når dagens aviser
de viser
udvis
så leder man efter fornuften,
for noget
er gået
i mismods forfald
og lungerne tømmes for luften,
for nogen de elsker
en anden
end
dansk,
men ingen forstår de skal blive,
da udvandrer tillid
for altid
iblandt
et folk der bør rumme og give.
//Astrid Søe 2013
#Hjælp Yen Ngoc og Kenneth Iversen
http://www.tv2oj.dk/artikel/161119:Aarhus--Udvist-paa-grund-af-uddannelse
http://www.washingtonpost.com/blogs/worldviews/wp/2013/03/21/a-fascinating-map-of-countries-color-coded-by-their-openness-to-foreigners/
En betablokker fra hjertet, fra livet, fra hverdagen. Holdninger, sagn og sang i en folkeoplysningstid. God læselyst! Astrid Søe©
lørdag den 17. august 2013
Gennem, grundet, mellem, midt. Sang om Danmark.
Vi elsker vort land,
året rundt, kvinde, mand,
når hver dansker står op og tar livet på nakken.
Når vi knokler og får,
gråsprængt stænk i vort hår
Og går glade i banken der render med takken ;
når ikke vi jobber og brokker og spiser,
så når vi til Tyskland hvor biler og pc vi leaser:
- men trods omskift i vejr
Er og blir dansken nær,
midt i nordiske nætter og fadøl og frisind der lyser.
Misunder sig gul,
Gennem krise og sul,
Gennem regnen og gråvejr der ganske forkøle,
når det stormer fra vest
På en sommerhusgæst
Og en festival bøjer sig ned gennem søle:
vi synger om solen og varmen og vejret,
vi glor efter storken og pisser i gadekæret,
- men trods omskift i vejr
Er og blir dansken kær,
mellem nordiske nætter og fadøl og frisind der lyser.
Med burhønse ånd,
og med dankort i hånd
skal hver udenvælts fjende beredte os kende,
men mod gæld og mod lån
tripper dansken på tåen
når vi prøver at spare for lånet at vende:
hver by har sin drøm, og hvert folk sine måder,
hvad samler det danske behæftes med gåder,
- men trods omskift i vejr
Er og blir dansken sær,
grundet nordiske nætter og fadøl og frisind der lyser.
Roulade og skat,
H.C. And og hans hat!
Vi må tegne Muhammed og tygge på Gud og medister,
Vi må vælge og tro
bryde ned, bygge bro
længes efter at klinke med svensk Karlsons klister!
Lad tiderne flytte, lad regnbuen lyse,
lad frisindet nå der hvor Rusland de gyse:
- For trods omskift i vejr
Er det folket der bær,
gennem nordiske nætter og fadøl og frisind der lyser.
//Astrid Søe 2013 www.livsoplevelse.dk
melodi: Vi elsker vort land. P. E. Lange-Müller, 1885
Etiketter:
bank,
dankort,
danmark,
fadøl,
festival,
folk,
folkestyre,
gud,
krise,
muhammed,
politik,
roulade,
sang,
sommerhus,
stork,
sverige,
søe,
tyskland,
vejr,
vi elsker vort land
At vælge til.
Melodi: Spænd over os dit himmelsejl, Hans Holm 1988
At vælge til, at vælge fra
i hastighed og dvale,
at vente og at være klar,
på bakkedrag og dale.
At skubbe rullestenen selv,
at låne og at stå i gæld -
Når hjertet alt bevæger.
At samle sten med huller i,
og mærke dem i lommen,
at ånde ude i det fri,
og være helt velkommen.
At stemple sjælens rejsepas,
med solens lys som et kompas -
Når hjertet alt bevæger.
At tiden kommer, tiden går,
foruden vej og måde,
at finde fred med det man når,
er livet egen gåde.
At slippe et kalenderblad,
og spise sidste måltid mad -
Når hjertet alt bevæger.
At stå ved ord og magt og ånd,
treenighed af tillid,
at tage barnet i sin hånd,
og være i sin nutid.
At tage overfrakken på,
at løbe eller bare bare gå -
Når hjertet alt bevæger.
//Astrid Søe 2013. Til udenvejrs gudstjeneste.
//Astrid Søe 2013. Til udenvejrs gudstjeneste.
Melodien kan fiskes her: http://www.youtube.com/watch?v=sNZG-ZH75hw
Etiketter:
barn,
død,
dåb,
hjerte,
kirke,
liv,
løb,
nutid,
rim,
salme,
sang,
sorg,
spænd over os dit himmelsejl,
sten,
søe,
tid,
tillid,
treenighed,
tro,
vers
At løbe mod.
Melodi: Spænd over os dit himmelsejl, Hans Holm 1988
At løbe mod, at løbe fra,at løbe ind mod muren,at lykkes i det liv man harog favne hele turen.At flytte sig i eget liv,på barnefod og gangstativ -i åndedrag af livet.
Sæt foden frit, for dit og mit,på gade, sti og veje,for tiden går med store skridtog ingen kan den eje.I tillid får vi ejerskab,en vej i dødens sorg og tab -i åndedrag af livet.At være spejl af tidens tand,hvor horisonten buer,i timeglas med livets sand,en del af Altets nuer.En bøn i skovens stille rum,der bliver Ordets egen sum -i åndedrag af livet.I Gylling mølles vingefang,berørt af vejr og vinden,som flytter storme, sol og sang,som kys på barnekinden.En himmelstump der maler dig,et dagligt brød der deler sig -i åndedrag af livet.
//Astrid Søe 2013 - Salmer til udenvejrs gudstjeneste.
melodien kan fiskes her: http://www.youtube.com/watch?v=sNZG-ZH75hw
Etiketter:
barn,
bøn,
død,
dåb,
kirke,
liv,
melodi,
oplysning,
rime,
salme,
sang,
sorg,
spænd over os dit himmelsejl,
søe,
tro,
vers,
åndedrag
Abonner på:
Opslag (Atom)