Veje

Der er arv af liv der er levet
der fortættes i dage og år
og alligevel er det blevet
som et nu, kun du helt forstår

Der er veje der krydser og ender
der er mure og volde og hegn
men i kærtegn fra dine hænder
står intet min væren i vejen

Der er storhed og ære og stunder
der er mandsmod og helte og krig
men jeg opstår igen som et under
i de ord som kun du kan befri

Der er ikke noget der hindrer
der er intet der spærrer en vej
der er ikke et sted i mit indre
der ikke fører til dig

(kan synges på melodien "Barndommens gade")

Frikadellegate

Jeg har været så stolt i min fædrelandsarv

Jeg har hvilet i folkelig frihed

Jeg har ment at tillid og storsind var krav

I dannelsens vej mod lighed

Jeg har opelsket viden og væren og lyst

Jeg har støttet mit sprog og vor tone

Når guld i mund stod op i øst

Og vi veksled fra euro til krone

Jeg har dyrket en hede og plantet et træ

Jeg har andel i Brugsen og bager

Set årstider skifte fra knopper til dræ

Og blandet mig i alle sager

Jeg har rejst gennem verdens kulturer og set

Der er forskel og sorrig og glæder

På måder vi lever og identitet 

På kunst og på skikke og sæder

Jeg har læst på min lektie, historisk og ny

Jeg har karnov og wiki og verden

Jeg var stolt af det danske, i forgang og ry

Klodshans, prinsessen på ærten

At være et samfund er indviklet svært

Vi har stemt fra Fogh og til Helle 

Men nu har jeg endelig fattet og lært

At min arv kun beror på en delle

#frikadellegate

Nå da

Der er ingen der har lovet det er nemt

Eller at det kører i den samme skure

På en demokratisk vej hvor du har stemt

Holdning, mening, mod og enkelt - det at turde

Det gør vi så

Skønt tvivlen slår

Og tænker nå

Vi har fægtet blindt og bygget hegn og mur

Vi har ramt og skændtes debatteret frihed

En finanskrise og mor der er på kur

Kønspolitisk trælleri om høn og lighed

Hvad gør vi så

Vi sætter fri

Eller? Hmmm nå?

Der er samtaler der sætter livet frit

Der er mennesker der mener for at mene

Der er skællet mellem dig og dem og dit

Der er selv at dø og andre folk at stene

Hvad sir vi så?

Vi siger til

Men tænker; nå...

Der er årets ord og nytårs fortsæts ræs

Der er ting vi gjorde og de ting vi måtte

Der er klima flygtning fortids krise mas

Der er folk der segner og på hvem vi trådte

Hvad gør vi nu?

Vi tøver vist

Og sukker; nå

Vi har måder der kan række frem og hen

Til et mødested, hvor håbet ikke ender

For en fremmet er en endnu ukendt ven

Du skal turde trykke fast i dine hænder

Det gør vi så

I dette nu

Kom så, nå!

Astrid Søe

Frit over P.H. Vise om det lille "Nå"