mandag den 3. oktober 2011

Vi skal huske at tvivle - før vi kan tro!

Vi skal huske at tvivle - før vi kan tro!
vi skal huske at elske hinanden vi to

vi skal finde en sten før den dag vi skal dø
vi skal vide at livet er kun på besøg

vi skal holde en hånd vi skal kysse en mund
vi skal huske at famle og støde på grund

vi skal se på hinanden og møde et sprog
vi skal skrive historier i gådernes bog

vi skal være og vælge og vandre til fods
vi skal ville det nok til at rives til blods

vi skal turde gå under og opstå igen
vi skal mestre at lytte og være en ven

vi skal falde igennem og så sættes fri
vi skal løfte en skæbne og gøre den rig

vi skal finde det enkle hvor ingen har ledt
først da blir vi den kærlighed ingen har set!



søndag den 2. oktober 2011

Helle Hallo

Melodi: "Hallo hallo" sunget af Lonnie Davantier
(John Hatting, Torben Lendager / Keld Heick)

Tekst: Astrid Søe -  omskrevet den 2. oktober 2011 

Kigger på mit ur nu du ganske sikkert hjemme
Så jeg "lader" på mobilen for at du kan ringe
nu er det tid, jeg skal belønnes for min stemme
tænker; hvilket ministerium min dag kan bringe?

Ministerposten den er min og jeg er klar
Men det er kun din sekretær der gi’r mig svar

Jeg si’r Helle hallo
Jeg ved godt du er hjemme

Ka’ du ikke ta’ og ta’ din telefon
Hallo hallo
Jeg gav dig jo min stemme
ta og vælg mig - jeg vil være NOGET FOR NOGEN!

Søndagen den går og her går jeg rundt og gyser
Jeg er træt af "andre emner" der vil  imponere
Jeg’ godt forvirret, tjekker iphone, display lyser
Og ka’ næsten ikke styre temperamentet mere

Jeg griber røret men bli’r stadig holdt for nar
For det’ din dumme sekretær der gi’r mig svar

Jeg si’r Helle hallo

Jeg ved godt du er hjemme
Ka’ du ikke ta’ og ta’ din telefon
Hallo hallo
Jeg gav dig jo min stemme
ta og vælg mig - jeg vil være NOGET FOR NOGEN

Jeg fodrer håbet om en enkelt taburet
Hvis jeg ska' køb' den i IKEA blir' jeg træt!

Jeg si’r Helle hallo
Jeg ved godt du er hjemme

Ka’ du ikke ta’ og ta’ din telefon
Hallo hallo
Jeg gav dig jo min stemme
ta og vælg mig - jeg vil være NOGET FOR NOGEN

Jeg si’r Helle hallo
Jeg vidste du var hjemme
Det var rart at du ku’ ta’ din telefon
Hallo hallo
Jeg lytter til din stemme
det som om jeg kan fornemme
at min taburet er gået' til Ole Sohn!










Dansk Melodi Grand Prix 1990


"Hallo hallo" sunget af Lonnie Davantier
(John Hatting, Torben Lendager / Keld Heick)

Tabu ret!

Melodi: Det er så yndigt at følges ad!
Tekst: Astrid Søe, 2 oktober 2011

Det er så yndig at følges ad
for dem, som gerne vil sammen være,
og politikken er barnemad.
og halv om sorgen så tung at bære;
Ja, det er gammen at finde sammen
når grundlagsrammen er nådes ord.

Det er så hyg'ligt at finde sted,
hvor små og store har ét i sinde,
på hotel plaza er alle med
og håber pressen dem aldrig skal finde;
for, det er gammen at hviske sammen
om Sass og Wammen og lægge låg.

Det er så herligt at stole på,
vi har en Helle, som alting mægter,
hun os ej glemmer, nej vi kan få,
en taburet, indtil PET os det nægter;
Ja, der er huller og nye nuller
der slider såler på vejen væk.

Det er vemodigt at skilles ad
for dem, som gerne vil sammen være,
men, Guds ske lov, har vi frisk fra fad
en ny der skal i bugetterne skære;
Ja, vi kan lære, at selv de nære,
skal armbind bære for lov og ret.

Hver statsminister, vi stemmer på
og giver hjemmel til tabu-retten,
må sande alting kan ikke gå,
når nadverbordet er dækket til tretten:
Det er kun gammen at sidde sammen,
hvor fjedderhammen er ærlighed.

Landet, blandt andet

Melodi: Leonard - Ta og kys det hele fra mig (københavnervisen)
Tekst: Astrid Søe, September 2011

Det er meget muligt moden sir ”hæle på”,
men her ude er vi tvunget til at gå
rundt i gummistøvler på Lars tyndskids enge,
det er gylle, mudder, skidt i sump og vænge.
En mand med trillebør,
han rygter sine køer,
prøv at hør,
tag og spark det hele fra mig.
De første fugle fløjt,
jeg fatter ik en døjt,
lovligt højt,
tag og knyt din sylte for mig!
Jeg syn's at byen er uendelig smuk,
pis i en port og bræk fra en der på druk.
alle de men’ske spor,
overdriv, hårde ord,
vild og stor!
Tag og flyt det hele til mig!

Sikkert nok er ”landet” pænt og yndefuldt,
Øko og natur og er også "In” og ”Kult”.
Og der kører busser ud med folk der kigger,
jeg har set det selv i dagens statestikker.
Naturen charme har,
På tur med mor og far,
Høj cigar,
tag og bliv lidt længer hos mig.
Og mon en bybo kan
bo uden spildevand' ?
Nej for fand'n,
tag og spild en smule for mig!
Du blir’ så mensk’lig, ned’ på jorden og sær.
Når du har mødt en kolort med bare tæer.
Så vil de hurtigt hjem,
stanken er alt for slem,
lidt i klem’,
tag og følg dem hjemad for mig!

Markerne, de store søer, grønne træer
kan vi ikke bygge høje huse der?
Jeg syn's landet mangler nogle asfalt flader,
H&M og Magasin og brede gader.
grusvejen er så smal
Husene er til salg
Ni en halv,
tag og køb det hele af mig.
det er indflytningsklart
Bymand du får det rart,
ik’ så sart,
og du får et nedslag af mig!
Der er så meget her som du længes mod,
væk fra det travle liv og fabrikkens sod.
Køb nu – sæt alt på spil
Her kommer godtfolk til,
hvis de vil?
tag og kys dem alle fra mig!

Det er meget vigtigt at man ret forstår.
Ikke alt er charme på en bondegård.
Jeg ved godt du synes grisen den er ”nuser”.
Og det ser så hyg’ligt ud med ål i ruser.
Så'n længes vi så tit
du savner det der mit,
og jeg dit,
tag og byt det hele med mig.
Byfolk der flytter ud
Himmel og nær på Gud,
charmeklud?
Hjælp dem alle kærligt fra mig!
Hør, Morten korch er bar’ en film man kan se,
glæde forveklsles med en mand med en le,
jo tak, vi længes ud,
gylle – Bandidos skud,
2 bud,
tag og drøm en smule med mig!

Sangen er skrevet som kommentar til de skel vi selv sætter mellem de slægter der altid har haft hjemegn et sted og så tilflytterne. Jo mere vi måler os selv i "indfødsret" jo mere mister vi i fælleskabet! I bund og grund er der ikke den store forskel på mennesker.

Forandrende forundring

Smukke stjerneklare nat
med den forandrende forundring
en ukendt
stjerne
kun kan
forklare

fredag den 30. september 2011

Din sang er altets tone


Tone: Per Warming eller Bjarne Haahr's tone til ”Du kom med alt det der var dig”
Tekst: Astrid Søe 2002

Hvor lyd og lyst er livets tarv
og folkets toner går i arv
i sang fra alle dage
en tone født i hver en mund
kan trodse evighedens blund
din lyd er ladt tilbage

Når tonen leger ganske blidt
forenes vi fra dit og mit
til samlingen i kødet
for hvor den skaber hjertelyd
og ler med al sin elskovsfryd
blir livet født af mødet

En tone født af livets hast
bestandigt holder den dig fast
og ber’ dig holde inde
giv tid et øjeblik og lyt
det øjeblik gør livet nyt
når fred man får i sinde

Hvor tonen møder tavse sind
den magter straks at trænge ind
og blir til vi den finde
dog tonen er utæmmelig
hvor du den finde, blir den fri
dens liv kan ingen binde

I tonen tændt af hadets vold
går livets mulighed i mol
med døden tyst vi danser
for kroppen stivner led for led
når voldens røster varer ved
og livets tone standser.

Stå fast i livets glade dur
hvor melodien frit gør kur
til alt du har i sinde.
I kærlighedens egen ånd
vil tonen række dig sin hånd
og over mislyd vinde

Den tone byder livet ud
til alle vækster står med skud
på håbets grønne krone.
I livets melodi er du
en sjælden kærlighed, et nu
din sang er altets tone

torsdag den 29. september 2011

I jorden.



En dag bliver jeg ene


Uden mål


Uden jord eller grus til at begrave mine fødder i forårsblødheden


Uden ståsted





En dag bliver jeg den sidste


Og den første


Til at stoppe med åndedraget


Den sidste gamle





En dag kaster jeg andre op


Med jorden ved siden af hullet


Gamle knogler ser dagens lys – igen


Jeg må vente på opløsning


Før oplysning