I skole på afstand

Så går det løs med pen og blæk
og matematisk regning
jeg holder mig 2 meter væk
og tegner på en tegning


Jeg sidder ved mit eget bord
og lytter til min lærer
kvadratrod og et navneord
(og mega sure tæer)

Jeg vasker hænder rigtigt tit
og hoster i mit ærme
og undgår alt coronaskidt
og alt for store sværme

Vi holder afstand selvom vi
alligevel er nære
kun fire timer må vi bli'
i klasse- atmosfære

Nu er det slut med skærm og spil
og lillebror der larmer
i venners nærvær blir jeg til
mens forårssolen varmer

Afsked på afstand

Du elskede - du mærker
jeg er jo lige her
og alle himlens lærker
den tone til dig bær!
Jeg magter ej at savne 
din krop så tæt, dit værd
men hjertet må nu favne 
trods afstand står vi nær! 

Min kærlighed kan række

usynligt efter dig

og gennem sjælen trække

din krop helt ind til mig!

Jeg trykker dine hænder

jeg kysser på din kind

jeg er her til det ender

til lyset når dit sind!

I tanken må jeg tage
vor afsked, sidste kys
som alle andre dage
vi tænder fælles lys!
I afskeden med livet
der ånder ud og dør
samhørighed er givet
trods intet er som før!

Farvel, du farer ikke
vild på den sidste vej
i tanken ved din side
vi følges, du og jeg!
Vi fandt liv i hinanden
i venskab, kys og leg
mærkbart ind i forstanden
mærk mig, jeg er i dig!

Fornemmer mens du svinder
din hånd, i min, på trods -
af afstand, sjælen binder
så stærkt er vi ét os!
Gå til den anden side
gå over himmelens bro
for du og jeg vi vide
afstand forgår af tro!

Astrid Søe. 2020. Salme til afskeden hvor vi ikke må sige farvel til en døende, da vi som mennesker ikke under coronavirus epidemien ikke må være tætte, men skal holde afstand. Sjælesorg er også at fornemme at man kan være ganske nær en anden, i tanken, i sindet og vide at det menneske ved at man er tilstede, trods afstand.
Kan indtilvidere synges på: At lære er at ville (melodi undervejs)

At komme som ukronet konge i tro

At komme som ukronet konge i tro

at sige, slap af, hvor Gud er, er der ro!

At give sit liv og at ville enhver

om du; skæv eller skør, normal eller sær

At mødes ved bordet og sidde hele tæt

at dele det hele og selv blive mæt

at mærke at venskab gir nærhed og mod

at vaske sin tanke, sin krop og sin fod

Men selvom han sejret med kærlige ord

så blev han forrådt ved sit eget bord

blev mobbet og drillet og dømt til at dø

og dem der kan hjælpe står ikke i kø

Så hænger han der og hænger lidt ud

og spørger “Hvor er du, hvor er du min Gud?"

"Hvorfor er du borte, jeg mangler dit ord.

Jeg tørster. Tilgiver. Nu fuldbragt - jeg tror"

Så lukker han øjet og livet går ud.

Men så står han op og han rejser til Gud

for selvom han døde på korset og skreg

var døden en gave til dig og til mig

Og er du i knibe, og græder og ser

fortryder, sir undskyld, tilgives og ler

så ved du at Kristus langfredag hang ud

og viste: elsk ALLE, som stærkeste bud

Det sker jeg selv får øje på

Det sker jeg selv får øje på
at livet næsten går i stå
og føles lidt alene
så kan jeg pludselig huske på
at der er noget jeg kan nå
så intet føles ene

Jeg kan ta' fejl og blive væk
en gåde, som et brev med gæk
gul som en påskelilje
men du sir' pyt, tage dagen på
og husk mig, i det himmelblå
opstå som påskevilje!

Jeg kan tag' fodbad og bli' ren
og vifte med en palmegren
og samle mine venner
ta' kage med og dele ud
det er mit påskestjerneskud
et lys i dig jeg kender

Jeg kan fortælle hvad jeg tror
og vide at du tror mit ord
og turde meget mere
og jeg kan spørge alt jeg vil
det er at høre troen til
at høre til blandt flere

Min påske er et rodet puslespil

melodi: Nu lyser bøgens blade atter op

Min påske er et rodet puslespil
af brikker der skal passe til hinanden
i alle farver, former der er til
og lægges med opstandelsesforstanden

En brik har store palmeblade på
der løftes som en hilsen når du kommer
at sejre uden kongekrone på
i troen rig, men dog med tomme lommer

En brik er ren og skær som vand i dåb
du vasker vores vid i vand og væren
en brik er brød og vin som delehåb
at dele er som ilt i atmosfæren

En brik er sort og koster livet selv
et kors på Golgatha med død og smerte
men tillid kan man ikke slå ihjel
tilgivelse er rytmen i dit hjerte

En brik er stenen der er rullet væk
fra graven hvor din krop lå kold og døde
og som en fuglerede i en hæk
opstod til liv i påskemorgenrøde

Min påske var et rodet puslespil
med brikker der lå spredt i alle dele
men påsken samler, det som Gud kun vil       
og at du selv er brikken i et hele     



Min påske var et rodet puslespil
nu passer alle brikker i et hele
død og opstanden, det er ligetil
pas på hinanden og husk på at dele
at dele er at samles til et hele


og mærkes hvor vi passer på hinanden

et kys på panden
nemt med kærlighedsforstanden

opstanden fra de døde



en brik er tegn som askeonsdags grå
der nænsomt bliver tegnet på min pande

Min rokketand er min barnetro

Min rokketand er min barnetro
for lige under den der gro
en ny som jeg kan bruge
den rokker som en rullesten
fra graven rulled du jo en
for intet kan dig kue

Min rokketand sidder løst og skråt
snart går den løs og det er godt
den klikker på min tunge
selv gav du slip og genopstod
fra korset som din kindtandsrod
og ånde i din lunge

Min rokketand faldt pludselig ud
midt i en salme om min Gud
og æblet fra din have
men ud af dig opstår en ny
i påskemorgensolens gry
taknemlighedens gave

Åndsfrihed

Frihed først og sidst for ånden
men hvad vil den ånd vi tror?
Under andre holde hånden
først i tillid er vi ord

Frisind fremmer mærkbarheden
det at blive hørt og set
læner sig på kærligheden
tålmod, vilje, sket er sket

Intet under kaster mørke
lys er længsel efter lyst
du er vand hvor der er tørke
du er mælken i mit bryst

Der er fri og der er ansvar
rettesnore, rankespil
der er ildsjæl, der er hofnar
spare op og sætte til

Ånd er færd af gamle stunder
ånd er frihed uden sprog
ånd er tanker du runder
uden bast og bånd og låg