fredag den 10. maj 2013

Pause

Det er skide skægt at være
Det er monster sjovt at bo
Mellem alt for mange sære
Der har sten i deres sko

Hvorfor ikke tag en pause
Sætte sig, tá skoen af?
De får ondt i deres mavse
Når den gnaver der hver dag

Der er ganske meget brokken
Der ku mildnes med et smil
Tag og lyt lidt mer til klokken 
Du har tid så tag et hvil!

//Astrid Søe 2013




søndag den 5. maj 2013

Søren sammenkogt! Kierkegaard

At vove at tabe det sikre og kendte
Er ikke at miste sig selv og sit værd
Det er blot at gribe og ikke at vente
På øjeblikket hvor livet er nær

For storhed er ikke at være til skue
At lade som om man er dette og hint
For jeg'et kan først, i sandhed udruge
Et nærvær når sjælen har været forpint

Thi glæden er netop at være tilstede
At turde at træde i fuld karakter
At vælge sig selv er inderlig glæde
Først da spirer liljen og fuglen den ler

At vælge ideen for livet og vejen
For hvilken man både vil leve og dø
Er svært, man fortabtes og bliver forlegen
For livet må aldrig vente i kø

Og da må man åbne den dør der går udad
Mod livet og lykken og ud i det blå
Og tage hos andre med sjælen et karbad
Og se sig tilbage når døden vi nå

Forventningens glæde er altid den største
Du længes mod livet og dettes ide
Den sidste vil altid være den første
I tanken om hvad der nu kunne ske

Så gift dig, lad være, for hvad end du vælger
Fortryder du begge mens livet det går
Et valg kræver fravalg hvor sjælen du sælger
Så stå ej i stampe, bid livet i lår

Der vil være dage jeg ingenting gider
Mens andre de løber i travlhed og hast
Og da vil man fødes mens maren den ridder
Og gribe om dagen og atter stå fast

At realisere, at springe fra klippen
At mærke et liv uden sikkerhedsnet
At være fortvivlet og ude af flippen
Og lige før døden, så give et spjæt

At være i livet så vågen i tanken
At stikordet høres når glæden er nær
At løfte sin kuffert nænsomt i hanken
Og medbringe kærlighedstroen især

At vælge sig selv er det svære i livet
At stå ved den skæbne man valgte i fjord
I tro, håb og kærlighed alting er givet
Når tiden er inde jeg opstår af ord

//Astrid Søe - 5. Maj 2013 - Søren Aabye Kierkegaards 200 års fødselsdag

Tillykke til livet, til frihed og fromme,
Dit ord og din tanke er langtfra omme!

lørdag den 4. maj 2013

4. Maj

Frihed er lyset der aldrig forgår
År der er sorte vi ikke forstår
Midt i et menneske fred varsler vår





torsdag den 2. maj 2013

Din sang er altets tone




Tone: Per Warming eller Bjarne Haahr's tone til ”Du kom med alt det der var dig”
Tekst: Astrid Søe 2002

Hvor lyd og lyst er livets tarv
og folkets toner går i arv
i sang fra alle dage
en tone født i hver en mund
kan trodse evighedens blund
din lyd er ladt tilbage

Når tonen leger ganske blidt
forenes vi fra dit og mit
til samlingen i kødet
for hvor den skaber hjertelyd
og ler med al sin elskovsfryd
blir livet født af mødet

En tone født af livets hast
bestandigt holder den dig fast
og ber’ dig holde inde
giv tid et øjeblik og lyt
det øjeblik gør livet nyt
når fred man får i sinde

Hvor tonen møder tavse sind
den magter straks at trænge ind
og blir til vi den finde
dog tonen er utæmmelig
hvor du den finde, blir den fri
dens liv kan ingen binde

I tonen tændt af hadets vold
går livets mulighed i mol
med døden tyst vi danser
for kroppen stivner led for led
når voldens røster varer ved
og livets tone standser.

Stå fast i livets glade dur
hvor melodien frit gør kur
til alt du har i sinde.
I kærlighedens egen ånd
vil tonen række dig sin hånd
og over mislyd vinde

Den tone byder livet ud
til alle vækster står med skud
på håbets grønne krone.
I livets melodi er du
en sjælden kærlighed, et nu
din sang er altets tone

fredag den 26. april 2013

sommertud

Den søndagsbløde sommerhat
Fra vinterstøvets leje
Er nu på fruens hoved sat
og holder på det blege
For når min næse solen ser
Så samler den pigmenter
Og der blir bare fler og fler
min tud er solens henter

//Astrid Søe 2013

tirsdag den 23. april 2013

Min nabo

Der går min gamle nabo med sin stok og stive ben
Og kikker ned på vejen efter snuble løse sten
For selvom han har rundet niti går han dagligt tur
Et sjælebad af folk og fæ som livets bedste kur
Skønt han kun mine fødder ser, da ryggen krummer sammen
Så er de ord vi deles om den gnist der tænder flammen
For livet vokser evigt til og ord opliver sjælen
Liv op, gå ud og mærk et glædes fjederhop i hælen

//Astrid Søe 2013

fredag den 19. april 2013

Offent-lighed for loven..

Min avis og jeg er venner, deler skæbne, skriv og ord
Deles kækt om dem vi kender, sladrer over kaffebord
Trykte billeder fortæller, Alt om bomber, nød og krig
Og på side sytten kan jeg nyde sidste mode skrig
Der er rejs og bog sektioner, der vil friste med kultur
Og hvis livremmen den strammer er der bud på slankekur
Der er meninger der deler, politik, reform og lov
Og på bagsiden får tegnere så lov at lave sjov
Der er nyt om tv fronten og en vejrvært lover regn
Der er gode råd til haven, træ og busk i hæk og hegn
Og så er der jo reklamer og annoncer for et knald
Eller for et foredrag der giver mod og gudekald
Der er klummer om moderne kvindesyn og speltkultur
Der er aktiekursens stigning og en leder der er sur
Der er samfundsrelevante læserbreve der gør op
Med et kassetænkesamfund og om Blachmans syn på krop
Min avis og jeg er venner, deles pænt om dit og dat
Til min hundehvalp skal tisse, så avisen får et skvat
Tak til journalist og trykker, fotograf og redaktør
Næste gang så håber jeg at lufte kræet noget før
Men et lille flag skal rejses for den sø på side ni
Selv en svinehund må ytre sig i et demokrati!
Det er gammel skik og vane at vi alle deler alt
Seng og dyne, ord og planer, hundehvalp og folkevalgt
Jeg vil faengalme vide hvert et ord politisk talt
Ellers er mit åbne gamle folkestyre blevet kvalt!


//Astrid Søe 2013
#offentlighedsloven - Frisind fremmer folkestyret!