Gå ud

Gå ud og gør ved livet
Hvad livet ikke gav til dig
Og omform skæbneskrivet
Og skab en anden vej
Gå vild, gå fri, gå helt i frø...
Vær gartneren der frøet strø
Om omplant livets gåde
Lad ikke tvivlen råde
For arv er også ånd

Befri i sind og tanke
Den sten der kantet sidder fast
Vær selv din egen anke
For liv er ej en last
Befri et hjertes gemte håb
Bryd ud, begræd, gå bort og råb
Af dine lungers fylde
Du har din egen hylde
Og binder nye bånd

Du står nu fri og famler
I nøgne spor mod nye år
Mens liv omkring dig samler
Den stedsegrønne vår
Og altings rasen visner bort
På hånden har du nye kort
Et dna af alle
Der griber når du falde
I stærke vingefang

//Astrid Søe

Skrevet til den politiske debat om "den sociale arv" og "ensomheds debatten" der har raset i den seneste tid.
Og hermed en opfordring til at gå ind i frivilligt arbejde og være med til at sikre at enhver kommer helskindet gennem livet og dagen. Der er altid en der kan bruge en hånd, en tanke, en ånd og en fremmeds vilje. Og det er alles ansvarsarv, et samfunds dna.
❤ God Pinse til alle.

Til konfirmanterne

Melodi: Den blå annemone

At være fri til livet

Og vide der er tid endnu

Og intet det er givet

For du er tidens nu

Et menneske så mildt og fin

For altid vil du være min

En sjæleven i hjerte

I glæde og smerte

Du livets sjældne frugt

Nu går du der og fylder

Med store ord og verdenssind

Og håb på alle hylder

Der byder livet ind

Et livsmod ingen helt forstår

Og mod der springer ud som vår

Forstå det hvem der magter

En symfoni af takter

Du livets sjældne frugt

At livet det kan føles

Som voldsom storm og steppevind

Hvor mange planer køles

Og livet retter ind

Dog går du oprejst gennem storm

Som Holger Danske, gamle Gorm

Og flytter livets stene

I det at du tør mene

Du livets sjældne frugt

Du løser livets knuder

Med kløgt og venlighed i mund

Som fremtidens bebuder

Et ganske sjældent fund

Du undrens på og finder sted

Og dem du elsker tar du med

I frisind og forstanden

Poetisk højlydt banden

Du livets sjældne frugt

Vær den der sætter livet

I perspektiv med nodehånd

Vær den der flytter stenen

Jeg værner om din ånd

Kom med, vi går på livets vej

Det tør vi godt - jeg rummer dig

Din tvivl, dit mod, din måde

Du verdens stor gåde

Du livets sjældne frugt

//Astrid Søe www.livsoplevelse.dk

Melodi: den blå anemone

En vælgers bekendelse

Lad os alle stemme.

Vi forsager undertrykkelse og alle dets gerninger og alt dets væsen.

Vi tror på samhørighed, den almægtige,

tillidens og frihedens skaber.

Vi tror på demokratiet,

og folkestyret, og stemmeretten,

som er undfanget ved grundloven,

født af oplysningssamfundet,

pint under skiftende regeringer,

overtrådt, mørkelagt og undtaget,

nedfaret til rigsretssager,

efter samråd opstanden fra de døde,

opfaret til lov,

udlevet i demokratiets, den almægtiges, tillidserklæring,

hvorfra folket skal komme at dømme liv og levnet.

Vi tror på de folkevalgte,

den sameksisterende, almindelige menneskeret,

det tillidsfulde samfund, forbrydelsernes afsonen,

politisk dannelse og det folkelige liv.

Basta. 

//Astrid Søe - En vælgers bekendelse

Skvadderkål - sang til debattonen i dansk politik

Vort muddersmål er hæsligt, skrev Benny A. engang

I humoristisk omskriv af en kendt og gammel sang

Og mens valget venter, blir retorikken mål

For muddergrøftens kællinger og andet skvadderskrål 

Oplysning være skal vor lyst i folkeoplyst navn

Og folket de har lyster som en sømand just i havn

Men lyst det er at ville og vokse i sig selv

Og vokseværk det måles ikke gennem decibel

At være "under vejrs" i valget før det skrives ud

Er ligesom tyrefægtning hvor der vinkes med en klud

Og spyd efter spyd bores ind i tyren ryg

Men tyren har sgu ikke fået forsikret sig hos Tryg

Og venstre hænger banner op med ord om løftebrud 

som Støjberg siger er et folkeoplyst "lovombud"

Nu må jeg stille spørge: er kranen mon betalt

Af alle de foreninger som loven egentlig gjaldt?

Imens så kan jeg læse alt i oneliners replik

"Det Danmark som du kender" i billbord retorik

Alternativet "Griffer" og radikale sir:

"Det handler mest om mennesker" og andet valgkamplir

Debatten inviterer ind til snak om mund og klov

Hvad må man egentlig sige og er tonen alt for grov?

Er dannelsen et stempel i sprog og ånd og ord?

Er frihed ikke ligelig for Odin og for Thor?

Nu debatterer Espersen og Yahya lokumssprog

Er dannelse at tale pænt som gryder under låg?

Er sprogets nye dommer poet og lillemor?

gespenst og nazisnak i sang af danmarks pigekor?

Vi taler om det år for år, men hvem tar teten op?

Og giver meningsdannelsensdebatten bedre krop

En halvnøgen sludder, en tale varm og mild?

Lidt alvor i debatten gør mig både varm og vild!

Politisk dril er sundt og sjovt og livets krydderi

En skefuld humor, to pund fis og lysten den befris

Men pas nu godt på sproget vi alle har så kært

en lortevalgkamp er for småt og alt for latrinært

Nuvel jeg elsker politik og håndværk fyld med ord

Og Grundtvigs gamle frisind som er målestok i nord

Lad bare valget komme, persillesovs og flæsk

For solen står med bonden op, ej med verbale tæsk!

//Astrid Søe 2015 - noget om folkeoplysning

Kan synges på: vort modersmål er dejligt www.astridsoe.dk

Links til debatter og ytringer der hintes til i sangen: http://politiken.dk/tv/politik/ECE2620213/inger-stoejberg-om-kaempebanner-det-er-ikke-mudderkast-det-er-folkeoplysning/

http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/14983865

#folkeoplysning #valg #debatten #politik #sang #folkeoplysningsloven #dannelse

HåndtryK - håndtryG

Hvad mennesker sammen har dannet

Kan spredes som ringe i vandet 

Hvor fred holder hånd

Er dannelsesånd

Et pludseligt håb

Og fremtidens dåb

Og ingen kan hindre at kærlighed er

Den eneste sammenhængs kraft der bær

Hvor livet får stemme

I hændernes gemme

I håndtryk af ære

Kan mennesket være

I frihed og tro

Forskellighed gro 

Våren har lagt, våren er vagt

Våren har lagt sig som tåger af tillid
sløret og søvnig, men vågen og mild
reden er bygget af kviste i fortid
og du står op, når vilje er ild.

Graver i ånden og kaster med håret
striber af lys fra midsommernat
uden fortrydelse vender du året
knoppes hvor løvet har dig forladt.

Op af en grav, med dugfriske lunger
stiger en vår som mennesketro
gammelt der faldt, nu fødes som unger
hvor du vil bygge, der vil jeg bo.

//Astrid Søe 2014

Kære Halfdan

Kære Halfdan, kvasers unge,
hvert et bogstav på din tunge,
hvert et rim og hvert et ord,
er min barndoms nadverbord.

Tak for Anes anemoner,
tak for ABC ikoner,
hundrede år i ord og arv,
sproget blomstrer fra din grav.

Tak!
Ærbødigst
Astrid Søe