En betablokker fra hjertet, fra livet, fra hverdagen. Holdninger, sagn og sang i en folkeoplysningstid. God læselyst! Astrid Søe©
tirsdag den 29. oktober 2013
Blæs
Der er noget helt essentielt ved den usynlige blæst der fejer gulvet rent, henter liv, tegner død, flytter rundt på det vandte, knuger og spærrer inde. Og skønt du er skjult, ser vi dine fingre stryge gennem håret og gråne landskaber. Dine hænder ryster et hus, løfter et tag, dræber, løfter roden fra livets træ. Og dagen derpå, underligt stille, ikke engang sådan rigtigt lykkeligt, selvom alle Kyllinger er i live og ræven ikke havde bidt dybere end end knapt til knoglebenet. Og alligevel vemodigt i fornemmelsen og erkendelsen af at livet er så småt og tilfældigt. At vi puster os op og alligevel mister pusten blot naturen et øjeblik får trang til at minde os om hvor små vi er. Jeg kan tage dig, når og hvor som helst, jeg kan knuse dit kranie i min næve, eller brænde dig til glemsel. Det er godt, det er fint, det er vilkåret. Og derfor med blæstens gave, igen et gennemsigtigt landskab. En hvirvelvind af blade der trække gennem luften og væk. Grene der nøgent og blottet står tilbage. Som tilværelsen når den finder sit nu. Fugle der lander som lys og liv og læner sig forsigtigt mod en stamme, dagen derpå. I hel og gennemrislende eksistens. Dødens vilkår virker igen naturgivent og gennemtænkt. Selvom det er pludseligt og skarpt som en blåmusling der trædes under bare tæer. Og rynkerne der var der længe før du så dem. Samler vi op, hvad du tabte, gennem livet, i blæsten, i vinden, i vilkåret. Og du fik ret. Din kost fik fejet efteråret bort og vinteren imøde. Længslen efterlod du, som flydende ark ved næste bølge. Eller det aftryk af viden den knækkede gren bar i barken tidligt i morgenlyset. Vi er så latterligt små trods storhedsvanviddet . Tak for det. Sådan er det bedst. Sådan er vi bedst. I blæst.
...eller noget
mandag den 28. oktober 2013
Manden på pælen
Melodi: Mich. Carr - Tekst: Aage Steffensen,
Manden på risten - (Risten på Vesterbro) |
Jeg hænger hver aften på pælen, mens jeg kigger på Vesterbro. skønt nogen har bortskåret hælen, jeg får ingen våde sko. Jeg hænger og smiler med mulen, og blikket er fast, men nært. jeg klattes af lorte fra fuglen, men smile det har jeg lært. Jeg har jo en holdning til alting ej vrøvl skal du høre fra mig . Min holdning kan tåle det hele så jeg hænger på din vej. Jeg napper en vælger i farten et kryds, i en lyskrydsfelt, jeg'r både for eu og garden, og øko og brød af spelt. Nu gad jeg vide om pappet, plakaten og mit fjæs, gir mange stemmer, jeg hænger og blir lidt hæs. Nu kommer en storm denne vej,
jeg frygter jeg falder ned,
måske den blæser på mig,
og mit pap det går af led,
jeg hænger og kigger på andre,
der smiler og hænger ud,
jeg håber at blæsten må vandre,
så andre må stå for skud,
jeg hænger med Df og V'er,
med I og med A og B
med ø og med andre lokale
med sf og så C,
det er dejlige nætter på pælen,
vi taler om stort og småt,
en enkelt hun virker lidt kælen,
en anden er super hot,
nu gad jeg vide om om jeg mon er vælgerne mand? om jeg skal ende, som stormen i et glas vand. //Astrid Søe 2013 |
søndag den 27. oktober 2013
Ja, pyt
Det blæser og stormer
Af lykke og liv
Det filer og former
Et efterårsskriv
Et blad falder om
Udgået for liv
Og jorden sir kom
Tilbage og bliv
Til muld og mage
For liget påny
Om hundrede dage
Vil vårspirer gry
Som sole i jord
Der lyser af nyt
Opstanden i ord
Det stormer, ja pyt.
//Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk
lørdag den 26. oktober 2013
Vintertid
et år eller dage,
en time, en stund,
men nok til et blund.
Tag tiden tilbage,
og sylt den i lage,
og gem den til siden,
når du mangler tiden.
//Astrid Søe 2013
fredag den 25. oktober 2013
Men det gør sgu ik så meget..
Der er klumperne i sovsen,
der er dryp på lokumsbræt,
køleskabet er fra Skousen,
men jeg kører ikke træt,
selvom vasketøjet flyder,
bordet ikke tørres af,
er det nu alligeveller,
dig jeg holder meget af.
Der er glemte bryllupsdage,
der er indkøb uden vid,
der er kaffe, der er kage,
der er spild af rum og tid,
men det gør sgu ik så meget,
for du sender mig et smil,
sådan skævt og helt dit eget,
som en kærlighedsventil.
Der garagen fuld af skruer,
Black and decker til halvfjerds,
og en gæld der går og gruer,
en halvfærdig kryds og tværs,
men hvem drømmer vel om brunsvir',
når du er mit et og alt,
sådan en man altid tilgir,
du jo den som jeg har valgt.
Der er hul i tag og træsko,
der er hængerøv og vom,
der er larm og ingen madro,
for du lader ik som om,
at forstå at det du flytter,
med det ene; du er dig,
det sgu nok fordi det nytter,
lige for sådan en som mig.
Melodi: Livet er en morgengave.
Tekst: Astrid Søe 2013
www.livsoplevelse.dk
fredag den 18. oktober 2013
INDTALING. LÆR LEG LEV
LÆR LEG LEV
INDTALTE ORD OM LÆRING.
http://soundcloud.com/ mors-menageri/ laer-leg-lev-tekst-og-tale/ s-WF9TC
INDTALTE ORD OM LÆRING.
http://soundcloud.com/
indtaling. Godmorgen, Godmodig, Godnat
Godmorgen, godmodig, godnat.
Klaver: Rasmus Borring.
Tekst og tale: Astrid Søe 2013
http://soundcloud.com/mors-menageri/godmorgen-godmodig-godaften/s-vQlMm
Klaver: Rasmus Borring.
Tekst og tale: Astrid Søe 2013
http://soundcloud.com/mors-menageri/godmorgen-godmodig-godaften/s-vQlMm
Abonner på:
Opslag (Atom)