Et jævnt og muntert, fejlfrit liv på jord. Sang til samtiden

Melodi: Et jævnt og muntert virksomt liv på jord

Tidsbillede 2017 – Astrid Søe

Et liv af mening, fejlfrit og perfekt

med karakterer der kan tæve alle

lovlydig, ingen udbrud i affekt

rejs jer forsømte – fucked er dem der falde!

Jeg læser op på Kant og Kierkegaard

min flid er synlig og gir resultater

jeg står på række, venter på min tur

og efteraber - vi er vel primater.

Jeg har en holdning, til jeg tar’ en ny

jeg tror på alt - men anfægter min næste

for skikken følge eller landet fly

men hvem er jeg? – Det må vel Facebook teste?

Jeg finder mig en quiz i dansker vid

og noget om at holde meste af katte

det viser sig min viden er frigid

jeg er et speltsegment – Ja tak, en Latte.

Et jævnt og muntert virksomt liv på jord

det lyder som et levn fra svundne tider

nu haster vi, drive-in som nadverbord

og fælleskab er svært for individer.

Men når nu livets spotlight slukkes helt

og links og like’s har mistet deres gåde

har jeg mon nået nok, fik jeg mig delt?
Du jævne liv, kom hid – og vis mig nåde!

-----

over samme læst en samtidsanalyse fra 2001

Tone: et jævnt og muntert, virksomt liv på jord

At leve livet i den tid man har

Og ikke spille lotto for at vinde

Historiens frakke gør du ej er bar

Selv i voldsmoses ghetto fred du finde,

Det hjælper ikke stort med synoptik

Jeg tror du selv får øje på din glæde

Vi ønsker altid mere end vi fik

Selv ejerskab i troens tandemsæde:

Jeg troede jeg ku’ kvase jantes lov

Og råbte ud til alle at jeg turde.

Men jeg bliver’ sur når nogen sir hov, hov!

Slår hjernen fra mens jeg på flimmer lurer.

Så føler jeg mig hjemme, tryg og glad.

Og æder take-away og piller næse

Ser ugens stjerner i et dameblad

Som ingen selvsagt tror jeg gider læse

At være ung med tvivl og hvalpepund

Og skolens karakter der gør mig myndig

Nu trues jeg af villa, Volvo, hund.

Og børn med flere mænd gør man er kyndig.

Jeg sulter mig og bruger rynkecreme

Men lige meget hjælper det på huden.

Så hver dag leves som den var ekstrem

til døden endelig gir mig en på tuden.

Grundtvigs digt: et jævnt og muntert, virksomt liv på jord.

Frit omdigtet til et moderne billedsprog og tidsbillede,

Astrid Søe september 2001

---

Grundtvigs oprindelig smukke digt til ungdommen:

Et jævnt og muntert virksomt liv på jord

som det, jeg ville ej med kongers bytte,

opklaret gang i ælde fædres spor

med ligeværdighed i borg og hytte,

med øjet, som det skabtes, himmelvendt

lysvågent for alt skønt og stort herneden,

men med de dybe længsler velbekendt

kun fyldestgjort af glans fra evigheden;

Et sådant liv jeg ønsket al min æt

og pønsed’  på med flid at forberede,

og når min sjæl blev af sin grublen træt,

den hviled sig ved fadervor at bede.

Da følte jeg den trøst af sandheds ånd

At lykken svæver over urtegården,

Når støvet lægges i min skabers hånd

Og alting ventes i naturens orden:

Kun spiren frisk og grøn i tidlig vår

Og blomsterfloret i den varme sommer,

Da modenhed i møde planten går

Og fryder med sin frugt, når høsten kommer!

Om kort, om langt blev løbebanen spændt,

Den er til folkegavn, den er til grøde:

Som godt begyndt er dagen godt fuldendt

Og lige liflig er dens aftenrøde.


læs også blogindlæg om dannelse her: 
https://astridsoe.blogspot.com/2016/05/at-fejle-er-at-leve.html

https://astridsoe.blogspot.com/2016/05/livet-er-en-mesterlre-vi-ikke-ma-miste.html

https://astridsoe.blogspot.com/2019/10/et-oplyst-folk-kan-aldrig-holdes-nede.html