Melodi: Spænd over os dit himmelsejl, Hans Holm 1988
At løbe mod, at løbe fra,at løbe ind mod muren,at lykkes i det liv man harog favne hele turen.At flytte sig i eget liv,på barnefod og gangstativ -i åndedrag af livet.
Sæt foden frit, for dit og mit,på gade, sti og veje,for tiden går med store skridtog ingen kan den eje.I tillid får vi ejerskab,en vej i dødens sorg og tab -i åndedrag af livet.At være spejl af tidens tand,hvor horisonten buer,i timeglas med livets sand,en del af Altets nuer.En bøn i skovens stille rum,der bliver Ordets egen sum -i åndedrag af livet.I Gylling mølles vingefang,berørt af vejr og vinden,som flytter storme, sol og sang,som kys på barnekinden.En himmelstump der maler dig,et dagligt brød der deler sig -i åndedrag af livet.
//Astrid Søe 2013 - Salmer til udenvejrs gudstjeneste.
melodien kan fiskes her: http://www.youtube.com/watch?v=sNZG-ZH75hw
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kære Blog-læser.
Efterlad gerne dit eget aftryk i ord og kommentarer.
God dag!