Et håb er vel et håb, for de fleste.
det behøver ikke være svulmende, overstadigt eller prangende - bare det er håb- ?
Vi håber for hinanden, for freden, for kærlighden, for fremtiden.
Den økonomiske krise rider mareridts galop over mennesker, det mistes, der tabes, der tumles med liv og levnet.
Alligevel genopstår de mennesker i et lille overset, ukendt og ukurent håb.
Så småt at det kun kan blive større, kun kan vokse.
Og vi håber for hinanden i hverdagen: Åh jeg håber du må lykkes, jeg håber du får en dejlig dag, jeg håber du bliver rask.
Håbet er en enestående størrelse.
Det er ufravigeligt i mennesket så længe vi lever. det at håbe og bevare håbet.
I mit lille firma er håbet nøjagtigt 1,7 cm langt og lysegrønt.
En heldig og herlig del af mit daglige virke består i at give håb videre - til andre, til dem der mangler det eller har glemt det en lille stund.
Men mit håb er alligevel ufravigeligt 1,7 cm - sådan er det. Så passer det på vægt og gram og ind i konseptet...
Men alligevel passer det slet ikke....fordi det er et håndgribeligt håb, fordi det er bedrag, genhuskehåb, billedsprog.
Jeg er så uheldig at stå med det ½ håb. ikke bare i små mængter, men ca 30 kilo ½ håb på mellem 0,5 og 0,8 cm i længten
Og pludseligt blev jeg milimeterdemokratisk og gal og grædefærdig.
Mit håb passede mig ikke. Mit håb var for småt, mit håb var ude.. HÅBLØST!!!
Til jeg fik øje på det, håbet - at det jo da ikke er størrelsen, men måden vi tager imod det på.
Håb er håb, i små eller store stykker, i alle størrelser og mængter.
Mit nye håb passer ikke ind i min fasttømrede, skematiske, opmålte, fødevareministeriumsgodkendte, påklistrede, indholdsfortegnelseslabelkorekthed...
Hvad gør jeg så??
Begynder håbet forfra.
Genopfinder håbet på ny
Nytænker håbefuldhed.
Nu sidder jeg her, midt i håbet delt ud over 11.000 små stykker bolchehåb.. og genhuske hvad fanden det var jeg ville.
Ikke hænge mig i kasserne, ordtenligheden, samfundsensretningen, vanen..
Bare være med til at være det håb der smitter, uanset størrelse, uanset vægt, uanset vane.
Nu vil jeg lade være med at tude over spilte cm.
Nu vil jeg pakke håbet sammen, byde det ud og håbe... at håbet går an, uanset størrelse, uanset vægt. For håb er nok i sig selv - bare det er er!
Jeg HÅBER du forstår!?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kære Blog-læser.
Efterlad gerne dit eget aftryk i ord og kommentarer.
God dag!