Vår er

Vår er varme der kysser atmosfæren
vår er vraltende ænder ved en vej
vår er ukrudt der bryder hver en væren
vår er solkåde skolebørn i leg
vår er vækster der gror
vår er kærligheds ord
vår er dagen der længes højt mod nord

Vår er kjoler der kravler over knæet
vår er bøgen der springer tidligt ud
vår er frostsprængte sår der nu er læget
vår er nyvasket tøj der hænges ud
vår er gensyn og liv
vår er digte og skriv
vår er sjælen i ivrigt perspektiv

Vår er læber der nynner gemte toner
vår er fregner der spirer på en kind
vår er skyernes drivende ikoner
vår er stemning af frihed i dit sind
vår er barnet der ler
vår er øjne der ser
vår er kysset der ønsker meget mer

//Astrid søe 2014 - www.livsoplevelse.dk

kan synges på: Det haver så nyligen regnet

Ligeværd

Ligestilling - ligeværd
Må vi være hver især
Hvad der står os ganske nær
Uden vi skal krølle tæer
Eller tro man selv er sær
Ligeværd er sår'n et vær
Hvor man får hinanden kær

Det dit eget!

Husk at livet bliver større
hvis du tør at turde tørre,
det du gemmer inderst inde
der hvor kun du det kan finde
husk at dele stort og småt
hæng det ud og ha det godt.
Husk at turde mer af meget,
brug af livet; det dit eget!

vintergækkebrev

jeg sender dig en vintergæk
med uskyldsrene blade
den var så længe gemt og væk
og minder om det glade

Den brød igennem mulm og jord
den brød den frosne klode
den spirer af de gemte ord
min egen navnekode

og kan du finde mine spor
og gætte gækkens have
så send mig et tilbage ord
og ægget blir' din gave

Min hakke, min skovl og din spæde ånd

Når vinteren rinder må jeg grave som en besat, med min hakke, min skovl og min spade, efter folkeånden, i jorden, mellem kulturlagene, mellem bjerges rødder og knogler og sten. Flinteøkser og fiskeånde og fuglespyt, grundvandsfossen der springer læk, mens sand og atter sand, og malm og mose ligger blank og befriet i overfladen - men ingen folkeånd begravet.
Jeg retter min ryg og spadens bøjede flade og hvæsser på stenen den rustende æg, mens jeg lytter til Vårens syngende kor, til lærken, den jublende glade og der, i reden, i ægget en udruget, fuldendt, frimodig folkeånd, ganske opstanden, som ryggen der ranker i solen fra somren ifjord.
Jeg griber med længsel, knap ved jeg deraf, en strofe fra lærken der ruger et håb af noget så stille som jord.
#HilsenTilJohanSkjoldborg

Godnat min smukke

Godnat min smukke klode kær
Godnat min elskede så nær
Godnat min frænde og min ven
Godnat læg dagen stille hen
Godnat til tanke og til tro
Godnat i tryghed og i ro

//Astrid Søe

Den flaskehalsen peger på - pisatesten

Pisatesten målte Jørgen
på hans evner, mål og gøren
Jørgen skrev og regnet tal
flaskehalsen den var smal

Jørgen faldt fra gennemsnit
fy og føj og noget skidt
flere lektier mere slid
fat det nu din lille skid.

Jørgen græd og gik i stå
er jeg dum, en af de få?
er min IQ under 0?
Alt blev sort, han var et hul!

Jørgen under dynen lå
kinden den var askegrå
jeg kan intet alt er tabt!
Hvorfor blev jeg egent'lig skabt?

Jørgens mor kom ind og sag'e
der er endnu håb tilbage!
Hvilket, spurgte Jørgen trist
håbet var så ganske pist…

Dine venner banker på
om du vil på skateboard stå?
med et kickflip stod han op
Jørgens evner var i top.

Jørgen han er genial
merværdi universal
et talent i "rend og hop"
kald ham aldrig mer et flop!

pisatesten tester unger
så fortabelsen den runger
for en egentlig merværdi
skabes uden hieraki.

//Astrid Søe 2014