Grøn er vårens uklippede hæk!

Tekst: Astrid Søe, 2013

Melodi: Niels W. Gade, 1851 Grøn er vårens hæk.

Vokset er min hæk, 

mens jeg kigget væk,

Naboen har sendt mig onde blikke.

Somren er så ny,

Regn fra morgengry,

Hækkesaksen må jeg lade ligge.

Posten banker på,

Han kan ikke nå,

Med sin arm igennem hækkens blade.

Postkassen er væk,

I min viltre hæk,

Han får en kaffe, før jeg får mer ballade!

DMI sir sol,

Hud og sommerkjol,

Så i morgen må jeg glatbarbere.

Hækkens fulde skæg,

Til en lodret væg,

Så min ligusternabo kan smile mere.

Hov, et fuglebo,

I min hæk har ro,

Ungerne er endnu her i reden.

Glemt er saks og kniv,

Her er fundet liv!

Hækkefascisten skruer vist op for vreden.

Klip en hæl og tå,

Sko der er for små,

Vis respekt for os der hækken freder,

Hækken står for tur,

Efter kukkeur,

Grønt er godt for sjæl og for syn og reder.

;-)

Der gik våren...

melodi: Nu går våren gennem Nyhavn. Niels Clemmens
Tekst: Astrid Søe 2013
  

Da gik våren gennem Nyhavn og jeg tror sgu jeg gik med,
for nu kan jeg ikke finde, dette "jeg" på noget sted.
våren havde duft af længsel, politik og rynkecreme,
men nu syns jeg landet dunster, af en lugt der er ekstrem.

Morten korch og dannevirke, hist hvor vejen slår en bugt,
hvor en bøg er bred som bagen, og en kælder står med fugt,
hvor et kakkelbord slår revner og et flag er rødt og hvidt
hvor et barn kun må sig gemme, når det leger borte tit.

Se, en "fremmet" bygger rede, finder sted og slår sig ned,
revet op med rod og hjerte, væk fra krig med håb mod fred.
men er står en halvfed dansker, og vil spærre for dit liv,
fremmedhad og halvkvalt hjerne, svinekød og pikken stiv.

Der er mark og skov og søer, der er by og land og strand,
der er ishus og cafeer, og tourister i et et rend,
men når verden slår med nakken og en flygtning krydser spor,
er der pludslig ingen pladser ved det danske nadverbord.

I en rede der i hækken, ruges fugleunger ud,
græsset gror, Sankt Hans er ovre og min ryg har hekseskud,
snart vil fuglen løfte vingen, flyve mod et fremmet land,
må de fremmede du møder ikke lyse dig i band!

At låne og leve hinanden

Vi skal løfte og bære og samle på lys

Vi skal låne og leve hinanden

Vi skal råbe på længsel til alting fornys

Og kysse et løfte på panden

Vi skal bygge en by med tårne og træer

Vi skal støbe en verden i ler

Vi skal så og høste og selv sætte bær

Og elske hvad øjnene ser

Vi må finde og føje fortættet af tro

Med godhed som mørtel og stene

Samhørrighed er at være vi to

Og ikke kun være ene

Vi skal lege og vokse og holde omkring

Det sjældne vi gror gennem sammen

I kærlighed vi bytter en ring

Og lover med ja og amen.

//Astrid Søe 2013

Bryllupsbøn

Himmelseng

I hængekøjens svale ly

Jeg tænker mig mod himlen

I hver en skøn og formbar sky

Den verdens vendte svimlen

I denne drømme fyldte stund

I et med atmosfæren 

Et sommerlykke længsels blund

Opslugt af liv og væren

Og snart vil solen krybe bort

Når klodens kugle drejer

Og dagen atter blive kort

Og blomst mod jorden nejer

Forinden må vi drømme stort

Tag sommeren ved hånden

Når solen åbner himlens port

I hængekøjeånden

//Astrid Søe 2013

www.livsoplevelse.dk

Sommer salig

Det sørme, det sandt, det sommer!

Og fuglene kalder og himlen er blå

Og baretærstiden kommer

Og maler med grønhed det der var grå

Og nætterne lyser af hjerte og sol

Forglemmigej og en bly viol

Opkogte kinder og fregner i flor

Fugleunger der pipper i kor

Marken der vejer i brise og vind

Solen der skolder på næse og kind

Asfalt der smelter og dufter af hav

Havet der bugner af fisk og af rav

Gamle kommoder der males på ny

Iskiosker åbner ved strand og i by

Slanger der zigzagger ud fra et skjul

Og kun et halvår til det bliver jul

Sommer med sand og med saft og kulør

Ukrudt i haven og ny trillebør

I hængekøjen en doven filur

Kærester der kysser og atter gør kur

Skolen der lukker og ferie og fri

Sommer du klimtrer en skøn melodi!

//Astrid Søe 2013

Hold din Mælkebøtte!

Viljefaste folk går rundt
og tar selv af livet
vælger bredt og vælger sundt
alt hvad de er givet

Det der ikke dumper ned
i en turbans skygge
trækkes ind som mulighed
man kan gennemtygge

Intet overladt som spild
alt må gribes, bruges
alle veje bringer ild
viljens vej udruges

Viljen er et fundament
formet, støbt af læring
hvem er du og hvad er hændt?
det er viljens næring.

Vilje gror så vild og tæt
som en mælkebøtte
uden sikkerhed og net
gør den altet nytte

Fri og helt utæmmelig
vågen, klar og dannet
så uendelig som Phi
viljen er blandt andet....

Tag en bid af livets lår
voks og gå mod strømmen
vær en kam til eget hår
gå og indfri drømmen.

//Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk

Emil fra Lønneberg 50 år

I morgen bliver dejlige livsglade iderige kloge Emil fra Lønneberg 50 år. Gad vide hvordan han havde klaret sig i en dansk folkeskole uden hulahoptid og god egen-ide-tid...?

Jeg fejrer i morgen med at snitte en træmand og sende den til undervisningsministeriet.. Vil du være med? Kh Astrid