Ung Dom

Melodi: Thorvald Aagaard 1922 

Tekst: Astrid Søe 2013

Jeg elsker den brogede ungdom
trods al dens nød og strid;
de bygger ikke kun i Rom
og dannelsen den tar tid.

De snakker om unge der fejler,
om dårskab, griskhed og vold.
Men intet under de stejler,

når vores forventning er kold!

Jeg har grædt, som andre, af smerter,
Når natten raseres af vold, 

Prinsesser har ingen ærter,

Når bælgen er rå og gold.

Var livet en dans på roser,
Hvis vi mon tog bedre imod?
Hvordan får man grønne hoser,
hvis næsen siver med blod?

Fred må der til, skal landet gro,
En mellemfolkelig bro,
et mødested i liv og tro,
Der vidner om folkero!

Og derfor tror jeg på livet
På tro, kultur og på vid;
Vær stolt i det du blev givet,
vær skabelsens ungdomstid!

#til de mange forstødte unge af både dansk og anden etnisk oprindelse. Fred!

Udvisning

når dagens aviser
de viser
udvis
så leder man efter fornuften,

for noget
er gået
i mismods forfald
og lungerne tømmes for luften,

for nogen de elsker
en anden
end
dansk,
men ingen forstår de skal blive,

da udvandrer tillid
for altid
iblandt
et folk der bør rumme og give.

//Astrid Søe 2013

#Hjælp Yen Ngoc og Kenneth Iversen

http://www.tv2oj.dk/artikel/161119:Aarhus--Udvist-paa-grund-af-uddannelse

http://www.washingtonpost.com/blogs/worldviews/wp/2013/03/21/a-fascinating-map-of-countries-color-coded-by-their-openness-to-foreigners/

Gennem, grundet, mellem, midt. Sang om Danmark.

Vi elsker vort land,

året rundt, kvinde, mand,

når hver dansker står op og tar livet på nakken.

Når vi knokler og får,

gråsprængt stænk i vort hår

Og går glade i banken der render med takken ;

når ikke vi jobber og brokker og spiser,

så når vi til Tyskland hvor biler og pc vi leaser:

- men trods omskift i vejr

Er og blir dansken nær,

midt i nordiske nætter og fadøl og frisind der lyser.

Misunder sig gul,

Gennem krise og sul,

Gennem regnen og gråvejr der ganske forkøle,

når det stormer fra vest

På en sommerhusgæst

Og en festival bøjer sig ned gennem søle:

vi synger om solen og varmen og vejret,

vi glor efter storken og pisser i gadekæret,

- men trods omskift i vejr

Er og blir dansken kær,

mellem nordiske nætter og fadøl og frisind der lyser.

Med burhønse ånd,

og med dankort i hånd

skal hver udenvælts fjende beredte os kende,

men mod gæld og mod lån

tripper dansken på tåen

når vi prøver at spare for lånet at vende:

hver by har sin drøm, og hvert folk sine måder,

hvad samler det danske behæftes med gåder,

- men trods omskift i vejr

Er og blir dansken sær,

grundet nordiske nætter og fadøl og frisind der lyser.

Roulade og skat,

H.C. And og hans hat!

Vi må tegne Muhammed og tygge på Gud og medister,

Vi må vælge og tro

bryde ned, bygge bro

længes efter at klinke med svensk Karlsons klister!

Lad tiderne flytte, lad regnbuen lyse,

lad frisindet nå der hvor Rusland de gyse:

- For trods omskift i vejr

Er det folket der bær,

gennem nordiske nætter og fadøl og frisind der lyser.

//Astrid Søe 2013 www.livsoplevelse.dk

melodi: Vi elsker vort land. P. E. Lange-Müller, 1885

‪#‎frisind

At vælge til.

Melodi: Spænd over os dit himmelsejl, Hans Holm 1988

At vælge til, at vælge fra

i hastighed og dvale,

at vente og at være klar,

på bakkedrag og dale.

At skubbe rullestenen selv,

at låne og at stå i gæld -

Når hjertet alt bevæger.

At samle sten med huller i,

og mærke dem i lommen,

at ånde ude i det fri,

og være helt velkommen.

At stemple sjælens rejsepas,

med solens lys som et kompas -

Når hjertet alt bevæger.

At tiden kommer, tiden går,

foruden vej og måde,

at finde fred med det man når,

er livet egen gåde.

At slippe et kalenderblad,

og spise sidste måltid mad -

Når hjertet alt bevæger.

At stå ved ord og magt og ånd,

treenighed af tillid,

at tage barnet i sin hånd,

og være i sin nutid.

At tage overfrakken på,

at løbe eller bare bare gå -

Når hjertet alt bevæger.

//Astrid Søe 2013. Til udenvejrs gudstjeneste.

Melodien kan fiskes her:  http://www.youtube.com/watch?v=sNZG-ZH75hw

At løbe mod.

Melodi: Spænd over os dit himmelsejl, Hans Holm 1988 

At løbe mod, at løbe fra,

at løbe ind mod muren,

at lykkes i det liv man har

og favne hele turen.

At flytte sig i eget liv,

på barnefod og gangstativ -

i åndedrag af livet.

Sæt foden frit, for dit og mit,

på gade, sti og veje,

for tiden går med store skridt

og ingen kan den eje.

I tillid får vi ejerskab,

en vej i dødens sorg og tab -

i åndedrag af livet.

At være spejl af tidens tand,

hvor horisonten buer,

i timeglas med livets sand,

en del af Altets nuer.

En bøn i skovens stille rum,

der bliver Ordets egen sum -

i åndedrag af livet.

I Gylling mølles vingefang,

berørt af vejr og vinden,

som flytter storme, sol og sang,

som kys på barnekinden.

En himmelstump der maler dig,

et dagligt brød der deler sig -

i åndedrag af livet.

//Astrid Søe 2013 - Salmer til udenvejrs gudstjeneste.

melodien kan fiskes her: http://www.youtube.com/watch?v=sNZG-ZH75hw

Kattens til matematik!

Otte kattes lange haler,

Deles op i decimaler,

Plusses med tocifred tal,

Divideret med en halv,

Og så trækkes 10%,

I kvadratrodens segment,

Ganget op med ni tabellen,

45 gaders hælden,

Resultatet knægt og tøs?

Nu er Pelle haleløs!

//Astrid Søe 2013

www.livsoplevelse.dk

Kornblomster

Når kornet det blomstrer

Og dagen er døgn,

Jeg smider fornuften

I hængekøjen,

Og kradser på bulen

Som myggen forlod,

Og blæser på arbejde

Opvask og rod,

En markmus har hamstret

Til vinter og vejr,

Mens jeg plukker blomster

Til en jeg har kær,

I smagen af saltvand

Og ærter i bælg,

Og boghylder bugner

Af fiktion og skælv,

Og dameblade 

Med sæsonens skrud,

Og sommernatshimlen

Den drysser med skud,

En dyne må luftes

Og sand i en sko,

Og børn der genfinder

En ro til at gro,

Mens skoven står urørt

Som mailboks og biks,

For jeg henter maling 

I jem og i fix,

Og maler en sommer

I regnbue skær,

For sommer i Danmark

Er nærværet værd.

//Astrid Søe 2013

#sommerferie