Højskole blues

Sur hilsen til de højskoler der drejer nøglen om uden kamp.
Kamp må der til, skal livet gro!
-sang selvsagt med kærlig hilsen... Astrid

Tone: 417 Her rejses en skole

Her lukkes en skole som mange før
Snart er de hundred og sytten vel ude
Giv op, kast bort nøglen og smæk den dør
Selv flagskibet knirker, den pjaltede skude
De klagende sange
Som gentagne gange
Har lydt på ophold, de korte og lange
De runger hult

De runger hult mod de gamle ord
Der ristet runer i gårdsdagens sange
Hver tone der stundom i hjertet for
Blir skudt for boven når tider er trange
De gamle og gale
Fik glæden i tale
Foruden glæde, elevtallet dale
Og ebbe ud

Vil ebbe ud i det gamle land
Når Gud og fædreland klaprer med kassen
Den grimmeste ælling hos H. C. And
Må selv i isvinter leve på nassen
Derfor må vi håbe
At vinterens kåbe
Vil hæve sit mismod og atter vil råbe
Den gamle sang

Den gamle sang om vor danske tro
Der stædigt spirer mod ånden og livet
Dør bort når håndgrib’lighed ene gro
Og gamle levende hegn blir opgivet
Alt visne og briste
Når ingen tør miste
Når ordet bliver fejt, så man ej er den sidste
Der lukker ned

Så luk du blot, skole, men frygt kun ej:
Trods det, forældes ej livets tale
Kun et kan man frygte, at det blir’ dig
Der mistet ånden og gik i dvale.
Det kvælende tomme
Ved ragnaroks komme
Vil fyldes med livord og håbet vil komme
Bevar dig vel!