Jeg har hvilet i folkelig frihed
Jeg har ment at tillid og storsind var krav
I dannelsens vej mod lighed
Jeg har opelsket viden og væren og lyst
Jeg har støttet mit sprog og vor tone
Når guld i mund stod op i øst
Og vi veksled fra euro til krone
Jeg har dyrket en hede og plantet et træ
Jeg har andel i Brugsen og bager
Set årstider skifte fra knopper til dræ
Og blandet mig i alle sager
Jeg har rejst gennem verdens kulturer og set
Der er forskel og sorrig og glæder
På måder vi lever og identitet
På kunst og på skikke og sæder
Jeg har læst på min lektie, historisk og ny
Jeg har karnov og wiki og verden
Jeg var stolt af det danske, i forgang og ry
Klodshans, prinsessen på ærten
At være et samfund er indviklet svært
Vi har stemt fra Fogh og til Helle
Men nu har jeg endelig fattet og lært
At min arv kun beror på en delle
#frikadellegate
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Kære Blog-læser.
Efterlad gerne dit eget aftryk i ord og kommentarer.
God dag!