Ding - DONG 2.

Ding - DONG 2. Endnu et krisekvad!

Melodi: Spurven sidder stum bag kvist. Carl Nielsen 1926

Tekst: Astrid Søe 2014

Bæredygtig energi
og modstand mødt fra mulden
sådan er demokrati
Ja-hatten fik på pulden
Ding - DONG! SF død
splittelse og måben
magt er altid bittersød
det koster vendekåben.

Corydon fik solgt sit shit,
og milliardet triller
Vilhelmsen fik mareridt
og resten botoxfiller
Ding - DONG! aktiepost
nem-id(e) at føde
men ideen er sgu "lost"
når folkets vilje bløde.

Slap nu af, det bare DONG
det ikke sult og krige,
handlen er da fin og fjong
det ved jeg du vil sige.
Ding - DONG! Corydon
kysser Sachs i porten
når du brænder biogas
husk flaget sad i lorten!

//Astrid Søe 2014

Ding DONG. Et krisekvad!

M

Ding - DONG. Et krisekvad!

Melodi: Spurven sidder stum bag kvist. Carl Nielsen 1926

Tekst: Astrid Søe 2014

Gråspurv sidder stum bag kvist; 

for ingen fyrer for den!

Tis i trussen varmer vist

når nogen sælger potten.

Ding - DONG! Aktien går

Som en ELskerinde,

knald og fald og slikke sår,

en mølle uden vinde.

Corydon vil sælge ud

af arvesølv i krisen.

"Sugardaddy" han er Gud

det lyder vist devisen.

Ding - DONG! Aktien får,

"blowjob" der kan suge,

under bæltestedet går,

mor Danmark, fordums frue.

Krisen koster, det forstås,

og noget må vi gøre,

kyskhedsbælte, nu med lås?

havmøller på det tørre!

Ding - DONG! Aktien får,

bud fra alle sider,

kam til danmarks røde hår,

oprør i individer.

DONG må knibe ballerne,

og ingen vinde slippe!

Rom fik has på Gallerne,

værn om dit nøgleknippe.

Ding - DONG! Aktien sucks!

udsalg, sparetider,

luk nu røven som Ford Knox,

for "Goldmann" ingen gider!

//Astrid Søe 2014

DONG-Digt - Og undskyld på forhånd for de ulødige ord. "Kagedåsen" er åben…

Fortsættelse af debatten om DONG, sang nr 2, kan ses her: http://astridsoe.blogspot.dk/2014/01/ding-dong-2.html?m=1

#DONG #Dkpol

Når mor mangler

Milde måder, mange veje
sind og vær og værdighed
eksistens og fælleseje
ses, på gensyn, kærlighed

Født og efter hjertet famle
kendte kys og toneslag
se sig selv i slægtens gamle
en at læne mod hver dag

Som værn mod tomt og lukket
som et læhegn mod en vind
der har dine arme vugget
bløde bølger i mit sind

Det at mærke, tæt og trøsten
finde genkend i en hånd
mellem linierne i røsten
der er du og du er ånd

Forudsete fremtidsskrifter
dosmersedler til et liv
plaster på et knæ med rifter
stå nu op, gå ud og giv

//Astrid Søe 2014

Landsindsamling 1. februar 2014

Børge på fjorten

Børge på fjorten
har jokket i lorten
og ledt efter mening i intet og alt
for alle må lede
oppe og nede
og fatte hvad er det jeg egentlig har valgt?

Børge på fjorten
har jokket i lorten
og vasket det af i en spand med klorin
i fejltrin er læren
om fuldgyldig væren
at står ved sit valg, med et skævt lille grin.

//Astrid Søe 2014
Til ungdommens mod 

træ og tone

Først var jeg lyden af jord og af nyt
bristet af frø og af fødsel
jeg lagde øret mod verden og lyt
himlen var frodig og ødsel
regnen og stormen og sneen gav lyd
knitrede, blødte og bragte
og jeg stod op, ved ordene "skyd"
tyste, måske lidt forsagte

Lag efter lag det lagde jeg bag
gennemblødt, ganske fornøjet
vækster og voksen af år og af dag
stengel med hovedet bøjet
bryde igennem en skovbund og se
knejse mod lyset der lokker
jeg foldes ud og mere kom til
gro nu, ja gro nu for pokker

Da blev jeg lyden jeg voksede i
toner af skovbund og spætter
en melodi af fanget og fri
svalende nordiske nætter
musen der peb og hugormens svar
gøgen og ræven og tuen
blomsten der åbner sig nøgen og bar
kvisten der løftes af duen

Jeg blev til fylde, oktaver blev lagt
årringe tæller min ælde
jeg var en tone i ord der blev sagt
vestenvind du var min helle
da blev jeg ombragt, fældet og faldt
kyssede jorden og sukked
nu er min tonestige kun halt
og mine ører er lukket

Da blev en susen til liv og til dåb
skåret i kødet som kærtegn
noget blev formet, en tone, et håb
mild og foranderlig støvregn
jeg blev et møde med menneskehånd
jeg blev et væsen i verden
jeg blev fra takten til tonen et bånd
lyden af glæde og smerten

Jeg er en lyd af længsel og værd
afkom af latter og triller
halsen der strækker og kroppen der bær
nodepapirer der kilder
jeg er en guitar et sjæl-instrument
afkom af himmel og kloden
siden jeg fødtes er meget mig hændt
men takten sidder i roden

//Astrid Søe 2013

Tilegnet John Larsens guitar.

http://www.youtube.com/watch?v=mRERsJz-7uQ