Når mor mangler

Milde måder, mange veje
sind og vær og værdighed
eksistens og fælleseje
ses, på gensyn, kærlighed

Født og efter hjertet famle
kendte kys og toneslag
se sig selv i slægtens gamle
en at læne mod hver dag

Som værn mod tomt og lukket
som et læhegn mod en vind
der har dine arme vugget
bløde bølger i mit sind

Det at mærke, tæt og trøsten
finde genkend i en hånd
mellem linierne i røsten
der er du og du er ånd

Forudsete fremtidsskrifter
dosmersedler til et liv
plaster på et knæ med rifter
stå nu op, gå ud og giv

//Astrid Søe 2014

Landsindsamling 1. februar 2014

Børge på fjorten

Børge på fjorten
har jokket i lorten
og ledt efter mening i intet og alt
for alle må lede
oppe og nede
og fatte hvad er det jeg egentlig har valgt?

Børge på fjorten
har jokket i lorten
og vasket det af i en spand med klorin
i fejltrin er læren
om fuldgyldig væren
at står ved sit valg, med et skævt lille grin.

//Astrid Søe 2014
Til ungdommens mod 

træ og tone

Først var jeg lyden af jord og af nyt
bristet af frø og af fødsel
jeg lagde øret mod verden og lyt
himlen var frodig og ødsel
regnen og stormen og sneen gav lyd
knitrede, blødte og bragte
og jeg stod op, ved ordene "skyd"
tyste, måske lidt forsagte

Lag efter lag det lagde jeg bag
gennemblødt, ganske fornøjet
vækster og voksen af år og af dag
stengel med hovedet bøjet
bryde igennem en skovbund og se
knejse mod lyset der lokker
jeg foldes ud og mere kom til
gro nu, ja gro nu for pokker

Da blev jeg lyden jeg voksede i
toner af skovbund og spætter
en melodi af fanget og fri
svalende nordiske nætter
musen der peb og hugormens svar
gøgen og ræven og tuen
blomsten der åbner sig nøgen og bar
kvisten der løftes af duen

Jeg blev til fylde, oktaver blev lagt
årringe tæller min ælde
jeg var en tone i ord der blev sagt
vestenvind du var min helle
da blev jeg ombragt, fældet og faldt
kyssede jorden og sukked
nu er min tonestige kun halt
og mine ører er lukket

Da blev en susen til liv og til dåb
skåret i kødet som kærtegn
noget blev formet, en tone, et håb
mild og foranderlig støvregn
jeg blev et møde med menneskehånd
jeg blev et væsen i verden
jeg blev fra takten til tonen et bånd
lyden af glæde og smerten

Jeg er en lyd af længsel og værd
afkom af latter og triller
halsen der strækker og kroppen der bær
nodepapirer der kilder
jeg er en guitar et sjæl-instrument
afkom af himmel og kloden
siden jeg fødtes er meget mig hændt
men takten sidder i roden

//Astrid Søe 2013

Tilegnet John Larsens guitar.

http://www.youtube.com/watch?v=mRERsJz-7uQ

Ciao 2013 - Breaking Newsyear

Nu siver luften af årets hjul
og "Breaking" de dækker det hele
jeg ser på twitter der pipper en fugl
om livrem og bælte og sele

jeg hører en mund der taler om krig
og liv der falder på stribe
jeg ser et skel mellem fattig og rig
og sult som ingen begribe

jeg ser en ungdom der presses mod væg
og frihed for mørke gardiner
et halvtomt glas med  mælkeskæg
og folk der bor som sardiner

jeg hører et digt af en som er ung
han kaster sin dagbog på bålet
og løfter en arv der er alt for tung
og famler og frier til målet

og piza lockoutet og døren den bandt
og alle de tabte forstanden
og smilet og modet blev væk og forsvandt
i sengen hos haltefanden

Mandela tog toget og hatten i hånd
og verden tog pulsen på magten
en selfie udløst i fælleskabs ånd
mens pressen hullede pakten

jeg læser avisen om vækst og om tro
om nye tendenser og mode
movember hvor skægget på læben det gro
og olddansk der rives ved rode

igennem et døgn, en dag og et år
går livet på trapper og stiger
og hverdagens ansvar er kam til dit hår
i puslingekongeriger

i året der gik, gik en genganger galt
og endte med ryggen mod muren
og nogen fik hoste og andre blev kvalt
men alle var "rene" på turen

en ulvefod i glasuren har trådt
og kejserens klær censureres
og Kierkegaardåret blev sølet og småt
så tomheden lægger bag os

en flodbølge blæste med møbler og mus
og svømmede over kanalen
og nye reformer kastet i grus
en fattigkarina i salen

og højt sku man flyve hvis vingerne bær
og gggi går på valsen
og melde sig ud af faner og hær
med rygtebørsen på halsen

at ryge og rejse er kun for de få
for færre for meget for fjollet
men nye skal komme hvor andre de gå
som mandelskind der er skoldet

nu bliver talt mellem marker og korn
og månelyset betager
rosen selvforsvarrer sin torn
og bagedysten den bager

alligevel selvom en verden er skæv
og kriser de forsider pryder
var totusindtretten alligevel gæv
når nytårstorsken den gyder

//Astrid Søe 2013 - på kanten af et årsskifte

Glædelig jul

På stjerntæpper himmelblå

Er tændt en gammel stjerne

Den lyser op hvor sorgen lå

Og hilser fra det fjerne 

Med tonestiger når vi hen

Hvor tillid kysser panden

En glædelig jul til hver en ven 

Vi ønsker til hinanden

Med stille sind og hjerteslag

Og gamle kendte sange

Blir tonerne til lys og dag

Når nætterne blir lange

Et ord der går fra mund til mund

Med kærlighed og varme

Du gamle jul så smuk og rund

Sov trygt i mine arme

Da klinger sidste klokkeklang

Og træet står og længes

Et barn der bryder ud i sang

Og pynt på grene hænges

Et kys i misteltenens skjul

Et julebrev fra livet

Halleluja nu er det jul

Og det er ganske givet

Kan synges på: Er lyset for de lærde blot

//Astrid Søe 24/12 2013 www.livsoplevelse.dk

Tæv mindre tænk mere!

Jeg staver som en brækket arm
jeg taster som en spade
min læser bliver ganske harm
men snup en chokolade
sig pyt til stav og taste fejl
tag ord med bare næver
bær over og vær mindre stejl
før du skribenter tæver

//Astrid søe 2013
www.livsoplevelse.dk

vinter solhverv

Så drejer året mod dag igen

og mørket kaster sin kåbe

du smukke vinter, min hjerteven

du lysner, begynder at håbe.

Du brænder dit bål på den korteste dag

du vender foret i frakken

og mulden forskydes i flere lag

solhverv har vinter på nakken.

så blænder du barnligt og smiler med tand

og tid der skal komme og kaste

en skygge mod det der er solur i sand

mens jorden går væk fra sin faste.

Så giver du frø der skal spire og gro

og finder et forår på kloden

og giver et menneske noget at tro

langmodig alligevel moden.

Astrid Søe 2012