Dug

Jeg bjærger en dugdråbes vejsomme skæbne fordampet på tungen af ord

Nu lyser som dage i frihed lanterner og lover at verden er stor

Nu ruller en båd over stokke på rejse mod havet og kyster og dis

Jeg bjærger en dugdråbes vejsomme skæbne og bliver med tiden til is

Jeg bjærger en tunge af ord der fordamper og bliver til dråber af hav

Nu lyser som dage en rejse mod kyster og lover at skæbnen er rav

Nu lover en skæbne der lyser af ravet en dugdråbes frihed i ånd

Jeg bjærger lanterner der lover at verden fra is bliver dug i din hånd

//Astrid Søe ©