November med måde

November køber nye sko
der holder kulden ude
med velcroluk og snørrebånd
og ekstra holdbar snude

November samler virusnys
og honningmælk på sengen
og kogevand af nældeblad
jeg samlede på engen

November tæller sine børn
et år af frugtbar væren
og smiler gennem tågedis
opstår i atmosfæren

November viser årets høst
af sorger og af glæde
og bringer nærværs største ord
du var dog helt til stede.

//Astrid Søe 2013 - november

Kanel eller kaos

Grøden er kogt og smørklat der i, sukker og godt med kaneler,
Men Eu har skrevet et nyt direktiv, så nu må jeg sluge kameler!

//Astrid Grødhoved Søe 2013

Med ord skal ord

Med ord skal ord fordrives

Med ord skal ord tilgives

Med ord skal ord beskrives 

Søren Kierkegaard for børn uge 45 i Odder

Voksne de klør sig i håret og sir,

Hvad skriver mon manden på dette papir,

Hvad mener han nu, med dette og hint,

Jeg fatter det ikke? Det sku være fint.

Mange har prøvet at fatte hans ord,

Men det er sgu svært når man er helt stor,

Klogskaben den har de korteste ben,

Du fatter det nok, du er sådan en!

Fortælling om han Søren Kierkegaard,

Forbandelse, bøger og vestjyske får,

Om latterlighed og at tabe sig selv,

Men så samle op med lidt mod og lidt held,

Om livet og tomhed og tanker især,

Det handler om dig, for du er det værd.

Fortællinger for børn i Odder Kommune.

4-8 november 2013

Blæs

Der er noget helt essentielt ved den usynlige blæst der fejer gulvet rent, henter liv, tegner død, flytter rundt på det vandte, knuger og spærrer inde. Og skønt du er skjult, ser vi dine fingre stryge gennem håret og gråne landskaber. Dine hænder ryster et hus, løfter et tag, dræber, løfter roden fra livets træ. Og dagen derpå, underligt stille, ikke engang sådan rigtigt lykkeligt, selvom alle Kyllinger er i live og ræven ikke havde bidt dybere end end knapt til knoglebenet. Og alligevel vemodigt i fornemmelsen og erkendelsen af at livet er så småt og tilfældigt. At vi puster os op og alligevel mister pusten blot naturen et øjeblik får trang til at minde os om hvor små vi er. Jeg kan tage dig, når og hvor som helst, jeg kan knuse dit kranie i min næve, eller brænde dig til glemsel. Det er godt, det er fint, det er vilkåret. Og derfor med blæstens gave, igen et gennemsigtigt landskab. En hvirvelvind af blade der trække gennem luften og væk. Grene der nøgent og blottet står tilbage. Som tilværelsen når den finder sit nu. Fugle der lander som lys og liv og læner sig forsigtigt mod en stamme, dagen derpå. I hel og gennemrislende eksistens. Dødens vilkår virker igen naturgivent og gennemtænkt. Selvom det er pludseligt og skarpt som en blåmusling der trædes under bare tæer. Og rynkerne der var der længe før du så dem. Samler vi op, hvad du tabte, gennem livet, i blæsten, i vinden, i vilkåret. Og du fik ret. Din kost fik fejet efteråret bort og vinteren imøde. Længslen efterlod du, som flydende ark ved næste bølge. Eller det aftryk af viden den knækkede gren bar i barken tidligt i morgenlyset. Vi er så latterligt små trods storhedsvanviddet . Tak for det. Sådan er det bedst. Sådan er vi bedst. I blæst.

...eller noget

Manden på pælen

Melodi: Mich. Carr - Tekst: Aage Steffensen, 

Manden på risten - (Risten på Vesterbro)

Tekst: Astrid Søe 2013

Jeg hænger hver aften på pælen, mens jeg kigger på Vesterbro. skønt nogen har bortskåret hælen, jeg får ingen våde sko. Jeg hænger og smiler med mulen, og blikket er fast, men nært. jeg klattes af lorte fra fuglen, men smile det har jeg lært. Jeg har jo en holdning til alting ej vrøvl skal du høre fra mig . Min holdning kan tåle det hele så jeg hænger på din vej. Jeg napper en vælger i farten et kryds, i en lyskrydsfelt, jeg'r både for eu og garden, og øko og brød af spelt. Nu gad jeg vide om pappet, plakaten og mit fjæs, gir mange stemmer, jeg hænger og blir lidt hæs. Nu kommer en storm denne vej, jeg frygter jeg falder ned, måske den blæser på mig, og mit pap det går af led, jeg hænger og kigger på andre, der smiler og hænger ud, jeg håber at blæsten må vandre, så andre må stå for skud, jeg hænger med Df og V'er, med I og med A og B med ø og med andre lokale med sf og så C, det er dejlige nætter på pælen, vi taler om stort og småt, en enkelt hun virker lidt kælen, en anden er super hot, nu gad jeg vide om om jeg mon er vælgerne mand? om jeg skal ende, som stormen i et glas vand. //Astrid Søe 2013

Ja, pyt

Det blæser og stormer

Af lykke og liv

Det filer og former

Et efterårsskriv

Et blad falder om

Udgået for liv

Og jorden sir kom

Tilbage og bliv

Til muld og mage

For liget påny

Om hundrede dage

Vil vårspirer gry

Som sole i jord

Der lyser af nyt

Opstanden i ord

Det stormer, ja pyt.

//Astrid Søe 2013

www.livsoplevelse.dk