Fremmet

At vågne op, genfødt på ny
trods det at alt er genkendt
at være fremmet i sin by
når man har været udsendt

at mildne hvert et velkendt strøg
og genopdage egne
at spire som et forårsløg
og favne sine egne

at misforstå et sprog så spagt
at lytte, men ej høre
at se en grænse kalifat
som ingen vegne fører

at sprænge dør og mur og is
at kaste alt der tærer
at se at verden genbefries
i stort og i det nære

Husk at huske

Husk at huske du er til
vilje er for den der vil

Husk at elske mens du kan
rynker, strutrøv, tidens tand

Husk at ta dig som du er
midt i livets stikkelsbær

Husk at elsk dig som fjende
den slags godhed bør man kende

Husk at holde ryggen rank
mens din egen skude sank

Husk at slås mod det der koster
stilhed er et ondskabs kloster

Husk at turde det du tør
også inden andre gør

Husk at gøre det du tør
gerne mens du stadig bør

Husk at hatten sidder skævt
mens du har dit liv i hævt

Husk at se hvad du er værd
mest hos dem der står dig nær

Husk at huske mens du kan
du er livets ejermand

Astrid Søe Copyright