Når frosten tvinger

 

 

Melodi: Er lyset for de lærde blot?

Når frosten tvinger, dagen gryr,
med liv i himmelsale,
da tågevinger alt fornyr,
og himlens engel tale.

Vær stille hør; et håb er tændt,
med lys og nye toner,
for dagen den er atter vendt,
mod træets stolte kroner.

Fra roden løber livets vand,
I årer gennem stammen,
og mimers brønd blir klar og sand,
mod fenrisulvens glammen.
Da gjalder Heimdals horn og håb,
i kor med englestemmer,
i vinterfrost er dagens dåb,
opstå, hvad hver fornemmer.

I træets krone gemt og glemt,
forladt, en lærkerede,
Hvor håbets strofe indeklemt,
nu føniks vinger brede,
Hvor sneen faldt og modet steg,
den strenge kulde sendte,
en kærlighed, så frosten veg,
Og juleglæden tændte.

//Astrid Søe 2012 - www.livsoplevelse.dk

Kender I den om Kulturministeren?

Komponist: Johnny Marks - Kender I den om Rudolf?
Tekst: Astrid Søe 2012 

Der er klovne i lovene,
debat ud i tov'ne.
Elbæk der går væk
kultur der for kæk!
Kærlighed og krig,
sæt for fa'en da kunsten fri!:

Er man kultur minister,
gir det altid hovedbrud.
hjertet får brug for klister,
dag og nat man står for skud.

Kunst er at ballancere
mellem kant og kyndigt råd
kunsten har fældet flere,
der har gjort umage dåd!

Men en kold decembernat
vor minister skreg:
"Jeg kan ikke finde vej,
embedsmænd, kom og lys for mig!"

Men da var håber slukket
Marianne stod i kø!
håndtasken den er lukket!
frosten endt, med frøken tø!

November testamente

November går og drysser med stjerneskud og løv,
Mens årets gamle ben, de råber "vent dog, tøv",
Med tøflerne på nakken og frakken omvendt på,
Der tøffer jo november med gigt i knæ og tå,
Før året går i graven og sidste dag er brudt,
November går og indfrier, alt hvad den har fortrudt,
Novemberkistebunden er fyldt med drøm og liv,
Med fjerpen ryster hånden, et testamente skriv,
"Til jer der blir tilbage når året løber ud,
Husk det var mig der gemte, på årets nye skud,
Husk løvets gyldne tæppe, der dækket græs og jord,
Igen i vårens komme, skal barsle og bli mor,
Jeg lagde kim til livet, i vuggen mens jeg sang,
En vinter hvile rolig mild novembervuggesang,
Og når du står en morgen i februar og ser,
En vintergæk, så ved du det er mig der mod dig ler",
November tabte pennen og lagde sig til ro,
Og nynnet blidt for livet, en spire der sku gro,
November går og drysser med løv og stjerneskud,
November ender aldrig, den bærer jordens skud.

//Astrid Søe 2012

SAUDADE

Jeg satte mig ned og blev et med et ord,
Der sad jeg så ganske forstenet,
For ordet er et der rører og gror,
Og skærer sig helt ind til benet.

Jeg søgte og ledte,og grænsket hver lyd,
Når ordet det lå på min tunge,
Og fandt i hver tone en umildbar fryd,
Båret på luft fra min lunge.

Jeg springer fra stolen mod livet påny,
Med ordet i tanke og tale,
Og natten er gået og dagen den gry,
Mens naboens hane den gale.

Vi rejser os ikke fra mørke til lys,
Vi driver i døgn gennem året,
Hvor troen og håbet og modet fornys,
Mens livet det gråner i håret.

Jeg fandt mig et ord, som mange før mig,
Jeg fandt mig en tone det trækker,
For kærligheden er iogforseg
Saudade - hvor altet det rækker.

//Astrid Søe 2012

Lommeulden filosofi

Med et hurtigt greb i lommen,

bliver hele verden til,

der er sand og ostekommen,

en kastanie er på spil

Der er nullermænd fra navlen,

der er krummer fra Hobro,

knækket kridt fra skoletavlen,

servietter fra en kro.

Femti øre jeg har fundet,

en billet fra Mols til Mars,

skrabelod som jeg har vundet,

huskeseddel på mælk og fars.

Der er otte mælketænder,

brev fra en jeg elsker højt,

aftryk efter mine hænder,

lærkers glade fuglefløjt.

Sten med hul fra tur ved havet,

en papirklips fra mit job,

savsmuld efter jeg har savet,

lommeuld og livets krop.

Der er noget ganske særligt,

ved hvert minde som der bor,

tømmer nænsomt, stille, kærligt,

lommefilosofisk foer.

//Astrid Søe 2012 #Lommeulden filosofi
melodi: egetræet tungt af alder

www.livsoplevelse.dk

Tid til tiden

 

Der er så meget vi skal nå,

Vi jager og vi løber,

Trods det vi ved vi går i stå,

Hvis travlhed livet støber.

Så sæt dig ned en stille stund,

Og læn dig helt tilbage,

Og tag et "midt-på-dagen" blund,

Og kom så stærk tilbage.

For hvis vi iler livet ud,

Foruden hvilepauser,

Og uret altid står for skud,

Kalenderen forbavser.

En dag er livet løbet ud,

Som lysene i stagen,

Så husk det oversete bud:

Ihukom hviledagen!

//Astrid Søe 2012 #Travlhed

www.livsoplevelse.dk

Kassér kasserne

Det øjeblik man endelig må tænke ud af boksen,

er øjeblikket hvor man ved: Nu er jeg blevet voksen!

Fra vugge, børnehave, folkeskole, gym og andet,

der skal man tænke regelret, skønt det er så helt forbandet.

For hjernen kender ikke til at dele ind i bokse,

og hvis man gør, så kan ens hjerne ikke gro og vokse,

for hjerner de er lavet til at finde snirkelveje,

og finde på en ny ide og skæve tankelege.

Jo hjernen er et fint organ, et instrument af snilde,

så slip den fri og lad den gøre som den gerne ville,

for hvis vi former hjernen om og gør den til en kasse,

så får vi mennesker der bliver ganske utilpasse,

for der er ikke længere ideer eller påfund,

og så det slut med vores kreative lille samfund.

//Astrid Søe 2012