Der er to sprog i verden,
der bestandig krydser mit spor.
Den ene er hadets færden
det andet er frie ord.
Det ene løfter sin hånd til slag,
der rammer sjæl og kød.
Det anden taler min hjertesag,
og bortmaner frygt og død.
Det ene tvinger og skaber strid,
og næres af martyrens dåd.
Det andet beror på ét individ,
dog er de i samme båd.
De sprog er spor i verden,
og dør om dør de bor.
Det ene klemt mod det andet,
for Loke, såvel som Thor.
Hvert menneske er grundlag for,
et sprog, i pen og mund.
I tillidsord der føder vår,
har hadet ingen grund.
Vær håb i det der skiller folk,
vær ord af hjertesprog.
For du og jeg skal være tolk,
gør kloden rund og klog.
Tekst: Astrid Søe 2015, frit efter Tove Ditlevsen 1942
Melodi: De evige tre. Anne Linnet (Fra albummet "barndommens gade" 1986.)
og dør om dør de bor.
Det ene klemt mod det andet,
for Loke, såvel som Thor.
Hvert menneske er grundlag for,
et sprog, i pen og mund.
I tillidsord der føder vår,
har hadet ingen grund.
Vær håb i det der skiller folk,
vær ord af hjertesprog.
For du og jeg skal være tolk,
gør kloden rund og klog.
Tekst: Astrid Søe 2015, frit efter Tove Ditlevsen 1942
Melodi: De evige tre. Anne Linnet (Fra albummet "barndommens gade" 1986.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kære Blog-læser.
Efterlad gerne dit eget aftryk i ord og kommentarer.
God dag!