Grundtvigs nytårstale 2016-2017

Vær velkommen herrens år

og velkommen 2017

Hvad var vel årets mening for mennesket, hvor var vel kjærlighedens væsen og mulighedens magelighed?

Den gamle strakte alle lemmer og gik frejdigt fra dør til dør og søgte den fortrolige samtale i den fælleskabsgivende forsamling.

Hvad var vel mennesket uden samtalen.

den der strækker sig, den der læner sig på det andet menneske.

Ordet skaber hvad det nævner og har grangiveligt skabt sig gennem 2016.

Danmark, du puslingeland der hygger sig i smug, mens hele verden brænder om din vugge.

Har du bemærket om vrælingerne skryder når skyggen står ligest?

Verden havde i bagklogskabens lys en foranderlig fjederham på.

Man fornemmede nok udgårdsloke kampe og midgårds måben.

Hugin og munin, Odins ravne, som timeligt kaldes internettet, fortætte vores syn på omverdenen og mangt et ukendt ord blev almindeligheder.

populisme, nationalisme, danskhed, shitstorm - og vi stemte om danmarkskanonen og eksporterede hygge og harme.

Og hvorledes mødte vi vor egen frihed, da den gjaldt, da den skulle gå forrest i færden for frænder?

Vi må huske det åg af ansvar der ligger på frihedens spinkle skuldre.

Den tyngde som vi måler vort fædreland og forfatning, fromgivne fornemmelse og forventning i.

Frihed først og sidst for ånden, 

hvor den virker uden arm, 

frihed derhos og for hånden, 

som gør gavn og ingen harm!

2016 blev mødestedet for arv, ånd og hånd.

Vi måtte genfinde vort hjertes inderste, vi måtte fremtidssikre åndsfriheden og opildne til oplysning. ej blot for folket, men om folket, fra folket og med folket.

Hvad jeg fandt i hjertegrunden 

lysten, roden, kilden til,

hvad jeg fandt i folkemunden 

udtryk for med liv og ild:

Fred og frihed, lys og læmpe, 

det er tidens sande tarv, 

men den må sig selv tilkæmpe, 

hvad ej til den gik i arv.

Hvad vi tilkæmper for vore næste, om de rimer på halal eller flæsk er dette, at:

Vil man ene frihed nyde, 

nøjes man med sin idé; 

vil man sig ved lyset fryde, 

sky man ej sig selv at se.

2017 bør pudse sine briller og gense sine egne gamle spor. den historie vi bærer med og deri en erindret fælles viden om verdens mødesteder.

Vi ved allerede hvad vej vi kan vandre, af hvilke stier vi træder sikrest og samstemmigt.

Vi kender tonen og melodien.

blot mangler vi at synge fælleskabet i hus.

Man kunne tilstræbe at 2017 er oplysningens år, at ordet i folkemunde er solskin for det sorte muld, er sand oplysning for muldets frænde.

Hvorfor fremelske oplysning i en tid af tvivl, vil man spørge den gamle af dage - og det er enkelt at finde et værn-bårent ord der dækker for det.

Man bør være det mødested hvor mennesket giver stadig mening til hverandre.

Oplysning være skal vor lyst,

er det så kun om sivet,

men først og sidst med folkerøst

oplysningen om livet;

Og livet er det vi giver mening i os selv og i hinanden.

det der bærer samfund og verdens søjler, det der vander livets træ og gøder mark og mulighed.

Den gamle ønsker hele verdens befolkning et 2017 der tager varsomt fat på de nyeste skud, værner freden og friheden, ånder ondskaben i nakken og hilser hjertesproget på gensyn.

Tak for alle ord undervejs, mødesteder, muligheder og umålelige længsler.

Da skal man forskel kende

på solskin og på lyn,

skønt begge de kan brænde

og skabe klare syn,

thi, som fornuften giver,

det ene lys opliver,

det andet slår ihjel!

Godt nytår!

Se og hør Grundtvigs nytårstale på Youtube: https://youtu.be/gDB4vfq7pUY

www.astridsoe.dk