Sæt nu jeg elsker dig

Sæt nu jeg elsker dig.

At vågne

med et sæt

og vide at det er muligt

at jeg har sat mig

hos dig

i det

utænkelige satte

sæt dig selv

og se

for sæt nu

jeg elsker dig

//Astrid Søe 1992

# Fra rodekassen

Valg til Kommune og Regioner - November 2013

I Danmark er jeg født

Tekst: Astrid Søe 2013, frimodigt efter H. C. Andersen, 1850

Melodi: Henrik Rung, 1850

I Danmark er jeg født, der skal jeg stemme

og vælge mig en vej i politik.

Min stemme sir hvem der skal loven tæmme,

skønt nog'n for lidt og nog'n for meget fik.

Du danske politik,

Med udvalgsråd og møder

Med flid og hidsighed når tungen gløder .

Dig elsker jeg!

Valg er at vare ved!

I Danmark er jeg født kan jeg fornemme,

Med demokratisk ævl og kævl og ånd

Et gammelt rige, må man ikke glemme,

Hvor skikken er at holde alles hånd.

Du danske lille land,

opdelt i små kommuner, -

med udligns økonomier der luner!

Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!

Valg er at vare ved!

Engang når det er blevet kold november,

så går jeg ind i stemmeboksens skjul,

og sætter mig et kryds, skønt tvivlen kæmper,

hvad er reelt og hvad er bare sul?

Kommune, Region;

med kløgt modtage min stemme,

jeg blir og minder dig om alt du glemme!

Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!

Valg er at vare ved!

Du land, hvor jeg blev født, hvor jeg skal vokse,

hvor jeg tar del og gir, og tar og går,

din skæbne bliver til i stemmebokse,

hvor nye folk blir tilvalgt år for år.

Du folkestyre land,

pas godt på hver en stemme,

for ude godt, men frihed det er hjemme!

Dig elsker jeg! - Dig elsker jeg!

Valg er at vare ved!

(Kunst skilderi venligst udlånt af Jacob Sørensen, Aalborg)

Bedstes første sygedag

Nogle gange fornemmes et gammelt samfund som korpus af moderen fra "what's eating Gilbert Grabe". 
Urokkelig og fortærnede både fornuft, fremstød og liv, siddende uden mulighed for at flytte sig, på sofaen. 
Forslag på forslag serveres for fruen, men det er som om korpus er så sat at end ikke en friluftsdelle har en mulighed for at flygte.
I dag foreslår de konservative "bedstes første sygedag". 
Medmenneskeligt og fint nok, det er der enighed om - men korpus kan ikke flyttes. 
Organerne er klemt mod hinanden og fedtet ind i fortidstanker. 
Den gamle skude har lagt til havn og der dufter af ophug. 
Rettidig omhu, kunne man fristes til at sige. Omhu med den menneskelighed et samfund handler om. Nogen må kravle op i vandtårnet, vove livet og råbe højt og frimodig. 
Jeg holder meget af det danske, af kulturen og fornemmelsen for øllebrød og plads til os alle. 
Men kære gamle fedtbjerg. 
Du trænger til lidt frisk luft, lidt motion, lidt Kierkegårdsk gåtur omkring middagsbordet. 
Måske er din organisation blevet så selvfed og sat at den svært bugseres rundt, men jeg tror på dig. 
Vi står her nede i kælderen og afstøtter dit fundament. 
Det ville være klædeligt om du gad afprøve om plankerne holder endnu. Ikke de lakbesejlede, men de rå og splint lovende.
Jeg vil gerne passe min bedste, mit barn, min nabo og mit job. 
Jeg tror godt vi kan finde en løsning hvor både menneske og samfund er mulige. 
Se, det ville være fedt!

Ung Dom

Melodi: Thorvald Aagaard 1922 

Tekst: Astrid Søe 2013

Jeg elsker den brogede ungdom
trods al dens nød og strid;
de bygger ikke kun i Rom
og dannelsen den tar tid.

De snakker om unge der fejler,
om dårskab, griskhed og vold.
Men intet under de stejler,

når vores forventning er kold!

Jeg har grædt, som andre, af smerter,
Når natten raseres af vold, 

Prinsesser har ingen ærter,

Når bælgen er rå og gold.

Var livet en dans på roser,
Hvis vi mon tog bedre imod?
Hvordan får man grønne hoser,
hvis næsen siver med blod?

Fred må der til, skal landet gro,
En mellemfolkelig bro,
et mødested i liv og tro,
Der vidner om folkero!

Og derfor tror jeg på livet
På tro, kultur og på vid;
Vær stolt i det du blev givet,
vær skabelsens ungdomstid!

#til de mange forstødte unge af både dansk og anden etnisk oprindelse. Fred!

Udvisning

når dagens aviser
de viser
udvis
så leder man efter fornuften,

for noget
er gået
i mismods forfald
og lungerne tømmes for luften,

for nogen de elsker
en anden
end
dansk,
men ingen forstår de skal blive,

da udvandrer tillid
for altid
iblandt
et folk der bør rumme og give.

//Astrid Søe 2013

#Hjælp Yen Ngoc og Kenneth Iversen

http://www.tv2oj.dk/artikel/161119:Aarhus--Udvist-paa-grund-af-uddannelse

http://www.washingtonpost.com/blogs/worldviews/wp/2013/03/21/a-fascinating-map-of-countries-color-coded-by-their-openness-to-foreigners/

Gennem, grundet, mellem, midt. Sang om Danmark.

Vi elsker vort land,

året rundt, kvinde, mand,

når hver dansker står op og tar livet på nakken.

Når vi knokler og får,

gråsprængt stænk i vort hår

Og går glade i banken der render med takken ;

når ikke vi jobber og brokker og spiser,

så når vi til Tyskland hvor biler og pc vi leaser:

- men trods omskift i vejr

Er og blir dansken nær,

midt i nordiske nætter og fadøl og frisind der lyser.

Misunder sig gul,

Gennem krise og sul,

Gennem regnen og gråvejr der ganske forkøle,

når det stormer fra vest

På en sommerhusgæst

Og en festival bøjer sig ned gennem søle:

vi synger om solen og varmen og vejret,

vi glor efter storken og pisser i gadekæret,

- men trods omskift i vejr

Er og blir dansken kær,

mellem nordiske nætter og fadøl og frisind der lyser.

Med burhønse ånd,

og med dankort i hånd

skal hver udenvælts fjende beredte os kende,

men mod gæld og mod lån

tripper dansken på tåen

når vi prøver at spare for lånet at vende:

hver by har sin drøm, og hvert folk sine måder,

hvad samler det danske behæftes med gåder,

- men trods omskift i vejr

Er og blir dansken sær,

grundet nordiske nætter og fadøl og frisind der lyser.

Roulade og skat,

H.C. And og hans hat!

Vi må tegne Muhammed og tygge på Gud og medister,

Vi må vælge og tro

bryde ned, bygge bro

længes efter at klinke med svensk Karlsons klister!

Lad tiderne flytte, lad regnbuen lyse,

lad frisindet nå der hvor Rusland de gyse:

- For trods omskift i vejr

Er det folket der bær,

gennem nordiske nætter og fadøl og frisind der lyser.

//Astrid Søe 2013 www.livsoplevelse.dk

melodi: Vi elsker vort land. P. E. Lange-Müller, 1885

‪#‎frisind

At vælge til.

Melodi: Spænd over os dit himmelsejl, Hans Holm 1988

At vælge til, at vælge fra

i hastighed og dvale,

at vente og at være klar,

på bakkedrag og dale.

At skubbe rullestenen selv,

at låne og at stå i gæld -

Når hjertet alt bevæger.

At samle sten med huller i,

og mærke dem i lommen,

at ånde ude i det fri,

og være helt velkommen.

At stemple sjælens rejsepas,

med solens lys som et kompas -

Når hjertet alt bevæger.

At tiden kommer, tiden går,

foruden vej og måde,

at finde fred med det man når,

er livet egen gåde.

At slippe et kalenderblad,

og spise sidste måltid mad -

Når hjertet alt bevæger.

At stå ved ord og magt og ånd,

treenighed af tillid,

at tage barnet i sin hånd,

og være i sin nutid.

At tage overfrakken på,

at løbe eller bare bare gå -

Når hjertet alt bevæger.

//Astrid Søe 2013. Til udenvejrs gudstjeneste.

Melodien kan fiskes her:  http://www.youtube.com/watch?v=sNZG-ZH75hw