sted var der bid
hans mod og hans håb sank i livet,
hvad hjælp det at smilet var bredt som en bag?
når nogen havde ham skivet!

//Astrid Søe 2013
#Børnerim


mandag den 9. september 2013

Drømme kommer altid først





Der er store folk der tænker
Stort om stor og større, størst
Fart er ikke no'et man sænker
Det er om at komme først

Selv den dybeste tallerken
Var engang en tanke blot
Ikke enten eller hverken
Smed mens tanken den er hot

Det skal sættes ind i skema
Et budget og revision 
Koge ned og finde tema
Møde plan på diktafon 

Overslag, prospekt og planer
Bankforbindelser og pris
Overvejelser der baner
Vej til både ros og ris

Så de store tænker stort
Hjernen den har vokseværk 
Jeg er blot en lille lort
Hverken kæmpe eller stærk

Det er svært at tænke større
Tænker jeg og går min vej
Jeg vil meget hel're gøre
Tankerne til større leg

Men alligevel så er jeg 
Større end de store folk
Det er mig der skaber vejen
Jeg er barnedrømmens tolk

For de store drømte større
Dengang de var ganske små
Hængte tankerne til tørre
Siden bygge ovenpå

Når man er en halvlang fister
Blot et barn og fuld af sjov
Så slår store drømme gnister
Slip nu tøjlen og giv lov

Der er bitte små der tænker
Stort om stor og større, størst
Fantasi har ingen lænker
Drømme kommer altid først

//Astrid Søe 2013

www.livsoplevelse.dk
Hyldest til børns tankemåde og banebrydende ideer


tirsdag den 6. november 2012

Mastermind med mælketand.


Voksne hjerner de slår klik: kunjunktur og banker,
krise, tilbud, politik, tykke pusselanker,
I min hjerne tænkes tit, når jeg hører efter,
kan de voksne holder trit? De går rundt og kæfter!

Hvad er op og hvad er ned, hvad er værd at lære,
Syns at verden er for fed - voksne de er sære!
Jeg har syn, ide og smag, håb og mod med mere,
jeg er klar så ta' og spørg, hvis livet bider skeer.

Jeg forstår mit eget land og de folk der bor der,
jeg har tabt en mælketand, ligesom en morder,
alle er forskellige, selvom meget ligner,
vi har alle krop og gen, græder eller griner.

Jeg kan tænke jeg kan tro, jeg kan finde hale,
selvom kroppen stadig gro, ved jeg jeg kan tale,
jeg er ikke lille dum, jeg er fyldt med viden,
kender alt om himmelrum, læser tommeliden.

Jeg ved godt at krig og fred, finde på vor klode
jeg blir også mægtig vred, når krigen er på mode
jeg forstår at verden tror, børn har ingen stemme,
trods jeg er et lille nor, kan jeg medbestemme.

Jeg har tanker jeg har krop, ligesom en voksen,
jeg kan sagtens følge trop, og tænke ud af boksen.
Prøv at se den verdensdel, der kun når til navlen,
der er fyldt med kloge børn, babyer og savlen.

Du kan dit og jeg kan mit, det er let at mærke,
uden deling - lige vidt - sammen er vi stærke!
vi kan google, læse om alt hvad vi vil lære,
men vi samler allerbedst viden i det nære.

Jeg vil gerne lære jer, mer om livets sider,
men det kræver ligesom at, nogen af jer gider!
Voksne de skal lære mer, skolen er for livet,
Børn kan mere end I ser - det er ganske givet!

//Astrid Søe + en flok børn 2012

mandag den 29. oktober 2012

Månemanden, den frække filur

 
Månemanden den frække filur,
Har kysset mig på en måneskinstur,
Skønt skyerne gik fra hinanden.

Og selvom han gjorde så inderligt kur,
Så gav jeg ham bare et ordenligt fur,
For månen er fra forstanden.

For bedst som man tar sig en lille lur,
Så stiller han om på nætternes ur,
Så søvnen slår sig for panden.

//Astrid Søe 2012 #børnerim

onsdag den 24. oktober 2012

Dysleksigende

Der er noget næsvist ved skoler der spør´
du sover! Hvad er det du laver?
for ordblinde ønsker, hvad færreste gør:
Åh gid, jeg ku falde i staver!

//Astrid Søe 2012 - #Dysleksi

onsdag den 6. juni 2012

Ordblinde børnedigt

Lille Tommy Tommeltot, han ku ikke skrive,
så han var så bange for, hvad han nu ku blive,
Alle voksne sagde prøv, du skal bare øve,
du skal ikke give op, du skal ikke tøve.

Stakkels Tommy Tommeltot, med papir og penne,
prøvet alt hvad prøves kan, det ku ikke vende,
Skolen skændte Tomme fuld, så han mistet modet,
det er svært at være barn, Tommy tabte hovedet.

Tommy græd og Tommy bed, i sin pegefinger,
håbede han ville dø, få en engels vinger,
flyve bort til himmelsky, uden skolepligter,
være som en stjerne fri, uden at man svigter.

Lille Tommy Tommeltot, troede han var tosset,
ubegavet, underlig, grim og dum og klodset,
men det viste sig en dag, Tommy blev en stjerne,
ligesom den han havde drømt, ude i det fjerne.

Tommy blev en voksen mand, uden blæk og penne,
men han havde evner for, krig og fred at vende,
han ku se en stjerneglans, i hvert barn og voksen,
han ku se med kærlighed, tænke ud af boksen.

Stakkels Tommy Tommeltot, bogstaver i blinde,
men han fandt en bedre vej, alle kan den finde,
Store Tommy Tommeltot, han kan ikke skrive,
han ku meget mer end det, han ku nemlig give.

//AStrid Søe 2012

onsdag den 2. november 2011

Børnebogsrummelighedsdigt

Ole bole gik i skole
i sin egen nye kjole
for det måtte han jo gerne
nu hvor alting var moderne
man ka sagten møde op
som sig selv - og kend din krop

Lille Anna gik og grundet
nu hvor former blev rundet
snart var hun en rigtig kvinde
men var hun sig selv derind?
så hun tegnet skæg på hagen
og gik ud og mødte dagen.

Spørge Jørgen var sig selv
men var sur alligevel
hvorfor må de andre ligne
knud når de er Josefine?
hvorfor går de rundt og tvivler?
hvorfor tænker de i hvirvler?

Så kom lange Peter madsen
ind og larmede i klassen
basket panden mod en karm
og han blev så gal og harm
lange Peter tænkte småt
det var ikke særligt godt

Pippi hun var blevet ude
hende hjerte var en knude
for de voksne havde sagt
det var tid hun blev indlagt
adhd sku hun stave
ikke lege i sin have

Tommy, Annika sad stille
de vil ikke mere spille
efter lærens lange pibe
nu de var i skræklig knibe
så de brugte deres kæft
det har ikke voksen tæft

Hov en sten - der gik en rude
der var vist Emil derude
han vil lege drengevildt
undervisning det er spilt
for Emil han fjoller rundt
som kun drenge ved er sundt

Se der har vi Hans og Grethe
men de lever i retrete
på et lukket børnehjem
der er ingen vej for dem
mor og far de er i spjældet
sådan går det uden heldet

Hvem er det der går derhenne?
Han er ikke til at kende
Det er Hodja, ham fra Pjort
men hvad er et han har gjort
han er blevet bande-barn
sådan går det, lille skarn

Lille Buster går i verden
noget tom, han føler smerten
nu er slut med trylleri
han gav op det var fordi
ingen så magi derinde
hvor magien er at finde

Inden frøsnapper han kommer
skal han visitere lommmer
for ham Orla går med kniv
står der i kommunens skriv
det kan kun gå ned af bakke
hører man de voksne snakke

Alice, evnetyrets land
det har tabt sin mælketand
for kaniner op af hatten
skal betales over skatten
du skal øve på procenter
for eksamenerne de venter

Lille Kaj, han sagde nej
for at gå sin egen vej
han er stædig og bestemmer
mangler grænser, jeg fornemmer
livet blir en rutchebane
ritual, øv dig i vane

Palles verden er forladt
så nu går han rundt ved nat
mor og far sir: stille - sov
palle tisser og blir flov
dumme drøm og sengen våd
giv dog Palle bedre råd

Hvis vi husker det der tæller
tror jeg nok  - alligeveller
både Ole og Emil
bliver voksne med et smil
den der larmer, hopper tumler,
bliver sjældent voksenfulmer!

Der er megen voksenlære
i at læse for de kære
hver en børnebog den rummer
mer end firkantskasse summmer
her er plads til lille lise
huen rød og kæmpe krise

For når bogen trækker vejret
får vi alle det foræret
at naturlighed og tro
det får barnet det kan gro
til at blive hel og rund
sådan blir man menneskesund


Astrid Søe copyright