Og så var nogen der lukked en dør
Og slukket for tv og tuden
Og krøb under dynen i mørke og skjul
Gardinerne trukket for ruden
For ude i verden var livet på langs
Og sulten og krigen den brager
Det hjælp jo ingen at lukke en dør
Husk nu - det dig som det rager!
//Astrid Søe 2013
mandag den 14. januar 2013
Fri
Fri er den der bærer selv
Livet, verdens arv og gæld
Fri er den der strækker sig
For at følge dig på vej
Fri er du der knuger hårdt
Den der tabte og gik bort
Fri er du der åbner op
Vinden, tanke, sind og krop
Fri er den der råder stolt
Der hvor alting bliver koldt
Fri er du i friheds tro
Livets eget stille ro
//Astrid Søe 2013
Livet, verdens arv og gæld
Fri er den der strækker sig
For at følge dig på vej
Fri er du der knuger hårdt
Den der tabte og gik bort
Fri er du der åbner op
Vinden, tanke, sind og krop
Fri er den der råder stolt
Der hvor alting bliver koldt
Fri er du i friheds tro
Livets eget stille ro
//Astrid Søe 2013
onsdag den 9. januar 2013
At bryde isen
At byde trods og bryde ud
Hvor verdenskanten ender
At lyse liv og dag i kuld
I håndtryk mellem hænder
Et menneske imødegåes
Af stærke ord og viden
Hvor ingen sættes i en bås
Optøes dit sind med tiden
Hvor isen tør af kærlighed
Polarnats stjerner drysse
I sprog og ånd der varer ved
Må hjertesproget kysse
At bryde isen indefra
Og bære ret og nåde
At dele er at være klar
I ødemark af gåde
Forbind forstandigheden vej
Og værn de nye tider
For viden er en indre leg
På bogens blanke sider
At vælge til et liv i lyd
En stemme der fortætter
Så stærk og klar en sjælden dyd
Oplys de mørke nætter
//Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk
# Tilegnet formidlere <3
Krisen er skredet...
Jeg ser i avisen
at nu skrider krisen
og aktien går op
over grafernes top
og bankmanden ler
og låner til fler
fru hansen får fregner
revisoren regner
bageren bager en kage med skum
men hvad nu med dem der endte i slum?
Jeg ser i avisen
at nu slagtes grisen
forbruget skal hæves
og skatten skal tæves
for tænder de koster
og nyren til moster
og skole og park
tourist og monark
og nogen er sure på røde og blå
du redte selv sengen, det må du forstå!
//Astrid Søe 2013
at nu skrider krisen
og aktien går op
over grafernes top
og bankmanden ler
og låner til fler
fru hansen får fregner
revisoren regner
bageren bager en kage med skum
men hvad nu med dem der endte i slum?
Jeg ser i avisen
at nu slagtes grisen
forbruget skal hæves
og skatten skal tæves
for tænder de koster
og nyren til moster
og skole og park
tourist og monark
og nogen er sure på røde og blå
du redte selv sengen, det må du forstå!
//Astrid Søe 2013
fredag den 4. januar 2013
Oh Danmark...
Melodi: Vort modersmål er dejligt
Oh dummerhoved danmark, du lille pose jord,
kan du da ikke se at man må så, førend det gror?
At frihed ej er hellig, men kom med renter på,
for frihed fostrer frihed, og tryghed til at tro.
Hvad glemte du derude, mens du var udenlands,
og leget med de store der byder op til dans?
Du hjemkom uden trusser og hjerteslag i bryst,
og selvom mange piver, så er der ingen trøst!
Nu fryser du om røven og går på tilbudsjagt,
du mobber og du river, jeg sir' dig det blir' sagt!
så på med mamelukken og vanten om din hånd,
på røven er man hvis man ikke vedgår arv og ånd.
Jeg husker dig som lille, en skøn og vilter sag,
dig vil jeg altid elske og ære hver en dag,
nu går du rundt og blotter, din sjæl og sølle skød,
hvorfra i fordumstiden så meget frihed flød.
Ihukom hvad vi ville - og vil og tror og kan,
vi er trods alt et stormombrust og ganske lyk'ligt land,
stå fast og værn din vilje til tillid og forstand,
og har du tabt forstanden, så spør dog menigmand!
Det mig der står herude og banker på din port,
og hejser flag i haven og i en hundelort,
det mig der gav dig livet og værnet om din ret,
hvor vover du at sige, du nu er blevet træt.
Stå op din dorske frøken, til lands, til vands, til bud,
tag på din brudekjole, dit allerbedste skrud,
Vi vil dig gamle danmark, gå ud og byd dig til
jeg siger JA for fanden og Gud om hvem der vil.
Det nytter ikke meget, du knalder udenom,
min indførsret er det at gi dig liv og være gom,
vi bygger op fra grunden, hvad krisen åd af sten,
i kærlighed så skaber vi sgu nok en lille en!
//Astrid Søe 2013 #I al kærlighed - Basta!
www.livsoplevelse.dk
Oh dummerhoved danmark, du lille pose jord,
kan du da ikke se at man må så, førend det gror?
At frihed ej er hellig, men kom med renter på,
for frihed fostrer frihed, og tryghed til at tro.
Hvad glemte du derude, mens du var udenlands,
og leget med de store der byder op til dans?
Du hjemkom uden trusser og hjerteslag i bryst,
og selvom mange piver, så er der ingen trøst!
Nu fryser du om røven og går på tilbudsjagt,
du mobber og du river, jeg sir' dig det blir' sagt!
så på med mamelukken og vanten om din hånd,
på røven er man hvis man ikke vedgår arv og ånd.
Jeg husker dig som lille, en skøn og vilter sag,
dig vil jeg altid elske og ære hver en dag,
nu går du rundt og blotter, din sjæl og sølle skød,
hvorfra i fordumstiden så meget frihed flød.
Ihukom hvad vi ville - og vil og tror og kan,
vi er trods alt et stormombrust og ganske lyk'ligt land,
stå fast og værn din vilje til tillid og forstand,
og har du tabt forstanden, så spør dog menigmand!
Det mig der står herude og banker på din port,
og hejser flag i haven og i en hundelort,
det mig der gav dig livet og værnet om din ret,
hvor vover du at sige, du nu er blevet træt.
Stå op din dorske frøken, til lands, til vands, til bud,
tag på din brudekjole, dit allerbedste skrud,
Vi vil dig gamle danmark, gå ud og byd dig til
jeg siger JA for fanden og Gud om hvem der vil.
Det nytter ikke meget, du knalder udenom,
min indførsret er det at gi dig liv og være gom,
vi bygger op fra grunden, hvad krisen åd af sten,
i kærlighed så skaber vi sgu nok en lille en!
//Astrid Søe 2013 #I al kærlighed - Basta!
www.livsoplevelse.dk
tirsdag den 1. januar 2013
mandag den 10. december 2012
Når frosten tvinger
Melodi: Er lyset for de lærde blot?
Når frosten tvinger, dagen gryr,
med liv i himmelsale,
da tågevinger alt fornyr,
og himlens engel tale.
Når frosten tvinger, dagen gryr,
med liv i himmelsale,
da tågevinger alt fornyr,
og himlens engel tale.
Vær stille hør; et håb er tændt,
med lys og nye toner,
for dagen den er atter vendt,
mod træets stolte kroner.
Fra roden løber livets vand,
I årer gennem stammen,
og mimers brønd blir klar og sand,
mod fenrisulvens glammen.
Da gjalder Heimdals horn og håb,
i kor med englestemmer,
i vinterfrost er dagens dåb,
opstå, hvad hver fornemmer.
I træets krone gemt og glemt,
forladt, en lærkerede,
Hvor håbets strofe indeklemt,
nu føniks vinger brede,
Hvor sneen faldt og modet steg,
den strenge kulde sendte,
en kærlighed, så frosten veg,
Og juleglæden tændte.
//Astrid Søe 2012 - www.livsoplevelse.dk
med lys og nye toner,
for dagen den er atter vendt,
mod træets stolte kroner.
Fra roden løber livets vand,
I årer gennem stammen,
og mimers brønd blir klar og sand,
mod fenrisulvens glammen.
Da gjalder Heimdals horn og håb,
i kor med englestemmer,
i vinterfrost er dagens dåb,
opstå, hvad hver fornemmer.
I træets krone gemt og glemt,
forladt, en lærkerede,
Hvor håbets strofe indeklemt,
nu føniks vinger brede,
Hvor sneen faldt og modet steg,
den strenge kulde sendte,
en kærlighed, så frosten veg,
Og juleglæden tændte.
//Astrid Søe 2012 - www.livsoplevelse.dk
Abonner på:
Opslag (Atom)